Kommentar af 
Peter Loft

Peter Loft: Departementschefer skal aflastes politisk, så vi igen kan skelne mellem topchef og minister

I takt med en voksende samfundsmæssig kompleksitet stilles der stadig større krav til departementschefers politiske tæft. Hvis udviklingen fortsætter, kan vi risikere at departementets ledelse og ministre kommer og går sammen, skriver Peter Loft.

Det er nødvendigt igen at sikre, at topembedsmanden kan fungere som den faglige garant for, at alle relevante oplysninger foreligger forud for ministerens beslutninger, skriver Peter Loft.
Det er nødvendigt igen at sikre, at topembedsmanden kan fungere som den faglige garant for, at alle relevante oplysninger foreligger forud for ministerens beslutninger, skriver Peter Loft.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Peter Loft
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Altinget har bedt mig bidrage til sommerserien om det dysfunktionelle demokrati. Et blandt mange problemer er den måde, som embedsmandssystemet har udviklet sig på.

Ideen bag den danske model med politisk neutrale embedsmænd er at kombinere faglig og politisk rådgivning hos én og samme topchef.

Men over årene har tyngden i opgaverne forskubbet sig. For mange år siden var departementschefens opgave at levere fagligt set lydefri produkter. Om ministeren kunne bruge det til noget, var dennes eget problem.

Uden den egentlige faglige forankring bliver topembedsmanden ligesom ministeren optaget af at vise handlekraft

Peter Loft
Kommentarskribent

En voksende samfundsmæssig kompleksitet har krævet stadig mere politisk rådgivning. I andre lande førte det til ændringer i embedsmandssystemet, men i Danmark blev det – uden nogen egentlig beslutning – departementschefen, der påtog den mere og mere påtrængende opgave at levere politisk brugbare initiativer.

Faglig indsigt skulle kombineres med politisk tæft. I de senere år synes den faglige rådgivning at være gledet til side til fordel for den politiske.

I dag er det evnen til bred politisk rådgivning, der tillægges vægt, hvorimod der ikke længere forudsættes nogen specifik faglig indsigt i det område, som den pågældende er chef for. Det gælder både ved udnævnelse af departementschefer, styrelseschefer og i vid udstrækning også afdelingschefer.

Der er næppe heller tvivl om, at den politiske rådgivning i dag fylder så meget for topembedsmændene, at der ikke bliver meget tid til overs til faglige og mere tekniske spørgsmål.

Sommerserie

Sigge Winthers 'Entreprenørstaten' og Anders Langballes 'Forfra' har kickstartet en debat om demokratiets tilstand og vilkårene for politikere, embedsmænd og journalister. 

Senest blev bolden grebet af Radikales leder, Sofie Carsten Nielsen, der i sin tale til Folketingets afslutningsdebat stillede spørgsmålstegn ved arbejdsforholdene på Christiansborg. 

Altinget giver i sommerserien 'Har vi et dysfunktionelt demokrati?' ordet til embedsmænd, journalister og politikere, som i debatindlæg vil komme ind på, hvorvidt vi har et dysfunktionelt demokrati, og hvordan vi får demokratiet og det politiske system ud af kniben.

Hvis du er interesseret i at deltage i debatten, kan du skrive til [email protected].

Topchef og minister ligner efterhånden hinanden – begge ønsker naturligt nok at få gennemført de politiske prioriteringer. Faglige eller tekniske hindringer ses som noget, der står i vejen for realiseringen af det politiske mål.

Hvis man ikke er langt inde i fagligt komplicerede spørgsmål, kan det ofte være svært at vurdere lødigheden af tekniske indvendinger fra medarbejdere, især hvis indvendingerne står i vejen for det politisk ønskelige resultat.

Når topembedsmandens tilgang til problemstillinger er overordnet politisk, betyder det også, at det bliver sværere at få gennemført nyskabende og reelt forandrende initiativer. Uden den egentlige faglige forankring bliver topembedsmanden ligesom ministeren optaget af at vise handlekraft.

Omverdenens krav på en reaktion på det foreliggende problem skal imødekommes, uden at der har været mulighed for at udarbejde et mere dybdegående og fagligt baseret oplæg.

En række af de uheldige sager, som har martret centraladministrationen de seneste år, har ligeledes deres udgangspunkt i uklarhed om grundlaget for de trufne beslutninger.

Det faglige grundlag for beslutningen har ikke ligget tilstrækkelig klart – eller manglet – hvorfor det senere hen viser sig, at beslutningen var forkert, uhensigtsmæssig eller præget af politiske hensyn, der overtrumfede de relevante faglige.

Oveni dette skal lægges, at der fra politisk side er en stigende forventning om, at embedsmanden i endnu højere grad udviser politisk forståelse.

Det siger sig selv, at hvis ansvaret for, at tingene går rigtigt for sig, hviler på departementschefen, må denne også have nogle muligheder for at sige fra overfor minister og politiske rådgivere

Peter Loft
Kommentarskribent

Der er ingen, der direkte har sagt, at politiske hensyn skal tilsidesætte relevante faglige, men der hviler et tungt pres på den embedsmand, der af tekniske årsager må forpurre et politisk ønskeligt resultat.

Hvis den nuværende udvikling fortsætter, ser jeg for mig en situation, hvor det snart vil være almindelig kutyme, at departementschefen og de øvrige toprådgivere kommer og går med ministeren.

Det vil ikke alene været et afgørende brud med de hidtidige grundlæggende principper; det vil efter min menig også være en meget uheldig udvikling.

Skulle der være ønsker om en ændring af denne art, bør den i hvert fald gennemføres i en åben og offentlig debat og ikke ske som en gradvis og snigende udvikling. I Sverige, der har politiske embedsmænd i departementerne, har ministrene ikke ansvar for administrationen af lovgivningen.

Om skribenten

Peter Loft (født 1957) var departementschef i Skatteministeriet fra 1993 til 2012 og har siden arbejdet som kommunaldirektør i Bornholms Regionskommune. Han er i dag advokat hos Bachmann/Partners og folketings- og byrådskandidat for Liberal Alliance. 

Der er for mig at se ingen tvivl om, at det er nødvendigt igen at sikre, at topembedsmanden kan fungere som den faglige garant for, at alle relevante oplysninger foreligger forud for beslutningen; at den beslutning, der træffes, er lovlig, og at hele administrationen følger de grundregler og retningslinjer, der gælder herfor. Kun herved kan ansvaret for rådgivningen forankres ét sted. Men dette forudsætter efter min mening flere ændringer.

For det første skal topchefen aflastes i den politiske rådgivning, således at der på ny bliver plads til at sikre fagligheden i de beslutninger, der træffes, og det må ske ved nyordning, hvor der bliver plads til højt kvalificerede politiske rådgivere, der arbejder efter et særligt ansvarskodeks. 

For det andet må det klart og entydigt fastlægges, hvilket ansvar topembedsmanden har i forhold til ministeren, og hvilke beføjelser der er knyttet til dette ansvar. Det siger sig selv, at hvis ansvaret for, at tingene går rigtigt for sig, hviler på departementschefen, må denne også have nogle muligheder for at sige fra overfor minister og politiske rådgivere.

At fastlægge regler herom er ikke nogen enkel opgave, men noget, som efter min mening bør løses af en kommission, der også får til opgave at udarbejde et lovforslag om disse spørgsmål.

En lignende beskrivelse af den hidtidige og den forventede udvikling i embedsværket har Jørgen Rosted og jeg givet i bogen 'Hvem har ansvaret? Revner og sprækker i det danske embedssystem' fra 2016. Heri er også gengivet nogle forslag, som efter vores mening kunne tjene til forbedring af indretningen af vores embedsværk.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00