19. oktober 2015 kl. 10.35
De danske pengeinstitutters interesseorganisation, Finansrådet, har landet tidligere folketingsmedlem og venstremand Mads Rørvig som deres nye cheflobbyist.
Det skriver FinansWatch.
Mads Rørvig er uddannet cand. merc. fra CBS og sad i Folketinget for Venstre fra 2010 til 2015. I 2010 fik han plads på tinge grundet sin post som førstesuppleant, da Søren Gade valgte at nedlægge sit mandat.
I 2011 blev han genvalgt, og sad fra 2013 som formand for Folketingets skatteudvalg.
Ved valget i juni røg han dog ud, og han har nu fundet beskæftigelse hos Finansrådet. Her skal han sidde som chef for Public Relations, en stilling, der netop indebærer stor grad af kontakt til politikere og presse.
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- De har brugt årevis på at bekæmpe hinanden. Nu vil de genrejse Konservative som det store centrumhøjre-folkeparti
- Løkke har siden valgnatten kun haft én reel mulighed. Derfor kunne rød blok kalde hans bluff
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- 2 A'er: Juraprofessor vildleder politikere i ny debatbog





































