Fra 1. februar skal Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) have ny rektor, da den nuværende rektor, Jens Otto Kjær Hansen, stopper. Det skriver Journalisten.
Jens Otto Kjær Hansens årmålskontrakt udløber, og han har ikke tænkt sig at genansøge. Dette begrunder han over for Journalisten med, at han tror, "det vil være fornuftigt, at der kommer yngre kræfter til”.
Jens Otto Kjær Hansen blev ansat som rektor i 2011 og har dermed været længstsiddende øverste leder for uddannelsesinstitutionen siden fusionen mellem Danmarks Journalisthøjskole og Den Grafiske Højskole i 2008. Skolen under ét har netop fejret sit 75 års jubilæum.
I sin tid som rektor har Jens Otto Kjær Hansen desuden været med til at opstarte kommunikationslinjen, og han peger på netop udvidelse af uddannelsesudbud som en oplagt idé for sin efterkommer.
Jens Otto Kjær Hansen går ikke på pension, men ønsker at fortsætte som skribent, bestyrelsesmedlem og konsulent. DMJX, hvis formand er chefredaktør Lisbeth Knudsen, Mandag Morgen, har igangsat søgningen efter en ny rektor.
Omtalte personer
Indsigt
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- L 1 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)Fremsat
- B 7 Minimumsstraf for besiddelse, udbredelse og produktion af seksuelt overgrebsmateriale med mindreårige (Justitsministeriet)Fremsat
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- V-formænd afviser regering med S, hvis den blå drøm brister: "Vi har slået os på det her én gang"
- Løkke advarer igen og igen mod Enhedslistens hovedbestyrelse. Men dens magt er ikke, hvad den var engang
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag










































