Bliv abonnent
Annonce
Om  
Esben Lunde Larsen

Fem kandidater kæmper om Lundes folketingskreds

1. august 2018 kl. 12.45

Onsdag morgen var der deadline for at melde sig ind i kampen om at overtage Esben Lunde Larsens (V) folketingskreds.

Indtil deadlinen stod det til at blive et valg mellem 50-årige journalist Birgitte Vinding fra Snekkersten eller erhvervsdirektøren Kenneth Mikkelsen fra Herning. Men inden fristen for at melde sit kandidatur havde tre nye kandidater fundet deres vej ind i kampen.

De tre nye kandidater er:

  • Sebastian Korsbakke Jensen fra Aalborg, der studerer jura ved Aalborg Universitet.
  • Lennart Qvist fra Ringkøbing, der er formand for Social- og Sundhedsudvalget, og som sidder i byrådet i Ringkøbing-Skjern.
  • Dorte Jarlby fra Herning, der arbejder som afløser og tilkaldevikar i hjemmeplejen i Herning Kommune.

Formand for Venstre i Ringkøbing-Skjern, Hans Christian Tylvad, har tidligere udtalt til Altinget i juli, at han håbede, at flere kandidater meldte sig på banen.

“Jeg håber, der er nogle flere, der går og tænker over det her i sommerferien, at det kunne være et spændende job at få. Så jeg håber, der er nogle flere, der melder sig, så Venstres medlemmer kan få lov til at tage stilling til, hvem der skal være folketingskandidat for Midt- og Vestjylland i Ringkøbing-Skjern-kredsen for Venstre.”

Valget af den ny folketingskandidat sker mandag 20. august ved et opstillingsmøde i Ringkøbing-Skjern.

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026