Slagsmålet om Arne er et slagsmål, Mette Frederiksen ikke kan tabe

ANALYSE: Kritikerne har fået noget at skyde på, efter forslaget om tidligere pension blev fremlagt. Alligevel står regeringen stærkt op til forhandlingerne, hvor truslen om et valg svæver over det hele. Radikale har blødt op på den hidtidige afvisning, og DF viser sig mere og mere imødekommende.

Pressemødet om tidlig tilbagetrækning blev holdt på slagteriet Danish Crown, hvor der er mange i målgruppen for regeringens udspil.
Pressemødet om tidlig tilbagetrækning blev holdt på slagteriet Danish Crown, hvor der er mange i målgruppen for regeringens udspil.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Erik Holstein

Det er nu, den tricky del begynder for Mette Frederiksen (S).

Hidtil har diskussionen om tidligere pension til nedslidte været ført på det principielle plan, og det samlede stormløb fra økonomer, Anders Fogh Rasmussen, Bjarne Corydon og partiet Venstre har været let af affeje for regeringen. Angrebet har været en ren foræring til forsvareren, i stil med de hovedløse angreb, der kendetegnede 1. Verdenskrig.

Det er nemlig ikke kritikken for ”økonomisk uansvarlighed”, der er akilleshælen for regeringens forslag om tidligere pension til udvalgte grupper. Et kæmpeflertal af vælgerne bakker op om regeringens intentioner, selvom forslaget koster tre mia. om året. Det gør næppe forslaget mindre populært, at den udskældte finansielle sektor er udset til at betale halvdelen af regningen.

Anciennitet frem for nedslidning
Tirsdag blev det principielle så meget konkret, da regeringen fremlagde sit forslag med statsminister Mette Frederiksen (S) og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard i spidsen. Forslaget overraskede ved ikke have nedslidning som omdrejningspunkt, men derimod anciennitet på arbejdsmarkedet. Et minimum på 42 års forudgående arbejde kræves for at komme i spil til den nye ordning, og dermed vil der være en hel del nedslidte, der ikke får gavn af ordningen.

Det er en overfortolkning, at statsministeren allerede har besluttet sig for et valg, hvis det hele falder på gulvet. 

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

Ironisk nok henviser regeringen her til til den seniorpension, VLAK-regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Radikale vedtog lige inden valget. Socialdemokraterne tilsluttede sig ordningen, men det var åbenlyst, at Løkke-regeringen gennemførte seniorpensionen for at tage luften af socialdemokraternes offensiv.

Snittet i regeringens udspil har helt som forventet ført til kritik, og der vil være mange, der vil være skuffede over ikke at være omfattet af ordningen. Dermed vil den nærmest astronomiske opbakning til regeringens forslag med sikkerhed været kraftig reduceret næste gang, der laves målinger på det.

Gambling
Ikke desto mindre er der gode grunde til, at Mette Frederiksen har glædet sig til det forventede hidsige slagsmål om tidlig tilbagetrækning. En ting er, at det er et emne, hun personligt føler stærkt for, noget andet er, at hun dårligt kan tabe den diskussion rent politisk.

I Socialdemokratiet glæder man sig over, at Venstre holder fast i den meget konfrontatoriske kurs, partiet har anlagt siden begyndelsen. Senest understreget af en pressemeddelelse fra Venstre tirsdag, hvor overskriften endnu engang er, at udspillet er ”dybt uansvarligt”, og at ”Mette Frederiksen gambler med dansk økonomi”.

Efter fremlæggelsen havde Venstre ellers en gylden chance for at skifte fod og stedet angribe de konkrete elementer i forslaget. Men Venstre fastholder – med stor konsekvens – den strategi, der blev anlagt af tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sidste års valgkamp, hvor han betegnede socialdemokraternes planer som ”danmarkshistoriens største bluffnummer”.

Venstre vil kun medvirke til at forbedre seniorpensionen og har dermed reelt meldt sig ud af forhandlingerne. Det vil være et logisk synspunkt for Liberal Alliance, men ikke for Venstre som det brede folkeparti, der også opsamler mange arbejderstemmer.

Radikal bevægelse
Derimod er der bevægelse hos Radikale. Partiets leder Morten Østergaard har tidligere været meget afvisende, men på partiets sommergruppemøde mandag anlagde Østergaard en mere fleksibel holdning.

Nu var han ikke længere fuldstændig afvisende, men understregede blot, at der skal kompenseres for den arbejdskraft, der trækkes ud af arbejdsmarkedet. Og det er sådan set en selvfølge, for det fremgår allerede af det såkaldte forståelsespapir, S, R, SF og EL lavede som forudsætning for regeringsdannelsen.

Mens det for bare en uge siden virkede ekstremt usandsynligt, at Radikale kunne være med i en aftale, kan det ikke længere helt afvises. Muligheden forstærkes af, at Mette Frederiksen opererer med flere modeller: En model hvor man udelukkende fokuserer på en aftale om tidligere pension, og en anden model, hvor tidligere tilbagetrækning indgår i et stort puslespil med klima, skat, udlændinge og andre områder . Den større aftale kunne være særlig tillokkende for Radikale.

Meget, meget interesseret
Dermed er regeringen ikke længere kun henvist til en aftale, der skal nå fra Dansk Folkeparti til SF og Enhedslisten. Den model er stadigvæk den mest sandsynlige, men de nye radikale toner lægger et yderligere pres på DF, der i forvejen vil have svært ved at sige nej til aftale, som partiets vælgere i den grad er stemt for.

Meldingerne fra DF var da også positive tirsdag. Kristian Thulesen Dahl erklærede sig ”meget, meget interesseret” i finde en løsning, og i modsætning til Venstre har DF nu korrigeret linjen. Partiet ønsker stadigvæk at finansiere en del af ordningen for tidligere pension med udlændingestramninger, men Thulesen valgte et andet fikspunkt tirsdag.

DF-formanden satte spørgsmålstegn ved, om regeringens forslag om en ydelse på 13.550 kr. om måneden i den nye ordning er en tilstrækkelig høj ydelse. Og Thulesen erklærede yderligere, at aftalen omfattede ”alt for få” – og ville arbejde for at få flere med i ordningen.

Gode chancer for forlig
Nøjagtig samme krav har Enhedslisten, der samtidig ønsker et stop for automatiske hævelse af pensionsalderen. Den sidste diskussion får partiet ikke medvind på, men hvis Mette Frederiksen skal give DF og Enhedslisten indrømmelser ved at gøre ordningen lidt bedre – og lidt dyrere – så lever Mette Frederiksen fint med det.

Alt i alt står regeringen med gode chancer for at lande et Arne-forlig til efteråret. Sådan ender det efter alt at dømme.

Falder det hele på gulvet, kan Mette Frederiksen tage et valg på den populære dagsorden, men det er en overfortolkning, at statsministeren har besluttet sig for et valg i den situation. Det er ikke nødvendigvis ”Arne eller valg”. Men det er en trussel, der til stadighed hænger over forhandlernes hoveder.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kristian Thulesen Dahl

Adm. direktør, Port of Aalborg, fhv. MF (DF og løsgænger)
cand.merc.jur. (Aalborg Uni. 1995)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Morten Østergaard

Klimarådgiver, cBrain, fhv. politisk leder (R), MF og minister
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2006)

0:000:00