
Den tidligere landsformand for Radikale Svend Thorhauge bliver leder af læreruddannelsen i Aarhus på professionshøjskolen VIA University College.
Det skriver han selv på Facebook.
VIA University College uddanner udover lærere også pædagoger, sygeplejersker, ingeniører, fysioterapeuter, designere og mange flere.
Thorhauge glæder sig "ganske afsindigt" til at tiltræde stillingen.
"Det er et kæmpe ansvar, vi både giver og kræver af skolens lærere. Derfor skal vi give dem en uddannelse, så de kan møde den opgave med gnistrende øjne og virkelyst. Derfor er det også med sug i maven og et forsøg på den rette balance mellem hurra og ydmyghed, at jeg den 1. december tiltræder som leder af læreruddannelsen i Aarhus," skriver Thorhauge på Facebook.
Svend Thorhauge er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og har desuden studeret ved Teologisk Fakultet samme sted.
Han blev landsformand for Radikale i 2015, men meddelte i foråret, at han ikke ønskede at genopstille og derfor ville give posten videre i forbindelse med partiets landsmøde i september.
På landsmødet blev Mikkel Irminger Sarbo valgt som ny landsformand for Radikale.
Omtalte personer
Indsigt
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- L 1 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)Fremsat
- B 7 Minimumsstraf for besiddelse, udbredelse og produktion af seksuelt overgrebsmateriale med mindreårige (Justitsministeriet)Fremsat
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- V-formænd afviser regering med S, hvis den blå drøm brister: "Vi har slået os på det her én gang"
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag
- Løkke advarer igen og igen mod Enhedslistens hovedbestyrelse. Men dens magt er ikke, hvad den var engang










































