Set og hørt på Folkemødets sidste dag: "Få staten ud af min tissekone!"

ALLINGE: Efter en nat med flere battles – DJ "Daddy" Vanopslagh er for tredje aften i streg bag mixerpulten – er de fleste folkemødegæster ved at nå et mætningspunkt. Lyden af rullekufferter runger i byens gader. Man kan også få for meget af det gode, som nogen siger. "Vi skal ha' noget brunch," siger en ung kvinde til sin veninde.
Ved Information er Bertel Haarder på scenen. Læserne har kåret 'Lyse Nætter' som den bedste sang på dansk. "Den ville jeg også have stemt på," erklærer han. Den tidligere kulturminister fortæller, at han lige nu holder fire papiraviser. Information er ikke en af dem. "Jeres artikler er for lange," siger han og tilbyder at komme forbi redaktionen og give journalisterne et skrivekursus. Det gjorde han med sine embedsmænd som minister.
Omkring klokken 10.30 er der dømt ekkokammer hos Højskolerne. Et publikum har fået uddelt grønne og røde skilte. Grønt er ja, rød er nej: "Stemte du til venstre for midten ved europaparlamentsvalget?" De fleste kigger lige rundt, inden flagrer med de grønne skilt. En mand giver sin kammerat en albue i siden: "Moderaterne er da lige i midten, ikke?"
Indsigt
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- L 1 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)Fremsat
- B 7 Minimumsstraf for besiddelse, udbredelse og produktion af seksuelt overgrebsmateriale med mindreårige (Justitsministeriet)Fremsat
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- Løkke advarer igen og igen mod Enhedslistens hovedbestyrelse. Men dens magt er ikke, hvad den var engang
- 5 A'er: Det her er en bog, man slår sig på. Det gjorde Jakob Ellemann-Jensen også
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag











































