Treparti-regering får skarp ideologisk kant

ANALYSE: Den nye treparti-regering ventes på plads i løbet af en uges tid og bliver den mest ideologisk borgerlige i årtier. Samuelsens troværdighed hænger i laser, og det bliver afgørende, om LA har lært af SF's fejl som regeringsparti.

Stemningen nærmede sig det euforiske på Venstres landsmøde i Herning efter nyheden om den borgerlige treparti-regering.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen blev lovprist af flere delegerede, der i næsten nordkoreanske vendinger beskrev deres leder som ”en genial taktiker” og ”en af verdens førende statsmænd”.
Ledende Venstre-folk ser ligefrem den nye udvikling som noget, der kan sikre Løkke fire år mere.

Optimismen er forståelig på baggrund af, at ouverturen til landsmødet var udsigten til et valgnederlag om få måneder. For en ægte game-changer, dét er der virkelig tale om.

Ægte blåt
Med truslen om et snarligt valg afmonteret satser Løkke på en ny regering med en skarp liberal profil: mere ”frit valg”, mere udlicitering af offentlige opgaver og flere reformer.

På det strategiske plan er Venstre-toppen optaget af at opfange nogle af de megatrends, der har medført gedigne overraskelser som Brexit og valget af Trump. Det kan varsle en endnu strammere kurs i udlændingepolitikken.

Derudover overvejer kræfter i Venstre at genoplive tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) kamp mod smagsdommerne, altså kritik af politiserende eksperter og kultureliten. Den stil kan muligvis knytte an til socialdemokratiske vælgere på trods af en højredrejet økonomisk politik.

Alt i alt tegner det til at blive den mest hardcore borgerlige regering i mere end en generation.

S-DF-alliancen
En dannelse af en treparti-regering løser imidlertid langt fra alle Løkkes problemer.

Der er således intet, der tyder på, at den nye regering bare tilnærmelsesvist kommer igennem med Løkkes stort anlagte 2025-udspil.

Dansk Folkeparti er stadig hårdnakket modstander af større topskattelettelser, og der er heller intet, der tyder på, at DF vil medvirke til en yderligere forhøjelse af pensionsalderen. Samarbejdet mellem Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er begge partier interesseret i at holde liv i – ny regering eller ej – og det indskrænker Løkkes manøvremuligheder.

Tilbage af 2025-planen bliver nogle vækstinitiativer, som både DF og S kan medvirke til, og muligvis den nedskæring af SU'en, som regeringen har foreslået.

Luftige formuleringer
Før 2025-forhandlingerne kan genoptages, skal det nye regeringsgrundlag på plads, og her knytter sig naturligvis størst spænding til formuleringen af skatteafsnittet. 

Problemet er, at det vil fremstå som ren fantasy, hvis en ny regering igen sætter tal på, hvor meget den ønsker at sætte topskatten ned.

Det er derfor sandsynligt, at en treparti-regering vil komme med upræcise sigtemål, der blot nævner den politiske ambition om at fjerne topskatten. Det giver forklaringsproblemer for Liberal Alliance, men det bliver blot en af de kameler, partiet kommer til at sluge.

Ødelagt troværdighed
LA-leder Anders Samuelsens troværdighed er fuldstændig molestreret, efter hans ”ultimative krav” viste sig alt andet end ultimativt. Det gør det kun værre, at kravet ikke byttes for andre politiske resultater, men for ministerbiler. Det er præcis den type politik, Samuelsen gennem årene har harceleret over.

LA står tilmed til at komme i regering med netop de partier, som man kørte en benhård annoncekampagne imod tilbage i 2010. Den kampagne, der genoplivede LA fra dødsriget. At LA nu går sammen med de "uambitiøse" partier i stedet for at holde fast i principperne, underminerer det rebelske image, Anders Samuelsen systematisk har opbygget.

En optagelse i regeringen kunne sagtens have været en sejr for Samuelsen. Men han definerede selv et så smalt succeskriterium, at alt andet end opfyldelse af hans ultimative krav bare er et nederlag.

Skyggen fra SF
Anders Samuelsen var meget hånlig over for Enhedslisten, fordi EL aldrig tog den ultimative konsekvens og væltede Thorning. Nu viser det sig så, at Samuelsen heller ikke turde tage konsekvensen, og som nyt regeringsparti risikerer LA i stedet at ende som SF.

Hvis LA skal have en chance for at genvinde tilliden på længere sigt, kræver det som minimum, at man spiller med åbne kort – og ikke foregøgler tilfredshed med alle de kompromiser, man bliver tvunget til i en regering.

Vælgerne kan godt acceptere kompromiser, men der skal ikke være nogen tvivl om, at ens parti kæmper til det yderste for sine synspunkter. Det var især her, det gik galt for SF.

Grøn strid
Et andet tricky punkt i regeringsgrundlaget bliver det grønne område.

Her er Venstre vendt tilbage til partiets klassiske landbrugsvenlige kurs og har neddroslet de grønne ambitioner. Og LA er kendt for sine nære forbindelser til de mest krigeriske dele af landbruget, samlet i Bæredygtigt Landbrug.

Over for det står Konservative, der lægger vægt på en grønnere profil, modsætninger der førte til vinterens dramatiske sammenstød om Eva Kjer Hansens (V) landbrugspakke. Men K vil næppe satse alle sparepengene på en grøn linje, men snarere på områder som boligskat og forsvar.

Hjortens flugt
Et nyt regeringsgrundlag bliver således ikke uden sværdslag, og der kommer også armlægning om ministerposterne. Men man forventer som udgangspunkt, at de tre partier hver får et økonomisk ministerium.

Venstre ventes at beholde Finansministeriet, men det er uklart, om Claus Hjort Frederiksen (V) stadig skal stå i spidsen for det. Der blev med spænding set hen til Claus Hjorts tale på Venstre-landsmødet, men her blev ikke afsløret noget om hans fremtidsplaner.

En tydelig revitaliseret Hjort langede ud til højre og venstre – ikke mindst til Hans Engell, der flere gange har forudset Hjortens snarlige pensionering. Men Hjort brugte også talen til at fortælle om sin enorme arbejdsbyrde, og omend det var holdt i en munter tone, kunne det også ses som et signal fra en mand, der mener at have udstået sin værnepligt.

Om han fortsætter eller ej, afgør Hjort selv. Han har en sådan position i Venstre, at han ikke kan blive fjernet mod sin vilje. Vælger han at gå, er udenrigsminister Kristian Jensen (V) eller erhvervsminister Troels Lund Poulsen (V) favoritter til at afløse.

Centrale ministerier
Det er sandsynligt, at der bliver genoprettet et selvstændigt økonomiministerium, og sammen med Skatteministeriet og Erhvervs- og vækstministeriet bliver der tre økonomiske ministerier i spil.

Ministerposterne er langt fra fordelt, men den overordnede tegning er på plads. Selvom man efterhånden ikke kan afvise noget som helst i politik, er det ekstremt usandsynligt, at treparti-regeringen falder på gulvet.

Den nye regering ventes at blive præsenteret i løbet af en uges tid. Prognoserne lyder lige nu på en ny regering tidligst torsdag - og senest i starten af næste uge.

Det er en udvikling, absolut ingen havde set komme for bare en uge siden. Intet under at Løkke blev hyldet, som var han Kim-il Sungs reinkarnation.

Forrige artikel Holstein: Løkke vandt nervekrigen Holstein: Løkke vandt nervekrigen Næste artikel Langt til det liberale tusindårsrige Langt til det liberale tusindårsrige
Corona-ministre hitter blandt vælgerne

Corona-ministre hitter blandt vælgerne

MENINGSMÅLING: S-regeringens ministre får pæne karakterer af vælgerne, og de mest centrale ministre under coronakrisen er med i toppen. Sundhedsminister Magnus Heunicke stormer op på en tredjeplads. Tallene fremgår af en ny meningsmåling fra Epinion.