Prognose: Begge bornholmske mandater til S

FOLKETINGSVALG: Ny Risbjerg-prognose giver for første gang i nyere tid begge de to bornholmske folketingsmandater til Socialdemokraterne. Ændringen skyldes V-tilbagegang – og den nye valglov.
Bornholm har to kredsmandater i valgloven, som plejer at gå til Socialdemokraterne og Venstre. Nu viser Søren Risbjerg Thomsens nye prognose, at Socialdemokraterne for første gang kan snuppe dem begge to.
Bornholm har to kredsmandater i valgloven, som plejer at gå til Socialdemokraterne og Venstre. Nu viser Søren Risbjerg Thomsens nye prognose, at Socialdemokraterne for første gang kan snuppe dem begge to.Foto: Colourbox
Niels Th. Dahl

En vaskeægte valgsensation er under opsejling på Bornholm.

En helt ny prognose til Altinget.dk fra valgforsker og professor Søren Risbjerg Thomsen for udfaldet af det kommende valg viser nemlig nu, at begge de to folketingsmandater på Bornholm kan gå til ét parti - nemlig Socialdemokraterne - mens Venstre mister sit mandat.

Det vil betyde, at Venstres folketingsmedlem Peter Juel Jensen ryger ud af Folketinget, og at Socialdemokraterne foruden folketingsmedlem Jeppe Kofod får valgt en af kandidaterne Inge Munch eller Jacob Lund.

Det vil i givet fald være første gang siden forholdstalsvalgets indførelse i 1920, at ét parti får begge de bornholmske mandater - og første gang siden valget i 1973, Venstre ikke vinder et mandat på øen.

"Mine fremskrivninger, som støtter sig til mange tusinde Gallup-interviews, viser, at der er lidt om snakken om, at Venstre har tabt ekstra i udkantsområderne. Der har ikke tidligere været valg, hvor Venstre stod så dårligt på Bornholm, og det betyder altså, at det lige akkurat tipper over, så Socialdemokraterne får begge mandater. Men der skal dog kun meget få ekstra stemmer til Venstre til, før partiet får mandat nummer to, sådan som de plejer," siger Søren Risbjerg Thomsen.

Da jeg lavede mine overvejelser til Folketinget, havde jeg slet ikke forestillet mig, at udviklingen på Bornholm kunne blive sådan, at der kom nogen ændret fordeling der.

Jørgen Elklit
Valgforsker

Ny valglov med ny beregningsmetode
Ud over den generelle tilbagegang for Venstre skyldes mandattabet imidlertid også den nye valglov, der blev vedtaget i 2006. Den ændrede i forbindelse med sammenlægningen af en række amts- og storkredse nemlig den metode, som man bruger til at opgøre valget og fordelingen af kredsmandater. Men var denne ændring af metoden ikke sket, ville Venstre fortsat vinde sit bornholmske mandat, viser Søren Risbjerg Thomsens beregninger.

"Det, der sker nu, er, at man bruger den d'Hondtske metode i stedet for den tidligere, såkaldt modificerede Sainte-Laguës metode. Og den d'Hondtske metode tilgodeser i højere grad store partier, end den gamle regel gjorde - og det betyder, at hvis man stadig brugte den gamle metode, ville der fortsat være et mandat til hver," siger han. 

Folketinget overvejede før vedtagelsen af den nye valglov en række forskellige modeller. Problemet var, at uden en ændring af opgørelsesmetoden ville det blive meget nemmere for små partier at vinde et kredsmandat i de nye og større storkredse, end det havde været tidligere - og dermed ville det være nemmere for dem at omgå den generelle spærregrænse på to pct. af stemmerne. Et parti, der får et kredsmandat, kommer nemlig i Folketinget, uanset hvor mange stemmer det har fået på landsplan.

Skulle udligne større storkredse
Efter at have konsulteret valgforsker og dr.scient.pol. Jørgen Elklit om de mulige konsekvenser af en ændring besluttede Folketinget derfor at indføre den d'Hondtske metode - netop, fordi den giver en større fordel til store partier og derfor nogenlunde ville udligne den fordel, de små partier ellers fik i kraft af de større storkredse.

Nu er det særlige ved Bornholms Storkreds bare, at den ikke ændrede størrelse i valgkredsreformen. Derfor har de mindre partier hér - i dette tilfælde Venstre - altså fået ulempen ved den nye beregningsmetode, uden at have fået fordelen ved en større storkreds.

"Det er rigtigt, at det er blevet nemmere for det største parti at få begge mandater på Bornholm. Men da jeg lavede mine overvejelser til Folketinget, havde jeg slet ikke forestillet mig, at udviklingen på Bornholm kunne blive sådan, at der kom nogen ændret fordeling der. Derfor indgik det slet ikke i min undersøgelse," siger Jørgen Elklit i dag.

V bliver ikke snydt på landsplan
Jørgen Elklit understreger dog, at tabet af kredsmandatet på Bornholm ikke får nogen betydning for Venstres samlede resultat på landsplan. Valgloven sikrer nemlig, at der altid vil blive "fyldt op" med tillægsmandater, så et parti får det samlede antal mandater, som stemmetallet berettiger til.

"Venstre vil under ingen omstændigheder blive snydt for noget. De vil i stedet få et tillægsmandat mere indenfor den landsdel, der hedder Hovedstaden, som Bornholm hører til - og Socialdemokraterne tilsvarende et mindre," forklarer han.

Søren Risbjerg Thomsens beregninger viser da også, at Venstre i stedet for kredsmandatet på Bornholm vinder et tillægsmandat i Københavns Omegns Storkreds - hvilket sikrer folketingsmedlem Eyvind Vesselbo sit genvalg. Til gengæld mister Socialdemokraterne et tillægsmandat i Københavns Omegn, som betyder, at folketingskandidaten Jeppe Bruus ikke længere står til at komme i Folketinget.

Bornholm får særbehandling
Bornholms Storkreds har en særstatus i valgloven. Egentlig berettiger dens størrelse og dens befolkningstal nemlig kun til ét kredsmandat - men loven siger, at storkredsen ikke desto mindre skal have to kredsmandater tildelt.

Argumentationen for særbehandlingen har traditionelt været, at det netop var for at sikre, at begge sider af bornholmsk politik kunne være repræsenteret i Folketinget, og at øen ikke kun havde "én stemme".

Går begge mandater til Socialdemokratiet, vil Bornholms stemme i landspolitik blive svækket, mener den Venstre-mand, hvis mandat er i fare, Peter Juel Jensen:

"Der er ingen tvivl om, at det vil svække Bornholm i landspolitikken, og at det vil blive sværere at løfte sagerne på Christiansborg. Vi har jo gennem mange år haft det ene medlem siddende i et regeringsparti og den anden uden for. Det har jo gjort, at det har været muligt at løfte sagerne inden for regeringen, hvor medlemmet for regeringspartiet har været en slags ombudsmand for Bornholm. Samtidig har det medlem, der ikke var i regeringspartiet, kunnet udstille og pille uheldige beslutninger for Bornholm ned. Det risikerer man at gå glip af i fremtiden," siger Peter Juel Jensen.

Han tror dog ikke på, at Søren Risbjerg Thomsens prognose bliver til virkelighed:

"Vi har lige været gennem et kommunalvalg, hvor Venstre på Bornholm gik frem, og hvor topscoreren også var en Venstre-mand. Så jeg er ikke sikker på, det er det rette billede. Jeg tror, folk vil tænke på, hvem der har en vej ud af den økonomiske krise, som virkelig har givet Bornholm store udfordringer," slutter han.

Dokumentation

FAKTA:

Sådan beregnes kredsmandaternes fordeling:

135 af Folketingets 179 mandater er kredsmandater, som på forhånd er fordelt ud på de i alt 10 storkredse. Bornholm er den mindste storkreds og har fået tildelt 2 kredsmandater - Sjællands Storkreds er den største og har i alt 20 kredsmandater.

Kredsmandaterne fordeles efter den såkaldt d'Hondtske metode. Den går ud på, at alle partiers stemmetal i storkredsen deles først med tallet 1, så med 2, så med 3, så med 4 osv. Af alle de kvotienter, der fremkommer af udregningerne, går det første kredsmandat til det parti, der har den højeste kvotient, det andet mandat til det parti, der har den næsthøjeste kvotient, osv.

Ved folketingsvalget i 2007 så beregningen således ud for Bornholms Storkreds:

Bornholms Storkreds,
valget 2007, d'Hondtske
metode
SRKSFKDDFVNAEL
Stemmer i alt 98886181688332855533617350617541
Kvotient ved at dele med 198886181688332855533617350617541
Kvotient ved at dele med 24944309844166427816813675309271
Kvotient ved at dele med 33296206563110918511202450206180

Som det ses, var den højeste kvotient Socialdemokratiets, og den næsthøjeste kvotient var Venstres. Hvert parti fik derfor i 2007 ét af de to kredsmandater.

Søren Risbjerg Thomsens prognose for marts 2011 siger, at Socialdemokraterne på Bornholm nu står til at få i alt 11.068 stemmer, mens Venstre står til at få 5.530 stemmer. Holder den prognose stik, vil beregningen med den gældende udregningsmetode se således ud:

Bornholms Storkreds,
prognose marts 2011,
d'Hondtske metode

SRKSFKDDFVNAEL
Stemmer i alt 11068-----5530--
Kvotient ved at dele med 111068-----5530--
Kvotient ved at dele med 25534-----2765--
Kvotient ved at dele med 33689-----1843--

Som det ses, er den højeste kvotient den, Socialdemokratiet får, når man deler stemmetallet med tallet 1. Den næsthøjeste kvotient er også Socialdemokratiets - den, partiet får, når man deler stemmetallet med tallet 2. Socialdemokratiet vil altså få begge kredsmandater. Bemærk dog også, at der blot skal 5 ekstra Venstre-stemmer til, før Venstre vil få mandat nummer to.

Før valgloven blev ændret i 2006, brugte man i stedet den såkaldt modificerede Sainte-Laguës metode. Den går ud på, at alle partiers stemmetal først deles med 1,4, så med 3, så med 5, så med 7, osv. Havde man fortsat brugt denne metode i dag, ville beregningen for Søren Risbjerg Thomsens prognose for marts 2011 se således ud:

Bornholms Storkreds,
prognose 2011, modificerede
Sainte-Laguës metode
SRKSFKDDFVNAEL
Stemmer i alt 11068-----5530--
Kvotient ved at dele med 1,47906-----3950--
Kvotient ved at dele med 33689-----1843--
Kvotient ved at dele med 5 2214     1106  

Som det ses, ville den højeste kvotient med denne beregningsmetode være Socialdemokratiets - den, partiet får ved at dele stemmetallet med tallet 1,4. Den næsthøjeste kvotient ville være Venstres. Med denne beregningsmetode ville Socialdemokratiet altså have fået det første mandat og Venstre det andet.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Risbjerg Thomsen

Professor emeritus, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
dr.scient.pol. (Aarhus Uni. 1987), cand.scient.soc. (Københavns Uni. 1971)

Jørgen Elklit

Professor emeritus, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
cand.phil. i historie (Aarhus Uni. 1970), dr.scient.pol. (1988)

Peter Juel-Jensen

MF (V)
linjeofficer (Frederiksberg Slot 1993), lærer (Hjørring Seminarium 2000)

0:000:00