Poul Madsen: Velkommen til den brutale udgave af Løvens Hule, Mia Wagner
Mia Wagner kan sagtens gå hen og blive en succes som minister. Men politik er hverken tv eller iværksætteri. Det er den brutale udgave af Løvens Hule: Intrigant, beregnende og ofte fodslæbende, skriver Poul Madsen, der også undrer sig over, at Troels Lund har ofret to yngre kvinder i regeringen.
Poul Madsen
Kommunikationsrådgiver og kommentator, podcastvært, foredragsholder og forfatterDer var vist ikke mange, der havde set det komme, at den populære iværksætter Mia Wagner skulle være den første kanin, Venstres nyslåede formand Troels Lund Poulsen trak op af hatten.
Nu er dronningen fra kult-tv-programmet Løvens Hule ligestillings- og digitaliseringsminister. Og det er egentlig ikke særlig svært at følge Troels Lund Poulsens logik. Der var nødt til at ske noget nyt for at vende Venstres nedslående deltagelse i den nyere danmarkshistories mest upopulære regering.
Men hvorfor skulle det lige være en anden yngre og populær Venstrekvinde, Marie Bjerre, der skulle sparkes ud til fordel for Mia Wagner?
Hvorfor var det ikke en af de usynlige mænd, der blev byttet med Mia Wagner?
Poul Madsen
Jeg er klar over, at Mia Wagner er langt mere kendt i den brede offentlighed end Marie Bjerre. Men Bjerre er trods alt en af de Venstreministre, vi har hørt fra det seneste år.
Og det bliver endnu mere uforståeligt, når man ser hele Troels Lund Poulsens rokade. Ud røg også Louise Schack Elholm, der måtte overgive sit skrab-sammen-ministerie af by, land og kirke til Venstres politiske pitbull-ordfører Morten Dahlin.
Altså farvel til to yngre Venstrekvinder.
Jeg er klar over, at Stephanie Lohse også kom ind, så Troels Lund kan hævde, at kønsfordelingen blandt Venstreministrene er den samme, som under Ellemann med fire mænd og tre kvinder.
Men hvorfor var det ikke en af de usynlige mænd, der blev byttet med Mia Wagner?
De fleste vil ikke engang vide, hvem jeg tænker på. For er der to ministre, der på ingen måde har profileret sig selv og Venstre gennem det seneste år, er det Jacob Jensen og Thomas Danielsen. Jeg måtte også lige selv slå efter for at være sikker på, hvilke ministerposter, de egentlig har. Jensen er fødevareminister og Danielsen transportminister.
Jeg kan ikke huske, vi har hørt noget markant fra dem. Hvordan er det lige Troels Lund Poulsen forventer, at de bidrager til at vende Venstres negative spiral?
De kedelige, usynlige mænd kører videre, mens to yngre kvinder ofres.
Jeg synes, Troels Lund Poulsen med sin rokade missede en enestående mulighed for at banke rusten af og give Venstres ministerhold et nyt, moderne image.
Poul Madsen
Marie Bjerre er faktisk en, som mange seriøse stemmer både i Venstre og rundt om har nævnt som en mulig formand ude i fremtiden. Og som fun fact kan det tilføjes, at hun ved Folketingsvalget sidste år var en af Venstres absolutte stemmeslugere med næsten 10.000 personlige stemmer. Mere end dobbelt så mange som Troels Lund Poulsen selv fik skrabet sammen.
Jeg synes, Troels Lund Poulsen med sin rokade missede en enestående mulighed for at banke rusten af og give Venstres ministerhold et nyt, moderne image. Han kunne være blevet den første partiformand, der udnævnte flere kvinder end mænd til ministerposter. Men så moderne er Venstre åbenbart ikke klar til at være.
Det betyder ikke, at det er forkert at udnævne Mia Wagner. Hun kan sagtens gå hen og blive en succes.
Wagner siger selv, at hun har følt, at hun hørte til i Venstre altid, men først for ganske nyligt har meldt sig ind. Det er der ikke noget galt i, og det er ikke første gang, en Venstreformand forsøger sig med et Løvens Hule-ikon som den, der skal transformere indtrykket af en kedelig, grå ministerflok til et hipt moderne iværksætter-team.
Lars Løkke Rasmussen gjorde det samme i 2018, da Tommy Ahlers blev undervisnings- og forskningsminister. Det gik godt. Tommy Ahlers bevarede sin popularitet og blev i 2019 den Venstrepolitiker, der fik tredje flest personlige stemmer, kun overgået af Løkke selv og Inger Støjberg.
Mia Wagner kan gøre det samme. På LinkedIn følges hun af svimlende 106.000 og jeg kender hende som stærk, visionær og viljefast. Men politik er ikke tv eller iværksætteri. Det er den brutale udgave af Løvens Hule. Intrigant, beregnende og ofte fodslæbende.
Her trækker man kun samme vej, hvis det kan betale sig, både internt i partierne og over for befolkningen. Alt det modsatte af, hvad jeg forbinder med de bedste og mest markante iværksættere.
Jeg håber for folkestyret og Danmarks skyld, at Mia Wagner ikke bliver politiker, men er i stand til at fortsætte som iværksætter.