Transparency International: Kan politikerne ikke se borgerne for bare lobbyister?

DEBAT: Når Folketinget sammen med Mandag Morgen afholder borgersamling, er det så et udtryk for, at politikerne ikke kan se borgerne for de horder af lobbyister, der hver dag møder ind på Christiansborg, spørger Transparency International.

Af Natascha Linn Felix og Jesper Olsen
Formand og næstformand, Transparency International Danmark

Folketinget og Mandag Morgen kalder i efteråret 500 borgere til borgersamling i et historisk initiativ. Initiativet – uanset hvor godt det i øvrigt er – må efter vores mening mane til en vis eftertanke. For hvorfor er det kommet dertil, at Folketinget, der efter Grundloven skal repræsentere folket, er nødsaget til at etablere et nyt forum for at udvikle den demokratiske debat i befolkningen? Er det Folketinget som institution eller dets medlemmer, der har spillet fallit?

Er det partierne? Eller er det, fordi det er blevet så svært for Folketingets medlemmer at se borgerne, fordi de professionelle lobbyister og de mange penge i dansk politik står i vejen?

Lobbyisme er en god ting. Grundloven foreskriver, at der skal være tre behandlinger af lovforslag, fordi der skal være tid til demokratisk debat. Derfor skal organisationer, virksomheder og borgere også søge indflydelse. Debattere. Problemet er, at det alene er de ressourcestærke, der kan sætte en dagsorden. Det kræver penge og adgang.  

Stiller man sig op foran Christiansborg en hvilken som helst formiddag, så er der stor trafik ind og ud af hovedindgangen. Køen er lang, og de ser meget hjemmevante ud. Men hvem er de mange mennesker? Er det lobbyister? Hvilke metoder bruger de? Hvad taler de med politikerne om?

Man kan måske ikke købe sig til indflydelse. Men man kan købe sig til adgang til politikernes øre. Og har den professionalisering af den politiske debat flyttet politikernes fokus fra den generelle politiske samtale? 

Lad folk vide, hvordan politik bliver til
Det må være Folketingets fornemste opgave at sikre, at det sker på en gennemskuelig måde. At der er åbenhed om, hvem der lobbyer, hvordan de gør det og for hvad. Og om de har økonomiske interesser. Et lobbyregister er et redskab. På den måde ved den almindelige borger også, om deres interesser bliver repræsenteret af lobbyister og overfor hvem.

Meget lobbyisme foregår i forhold til regeringen. De reelle politiske forhandlinger er gennem de sidste 10 til 20 år flyttet ud af Folketinget og over i regeringskontorerne, hvor man kan holde på informationerne.

Sagen om klimaforhandlingerne fra efteråret er et godt eksempel. Partierne accepterede jo, at regeringen havde holdt dem hemmelige. For de havde den eksklusive adgang. Vi skal også have frem i forbindelse med lovbehandlingen, hvem der har været i dialog med ministrene.

Derfor er vores opfordring til borgersamlingen, at åbenhed bliver et helt centralt emne. Hvad er det, vi som borgere har behov for at vide – ja, krav på at vide. Og ikke bare slå os til tåls med det gamle Bismarck-citat om, at ingen vil vide, hvordan politik eller pølser bliver til. For det vil vi gerne. Og vi kan faktisk godt tåle det. For alle accepterer jo, at der ikke er noget rent sted at stå på spillepladen. At der skal indgås kompromisser. Danskerne er veloplyste. Det kan vi godt håndtere. Vis os noget tillid, og det vil komme tifold igen.

Forrige artikel Folketingets formand: Lobbyisme bidrager positivt til lovgivningen Folketingets formand: Lobbyisme bidrager positivt til lovgivningen Næste artikel EL: Derfor stemte vi ja til bekymrende hastelov EL: Derfor stemte vi ja til bekymrende hastelov
Thulesen er ikke længere herre i eget hus

Thulesen er ikke længere herre i eget hus

ANALYSE: Kristian Thulesen Dahls vision om at gøre DF til et nyt midterparti fortrænges af en langt snævrere kristen dagsorden. Thulesen var under øget pres på årsmødet, og Peter Kofods stærke valg til hovedbestyrelsen illustrerer, at formandens støtte i baglandet er svundet ind.