Sidst blev Sydjylland malet gult. Hvem opsamler oprøret nu?

STORKREDSPORTRÆT: Ved seneste valg blødte Venstre vælgere til Dansk Folkeparti i Sydjylland. Det blev billedet på det såkaldte oprør fra udkanten. Nu ser alt ud til, at det er Dansk Folkepartis tur til nedgang i storkredsen. Nu er spørgsmålet bare, hvem der samler vælgerne op og hvorfor.

SYDJYLLAND: Selvom det er helligdag, er der travlt på gågaden i Ribe. Det er weekenden for den årlige tulipanfest, og et tivoli med farverige lamper og forlystelser, der kaster mennesker gennem luften, toner op over de gamle bindingsværkshuse.

Anni Matthiesen, folketingskandidat for Venstre, er på gaden med bolsjer og flyers samlet i en brun fletkurv. Flere forbipasserende stopper op og giver sig tid til at snakke, mens udvekslingen af papir står på.

”Venstre ved man ikke, hvor man har,” siger en ældre mand med hentydning til det gamle Venstre-slogan ”Venstre ved du, hvor du har”, da Anni rækker ham et bolsje.

Manden er ikke den eneste, der er begyndt at tvivle på Venstre i Sydjyllands Storkreds.

For selvom Venstre står til at holde fast i deres mandater i området ved dette folketingsvalg, har partiet siden 2007 været på en stabil nedtur i storkredsen. Selv i 2011, da Venstre gik frem i hele landet, mistede partiet et mandat i området. Og ved valget i 2015 blødte partiet mandater til Dansk Folkeparti og mistede hele tre mandater.

V holdt fast med det yderste af neglene
Ifølge den tidligere forsvarsminister Carl Holst (V) er der da også skabt et skel, siden Venstre fik otte mandater i kredsen i 2007. Han har tidligere selv stillet op i Sydjylland og desuden været regionsrådsformand for Region Syddanmark og amtsborgmester i Sønderjyllands Amt.

Med de nuværende meningsmålinger står partiet til at gentage resultatet ved seneste folketingsvalg i området og lande på fem mandater i storkredsen.

Holst mener, at den mangeårige nedgang og nu stilstand især skyldes, at danskerne er blevet mere enkeltsagsorienterede, og at man derfor altid kan finde et parti, der føler mere for den enkelte sag, end Venstre gør.

Han pointerer, at Venstre længe har været et magtparti i området med borgmester- og regionsposter. Men ved sidste kommunalvalg mistede Venstre flere borgmestertitler, og dem, de holdt fast i, var med det yderste af neglene, som Holst beskriver det. 

”Hvis du havde ringet til mig en uge før kommunalvalget og sagt, at det kun var med nød og næppe, at vi ville beholde borgmesterposten i Esbjerg, så ville jeg have sagt, at du var fuldstændig kukkuk,” siger han.

Da Sydjylland blev malet gult
I Ribe har Anni Matthiesen og hendes hjælpere slået sig ned på en cafe til en kort pause fra de mange hurtige møder med vælgerne. Det kan være hårdt at være så meget på, forklarer Anni, og hvis man ikke tager pauser, går hjernen på autopilot og svarene bliver robotagtige.

Servitricen stiller en kop varm kakao med flødeskum foran Anni, imens Venstrekvinden fortæller om overraskelsen over resultatet ved seneste folketingsvalg, hvor Dansk Folkeparti blev det største parti, og Sydjylland ”malet gult”.

Her fik partiet 28,4 procent af stemmerne i Sydjyllands Storkreds og altså noget højere end landsgennemsnittet på 21,1 procent. Storkredsen husede ved valget i 2015 også de tre valgsteder, hvor stemmeprocenten på Dansk Folkeparti var højest. Blandt andet afstemningsstedet Thyregod Nord, hvor knap halvdelen af vælgerne satte kryds ved liste O.  

I dag står Dansk Folkeparti til en generel nedgang, også i Sydjylland, hvor partiet står til at miste to mandater af de seks, de opnåede i 2015. Noget tyder på, at vælgerne går tilbage til Socialdemokratiet, mens andre rykker til de to nye partier yderst på højrefløjen.

Anni Matthiesen på gaden i Ribe.

”Jeg har haft mange gode lange snakke med folk syd for Kongeåen, og de har virkelig fået ar i familien fra krigene, som stadigvæk sidder der. Det er deres sønner, der er blevet slået ihjel. Når jeg snakker med folk, så betragter de sig selv som frihedskæmpere, der beskytter landet mod de fremmede. Det er både sårene fra Anden Verdenskrig, men også grænsekonflikten, der spiller ind,” siger hun og tilføjer:

”Så jeg er ikke overrasket over, at både Stram Kurs og Nye Borgerlige står til at få mandater hernede. Hvis de skal have en chance for at blive valgt ind, er Sydjyllands Storkreds det mest naturlige sted at stille op.”

Udenfor det etablerede
Netop grænsen mellem Danmark og Tyskland er også noget, som Kim Dahl Nielsen, der er journalist på den lokale avis JydskeVestkysten, nævner som årsag til den gule bølge i Sydjylland.

Han er nyhedsredaktør og beskæftiger sig dagligt med hele området.

”Det er et ømtåleligt område, for man hylder tit det dansk-tyske samarbejde. Men der ligger også en understrøm af, at tyskerne er de fremmede. Så der er bare en større skepsis mod udlændinge i Sønderjylland,” siger han.

De to nye højrefløjspartier Stram Kurs og Nye Borgerlige står også begge ifølge meningsmålingerne til at få et mandat i området. Og det undrer ikke Kim Dahl.

”Der er en følelse af, at Dansk Folkeparti ikke har gjort nok. Og så er der nogle af deres vælgere, der går tilbage til Socialdemokratiet, og nogle, der søger mod noget endnu mere ekstremt. Det kan både være, fordi det er svært for vælgerne at gennemskue de udlændingestramninger, der er blevet gennemført i Folketinget, men der er nok også en del af den skeptiske DF-vælgergruppe, der aldrig kan få nok,” siger han.

Kim Dahl mener, at der er noget ”Trumpisme” over tilslutningen til højrefløjspartierne i Sydjylland.

”Der er sådan en polarisering, hvor du søger mod dem, der står udenfor det etablerede og råber, at hele det politiske system er brudt sammen. Jeg er ikke i tvivl om, at de to partier vil få et bedre valg i den her storkreds end i resten af Danmark. Der er en undergrund af mange, der føler, de bliver svigtet af de etablerede politikere,” siger han.

I løbet af de sidste fire år har Dansk Folkeparti og Kristian Thulesen Dahl, der ellers er, hvad Kim Dahl kalder en "politisk stjerne i området", samarbejdet mere og mere med de etablerede partier. Lokaljournalisten mener, at det kan have en betydning for, at nogle vælgere så går endnu mere til højre.

Han fortæller desuden, at ud over flygtninge- og indvandrerpolitikken er decentralisering også et stort valgtema i Sydjylland, eftersom flere og flere sygehuse og politistationer er blevet lukket ned. Og at det hænger yderligere sammen med mistroen til systemet.

Trump-tendenser
Når det kommer til betydningen af det historiske aspekt i storkredsen, er Carl Holst meget tøvende og lettere uenig med både Anni Matthiesen og Kim Dahl Nielsen.

”Man skal passe på med at gøre egnen hernede til et laverestående historisk pragtland,” siger han og tilføjer, at man simpelthen blot er mere borgerlig i den her del af landet.

Han pointerer desuden, at man også har ghettoproblemer inden for storkredsens rammer, blandt andet i Kolding og Esbjerg. Selvom man kommer fra en landsby uden direkte kendskab til de udfordringer, der følger med flygtningestrømmen, understreger han også, at man sagtens kan følge med i ”problemerne”.

Alligevel nævner hans selv Trump-tendensen, da snakken falder på Nye Borgerliges og Stram Kurs' indtog i området.

”Når jeg møder folk, der stemmer på et af de nye partier, oplever jeg, at de gerne vil støtte stemmen, selvom de ikke nødvendigvis er enige i alt, hvad den siger. Fordi stemmen er en modvægt til det etablerede,” siger han og tilføjer:

”Når jeg lytter til de folk, tænker jeg, at der er noget Trump-agtigt over det. Det der anti-establishment. Man er ikke enige i det, der bliver sagt, men man synes, det er fedt, at der er en stemme, der siger noget vildt imod det etablerede system,” siger han.

Et umage par
Når det kommer til Nye Borgerliges indtog i området, fortæller journalisten Kim Dahl, at Pernille Vermund er god til at fylde forsamlingshusene op, når hun taler. Selvom Sydjylland og Pernille Vermund umiddelbart kan virke som et umage par.

”Det burde ikke give mening med hendes sjællandske dialekt og høje hæle, men hun er virkelig godt til at tale i øjenhøjde. Det virker,” siger han.

Kim Dahl fortæller, at Pernille Vermund prøver at sælge historien om, at hun gerne vil flytte til storkredsen, og selvom han ikke mener, at syd- og sønderjyderne for alvor køber idéen, er de glade for, at hun siger det.

”Hun vil bringe det gamle Danmark tilbage, som Dansk Folkeparti snakkede om for 10-15 år siden. Med små sygehuse og politistationer. Vælgerne ved godt, at det ikke kommer til at lykkes, og at hun ikke kommer til at flytte fra Nordsjælland. Det er lidt et skuespil, de har kørende. Men de kan godt lide at høre det,” siger han.

Ifølge Nye Borgerliges formand selv er en af grundene til, at hun valgte kredsen den borgerlige stemning og en klar forståelse for, hvad det vil sige at være dansk.

”Selv Socialdemokratiet virker relativt borgerligt i Sydjylland,” siger hun.

Pernille Vermund tilslutter sig desuden koret om det historiske elements betydning for området.

”Jeg tror, det hænger sammen med, at Sønderjylland indtil 1920 var en del af et andet land, og at man måtte kæmpe sig tilbage. Det er derfor, der er så stor en forståelse for danske værdier og kultur. Fordi man ved, hvad det betyder at miste det nationale fællesskab. Det har sat sig i familierne,” siger hun og tilføjer:

”Det, tror jeg, der er mange andre steder i landet, man tager for givet. Man glemmer, at det er noget, man kan miste.”

Corydons arvefølge
Og selvom historien om en stærk nationalfølelse er mere specifik for Sønderjylland end resten af storkredsen, er der alligevel flere ting, der samler området i fælles bekymring.

Klokken er 5.30 i Esbjerg, og Anders Kronborg (S) står på havnen med den karakteristiske valgkampskurv, brunt flet med bolsjer og flyers. Han er på vej til Fanø for at nå fannikerne, inden de tager færgen på arbejde.  

Selv i kredsens største by, Esbjerg, er decentralisering ligesom alle andre steder i Sydjylland en af valgkampens store slagnumre. 

”Jeg synes, at centraliseringen har taget overhånd,” siger Anders Kronborg og tilføjer:

”Jeg har en frygt for, hvis regionerne skal nedlægges, at det hele skal bestemmes fra Slotsholmen.”

Anders Kronborg har overtaget Bjarne Corydons gamle kreds, og selvom der de sidste 25 år har siddet en Venstreborgmester i kredsens største by, Esbjerg, er Sydjylland historisk set en sikker socialdemokratisk kreds. Partiet står da også til at gå et mandat frem i området ved dette valg og dermed ende på seks mandater.

”Du er da også over det hele, Anders,” siger en af øboerne, da hun får øje på S-kandidaten.

Anders Kronborg, folketingskandidat for Socialdemokratiet, drikker morgenkaffe i styrhuset på Fanøfærgen.

Anders Kronborg har fulgt Socialdemokratiet stort set altid. Siden han flyttede hjemmefra, har han haft Stauning hængende på væggen. Og så kan hans treårige datter, Leonora, synge hele teksten til ”Når jeg ser et rødt flag smælde”.

Han har siddet i Esbjerg Byråd fra 2006 til 2017, og selvom han understreger, at Sydjyllands kreds er stor og dermed også meget forskellig, alt efter hvor man befinder sig, er det alligevel nogle af de samme bekymringer, der går igen, når han fortæller om Esbjerg og Fanøs udfordringer.  

Det er her, det blæser
Modsat udlændinge fylder klima generelt ikke så meget hos syd- og sønderjyderne. Men alligevel er det noget, Anders Kronborg taler om og går op i. Samtidig gør han dog opmærksom på, at der er forskel på at tale om det på Christiansborg og lokalt.

”Nogle gange er det simpelthen for nemt at sidde i København med en latte og sige, at man skal satse på offentlig transport,” siger han og fortsætter med at fortælle om den modstand, der har været mod flere vindmølleprojekter.

”Det er os, der betaler den store pris for det. Det er her, det blæser, men det er hele landet, der skal bruge strømmen. Det skal man huske,” siger han.

Så selvom Sydjylland er en storkreds med mange forskellige aspekter, er der alligevel nogle træk, der går igen. Især bekymringen for en samling af magten i København. Frygten for ikke at blive set, hørt og forstået, når sygehuse, politistationer og uddannelser lukker ned. Følelsen af uretfærdighed over, at det er udkanten, der skal have udsyn til vindmøller og højspændingsledninger i den grønne sags tjeneste.

Og nu også en vrede mod Dansk Folkeparti, der i nogens øjne ikke for alvor har sat deres aftryk, da de havde chancen.

Ved sidste folketingsvalg blev alle overraskede, da Sydjylland blev malet gult. Nu står Dansk Folkeparti til at miste en tredjedel af deres mandater i området.

Ifølge lokaljournalist Kim Dahl har både Nye Borgerlige og Socialdemokratiet tilsammen øget deres reklamer i området med millioner, efter Dansk Folkepartis nedgang begyndte at vise sig.

Så spørgsmålet er vel, om vælgerne går yderligere til højre til de nye stemmer, der råber mod det etablerede, eller om syd- og sønderjyderne tilgiver de gamle partier og vender tilbage. 

 

Forrige artikel Prognose: Hvem bliver valgt for Venstre? Prognose: Hvem bliver valgt for Venstre? Næste artikel Margrete Auken: Rent sludder, at Hønge var en falsk kandidat Margrete Auken: Rent sludder, at Hønge var en falsk kandidat
Mette Frederiksens iltre strateg strøg helt til tops

Mette Frederiksens iltre strateg strøg helt til tops

POLITISK PORTRÆT: Intelligent, strategisk tænkende, politisk engageret, stærk til kommunikation. Men også ilter, hårdhændet, konfliktoptrappende og nærtagende. Det er blot nogle af de begreber, der hæftes på Mette Frederiksens særlige rådgiver Martin Rossen, der har fået en uhørt magtfuld post.