De tre vigtigste ting, du skal vide fra Radikales landsmøde

NEDSLAG: Udsigt til et opgør om arbejdsudbud og radikal frustration over regeringens grønne tempo. Læs tre nedslag fra weekendens radikale landsmøde i Nyborg.

“Kan du høre os?”

“Husk at tænde for mikrofonen.”

Ordstyrerne til Radikale Venstres landsmøde fik i den grad brug for deres evner til at padle og være digitale guides, når det drillede med teknikken i de delegeredes stuer.

Mens fysiske landsmøder lige nu bliver aflyst eller udskudt på stribe, så forsøgte Radikale Venstre sig i weekenden med et digitalt et af slagsen.

Og selv om fællessang fra hver sin stue og taler uden klapsalver og tiljubel bare ikke er det samme som ved det fysiske møde, så lykkedes det i weekenden Radikale at holde den demokratiske samtale i live under coronakrisen.

Her får du tre nedslag fra landsmødet:
 
1. Radikal frustration over det grønne tempo 
Utålmodigheden med tempoet i den grønne omstilling har også bredt sig til det radikale bagland.

En delegeret mente, at der er større risiko for demonstrationer på gaderne fra folk med gule veste, hvis man ikke indfører grønne afgifter, end hvis man gør. En anden delegeret opfordrede partiledelsen til at tænke over, hvornår det kunne blive nødvendigt at trække sin støtte til regeringen, hvis den blev ved med at trække tiden ud med de grønne tiltag.

Da partiformand Morten Østergaard skulle følge op på de mange bemærkninger, viste han også en klar frustration over det grønne tempo.

“Det som i virkeligheden er min allerstørste bekymring, som flere også var inde på, det er den stiltiende, ufortalte nedprioritering af den grønne omstilling,” lød det fra Morten Østergaard, der fortsatte ud af det spor:

“Jeg har sagt det sådan lidt populært, at vi har fået en økonomisk redegørelse fra regeringen, vi har fået en fremskrivning til 2025, og vi har fået et finanslovsforslag. Det eneste grønne, der er, er billedet af en kornmark på forsiden af den ene af delene. Ellers er der intet, der bringer os i retning af grøn omstilling, og det er bare ikke gjort med flotte billeder af natur. Vi er nødt til at handle,” lød det.

2. Udsigt til opgør om arbejdsudbud 
Der er fyret godt op under kedlerne til, at spørgsmålet om øget beskæftigelse kan blive et varmt politisk emne i efteråret mellem regeringens støttepartier.

I forbindelse med weekendens landsmøde har Morten Østergaard gjort klart, at Radikale Venstre stadig har en klar forventning om, at hvis regeringen sikrer tidlig pension til Arne, så skal regeringen også fremlægge en plan eller en finanslov, der kompenserer for de færre hænder på arbejdsmarkedet.

“Hvis der kommer en aftale om pension, så vil jeg tillade mig at forvente, at Socialdemokraterne også har en plan for, hvordan de vil komme i mål med det andet. Det kunne være en 2025-plan, og ellers mødes vi i hvert fald til finanslovsforhandlingerne,” lød det fra Morten Østergaard til Altinget.

Det er dog en forventning, der langtfra deles af de to andre støttepartier, SF og Enhedslisten. Sidstnævntes politiske ordfører Pernille Skipper beskyldte i DR’s nyhedsprogram Deadline Morten Østergaard for bevidst at forsøge at omskrive forståelsespapiret.

Striden består i, om regeringen er forpligtet til at lave reformer, der øger arbejdsudbuddet, eller om forståelsespapiret kun lægger op til at investere i og skabe arbejdspladser.

Intet tyder på, at det sidste er sagt i den tvist.

Du kan læse mere om det her.

3. Ingen kursændring i udlændingepolitikken 
I sidste uge kunne man i Altingets spalter læse kommentator Erik Holsteins analyse om Radikale Venstre, hvori han berører partiets dilemma i udlændingepolitikken, og at der ville blive lyttet opmærksomt efter, om Østergaard på landsmødet lagde an til en ny og mere midtersøgende kurs.

Men Morten Østergaard afslørede ingen intentioner om et radikalt kursskifte på den front.

Han understregede derimod, at partiet skal blive ved at kæmpe slag som den mod 'flygningeøen Lindholm', hvor flere borgerlige partier ellers ønskede at oprette et udrejsecenter.

Og Morten Østergaard brugte sin partitale til at ærgre sig over, at statsministeren er med til at skabe et “os” og “dem”, når det kommer til danskere med anden etnisk baggrund.

Læs Erik Holsteins analyse om Radikale Venstre her.

Forrige artikel Ugen i dansk politik: Støjberg skal tilbage til Instrukskommissionen Ugen i dansk politik: Støjberg skal tilbage til Instrukskommissionen Næste artikel Mandatprognose: Hvem bliver valgt for Konservative? Mandatprognose: Hvem bliver valgt for Konservative?
Vælgervandringer: Konservatives fremgang sker på bekostning af Venstre

Vælgervandringer: Konservatives fremgang sker på bekostning af Venstre

VÆLGERNE VANDRER: Næsten ni ud af ti af Konservatives nye vælgere satte kryds ved Venstre ved sidste folketingsvalg. Det viser en ny analyse af, hvordan vælgerne er vandret siden valget i juni 2019. Samme analyse viser, at Nye Borgerliges optur i meningsmålingerne ikke alene skyldes Dansk Folkepartis nedtur.