Den tidligere socialdemokratiske folketingspolitiker Pernille Blach Hansen forlader ved udgangen af februar sin hidtidige stilling som bæredygtighedsdirektør i Grundfos. Det skriver EnergiWatch.
Pernille Blach Hansen har været i stillingen siden dens oprettelse i 2010. Både Grundfos og Pernille Blach Hansen selv oplyser, at hun forlader Grundfos som følge af en større organisationsændring i koncernen. Bæredygtighedsarbejdet i koncernen skal i fremtiden lægges ind under koncernledelsen, fortæller kommunikationsdirektør Kim Nøhr Skibsted.
Han understreger samtidig, at der ikke er tale om en fyring af Pernille Blach Hansen, der fik et tilbud om en anden stilling i Grundfos. Den valgte hun dog at takke nej til.
"Pernille har gjort det fantastisk. Vi er kede af, at hun ikke ville tage imod det nye tilbud, vi gav hende, selv om det naturligvis er helt fair, hvis hun ikke kunne se sig selv i den nye stilling," siger Kim Nøhr Skibsted.
Pernille Blach Hansen, som har været miljøordfører og næstformand for den socialdemokratiske folketingsgruppe, siger i forbindelse med afskeden, at hun har været rigtigt glad for at arbejde hos Grundfos. Hun afviser, at hun er på vej til et politisk comeback, da hun hellere vil fortsætte sit arbejde med public affairs, bæredygtighed og ledelse. Hun har dog endnu ikke fundet en ny stilling.
Indsigt
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- L 1 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)Fremsat
- B 7 Minimumsstraf for besiddelse, udbredelse og produktion af seksuelt overgrebsmateriale med mindreårige (Justitsministeriet)Fremsat
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- Løkke advarer igen og igen mod Enhedslistens hovedbestyrelse. Men dens magt er ikke, hvad den var engang
- 5 A'er: Det her er en bog, man slår sig på. Det gjorde Jakob Ellemann-Jensen også
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag











































