Andreas Steenberg
Michael HolmIt-virksomhed ansætter tidligere R-folketingsmedlem i PA-stilling
Softwarevirksomheden Systematic har ansat Andreas Steenberg, tidligere folketingsmedlem for Radikale, i en stilling som public affairs executive. Her skal han være med til at styrke virksomhedens erhvervspolitiske interesser.
Det skriver Systematic i en pressemeddelelse.
”Vi udvikler og leverer komplekse, samfundskritiske it-løsninger til sundhedsvæsen, forsvar og beredskab i både ind- og udland. Derfor har vi et naturligt ønske om at følge og bidrage til de politiske processer og overvejelser, som har betydning for både vores virksomhed - og for samfundet som helhed. Heri ligger der en masse opgaver, som Andreas skal hjælpe os med,” siger administrerende direktør i Systematic Michael Holm.
Andreas Steenberg lærte virksomheden at kende, da han sad i regionsrådet i Region Midtjylland i 2011 til 2012.
"Regionen havde indkøbt Elektronisk Patientjournal (EPJ) hos Systematic. Det system virkede og har sparet masser af timer i sundhedsvæsenet. På samme måde kan Systematics løsninger være med til at gøre mange andre processer bedre, billigere og til større gavn for borgerne. Det både hvad angår sundhed, sikkerhed, klima og meget andet," skriver Andreas Steenberg på Linkedin.
Andreas Steenberg er uddannet cand.scient.pol. ved Aarhus Universitet i 2011. Han sad i to år i Regionsrådet i Midtjylland, før han blev valgt ind i Folketinget i 2011, hvor han senest har været politisk ordfører, næstformand og finansordfører. Han opnåede ikke genvalg ved folketingsvalget i 2022 og har besluttet sig for ikke at genopstille.
Indsigt
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- L 1 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)Fremsat
- B 7 Minimumsstraf for besiddelse, udbredelse og produktion af seksuelt overgrebsmateriale med mindreårige (Justitsministeriet)Fremsat
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- V-formænd afviser regering med S, hvis den blå drøm brister: "Vi har slået os på det her én gang"
- Løkke advarer igen og igen mod Enhedslistens hovedbestyrelse. Men dens magt er ikke, hvad den var engang
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag










































