
"Jeg er kort og godt svineheldig".
Sådan skriver tidligere pressechef i Venstre Mikkel Rosenstand Faurholdt i et LinkedIn-opslag, hvor han offentliggør, at han efter 12 år som selvstændig kommunikationsrådgiver sadler om og starter som public affairs specialist hos den danske svinebranche.
Hermed rykker han ind hos Landbrug & Fødevarer på Axelborg i København.
I sit opslag på LinkedIn skriver Faurholdt, at han "har lyst til at spille med på et hold med dedikerede og dygtige mennesker, der er båret af høj faglighed og store muskler, når det kommer til en så vigtig branche".
"Jeg skal nu rundt i hele branchen og blive dus med dyrene og alle de aktører, der spiller forskellige tunge roller".
Mikkel Rosenstand Faurholdt er tidligere pressechef i Venstre af to omgange. Først fra 2001 til 2005 og senest under valgkampen i 2011. Her blev han hentet ind som erstatning for Søs Marie Serup, der trak sig fra posten efter utilfredshed med partiets strategi for den forestående valgkamp.
Venstres formand og daværende statsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), måtte også se sig slået af Helle Thorning-Schmidt og afleverede efter valget nøglerne til Statsministeriet til den daværende formand for Socialdemokratiet.
Hertil har han været særlig rådgiver i Finansministeriet under finansminister Thor Pedersen (V) fra 2005-2007.
Hos Landbrug & Fødevarer skal han varetage svinebranchens interesser fra København til Bruxelles. Han tiltræder sin nye stilling 15. august.
Indsigt
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- L 1 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)Fremsat
- B 7 Minimumsstraf for besiddelse, udbredelse og produktion af seksuelt overgrebsmateriale med mindreårige (Justitsministeriet)Fremsat
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- Løkke tabte magtkampen med de blå. Nu bliver hans sejre på de rødes nåde








































