Bliv abonnent
Annonce

Regeringen stemt ned om udflytning af DIIS

2. juni 2016 kl. 23.20

Regeringens planer om at flytte institutionen DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier, til Aarhus fra København blev torsdag stemt ned i Folketingssalen. 

Liberal Alliance ville ikke stemme for regeringens forslag om udflytningen, og dermed var der et flertal imod lovforslaget.

Det har længe stået klart, at Liberal Alliance ville stemme imod, og derfor måtte regeringen lede efter et flertal i den modsatte blok. Her har Socialdemokraterne længe været uafklaret omkring spørgsmålet om udflytningen, men partiet besluttede sig altså til slut for at stemme imod forslaget. 

V: Beklagelig opførsel fra S
Det ærgrer regeringen, der mener, at Socialdemokratiets opførsel under behandlingen har været beklagelig.

“Man leder efter dårlige undskyldninger, så man kan sparke det ud, når det kommer til det konkrete," sagde Michael Aastrup Jensen (V).

Socialdemokraterne anerkendte dog ikke den beskyldning.

“Gang på gang har vi støttet regeringens udflytningsplaner, men vi har altid sagt, at der skal være saglig og faglig fornuft i det. Det skal hænge økonomisk sammen, og det er her, det er gået fuldstændig galt for regeringen,” lød det fra Mogens Jensen.

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026