Kristian Pihl Lorentzen
Mads FugledeVenstre-veteran bliver midlertidig forsvarsordfører

Kristian Pihl Lorentzen (V) skal fra 1. november og fire måneder frem vikariere for Mads Fuglede (DD), mens danmarksdemokraten er på barsel.
Og nu kan den venstremanden afsløre, hvad han skal bruge sine arbejdsdage på.
Han bliver Venstres forsvarsordfører og indenrigsordfører. Derudover indtræder han i Nato's parlamentariske forsamling.
Det løfter han sløret for i et opslag på LinkedIn.
Kristian Pihl Lorentzen var medlem af Folketinget fra 2005 til 2022, men han blev ikke valgt ind i Folketinget til valget i 2022. Efter valgnederlaget meddelte han, at han ikke ville stille op til næste folketingsvalg.
Men eftersom han er Mads Fugledes suppleant, får han nu alligevel endnu en tur på Christiansborg. Det er på trods af, at Mads Fuglede tilbage i marts valgte at forlade Venstre for i stedet at slutte sig til Inger Støjbergs parti.
Dermed sikrer Mads Fugledes barsel altså også regeringens indenrigs politiske flertal i de fire måneder, hvor Kristian Pihl Lorentzen overtager danmarksdemokratens plads.
Kristian Pihl Lorentzen overtager forsvarsordførerskabet fra Peter Juel-Jensen (V), der også er beredskabsordfører og transportordfører. Indenrigsordførerskabet overtager han fra Lars Christian Lilleholt (V), der også er Venstres Kirkeordfører.
Indsigt
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- L 1 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)Fremsat
- B 7 Minimumsstraf for besiddelse, udbredelse og produktion af seksuelt overgrebsmateriale med mindreårige (Justitsministeriet)Fremsat
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- Løkke tabte magtkampen med de blå. Nu bliver hans sejre på de rødes nåde
- 5 A'er: Det her er en bog, man slår sig på. Det gjorde Jakob Ellemann-Jensen også







































