"Det er ikke antallet, der afgør det"

Da SF-formand Annette Vilhelmsen indtog Social-og Integrationsministeriet ved regeringsrokaden i august, var der almindelig enighed om, at socialområdet ligger naturligt til SF som parti og til Vilhelmsen som person. Derimod knyttede sig stor spænding til, hvordan det ville gå på integrationsområdet, hvor der er betydelige politiske forskelle til Socialdemokraterne.

Annette Vilhelmsen sagde på indsættelsesdagen, at hun "hverken er strammer eller slapper". Men hun sagde ikke, hvor hun befinder sig i forhold til de principielle spørgsmål, der har skilt vandene i den ophedede udlændingedebat: Betydningen af antallet af indvandrere, betydningen af kulturelle faktorer, og hvor grænsen går for, hvem man skal tage en dialog med.

På netop de punkter kom Annette Vilhelmsen med nogle klare markeringer, da Altinget.dk interviewede hende i det ministerium, hun utvivlsomt bliver siddende i indtil folketingsvalget i 2015.

Antallet
Diskussionen om en sammenhæng mellem antal og integration anses som nøglespørgsmålet i hele integrationsdebatten. Her viser der sig betydelig forskel på Annette Vilhelmsen og Socialdemokraterne. Faktisk er den nye integrationsministers holdninger på dette område markant anderledes end hos samtlige integrationsministre gennem de sidste 15 år. 

Vi lever heldigvis i et retssamfund, og der er aldrig en kulturel undskyldning for overgreb. Vi skal beskytte de her piger.

Integrationsminister Annette Vilhelmsen (SF)
Om æresvold

Er der en sammenhæng mellem antallet af indvandrere og flygtninge fra den tredje verden - og hvor vellykket integrationen bliver?

"Jeg vil ikke være med til at generalisere. Integrationen lykkes altid bedst, når man får uddannelse og arbejde. Det er det afgørende for en vellykket integration," siger Annette Vilhelmsen og fortsætter:

"Det er ikke antallet, der afgør det. Og nu er der jo sat grænser for, hvor mange der kommer."

Så det vil ikke nødvendigvis føre til dårlig integration, hvis Danmark modtog lige så mange indvandrere som Sverige?

"Jeg kender ikke det eksakte tal for Sverige. Men jeg synes ikke, det er relevant at tale om antal. Jeg synes, vi skal tale om kvalitet i den integration, der foregår. Selvfølgelig er der store udfordringer i integrationen, det skal vi også anerkende på venstrefløjen."

Parallelsamfund og æresvold
En af de mest synlige udfordringer er parallelsamfundene, som der er blevet stadig flere af gennem de sidste 15-20 år.

Hvordan imødegår man dem?

"Vi kan ikke anerkende parallelsamfund. Jeg sætter stor pris på, at vi har et sekulariseret samfund i Danmark, og jeg vil ikke anerkende parallelle retsopfattelser."

Der er stadig flere sager om æresrelateret vold. Hvordan skal man tackle problemerne med vold mod etniske piger, der ønsker at leve som danske piger?

"Der er behov for, at kommunerne bliver gode til at oplyse om, hvor pigerne kan få hjælp - og at f.eks. lærerne har opmærksomhed på problemet. Man skal ikke bare sige: "Det er nok en familiekultur, de har". Vi lever heldigvis i et retssamfund, og der er aldrig en kulturel undskyldning for overgreb. Vi skal beskytte de her piger,"
siger Annette Vilhelmsen og tilføjer:

"Men vi skal huske, at rigtig mange familier klarer de her ting godt - og at der er mange etniske piger, der klarer sig fint i skolen. Så de gode rollemodeller skal også frem i lyset."

Forskelle i kriminalitetsrate
Et af de politisk mest sprængfarlige problemer er den etniske kriminalitet. Ikke mindst det faktum, at den gennemsnitlige kriminalitet blandt visse etniske grupper er langt større end blandt danskere.

"Hvad ser du som forklaringen på det?

"Jeg tror ikke, der er én forklaring. Men man kan i hvert fald se, at nogle af de grupper, der har stor grad af kriminalitet har en haft en sporadisk skolegang, ikke har fået gang i en ungdomsuddannelse - og kommer fra miljøer, der er på kanten. Det drejer sig om forholdsvis få kriminelle, men det er selvfølgelig vigtigt, det ikke udvikler sig."

Så du ser mest kriminaliteten er et socialt og uddannelsesmæssigt problem?

"Ja, det mener jeg. Det er en indsats i daginstitutionerne, skolerne og boligområderne, der skal til."

Hvis det er et socialt problem, hvordan forklarer man så, at den gennemsnitlige kriminalitet er langt større blandt f.eks. marokkanere og libanesere end blandt tamiler og vietnamesere?

"Hvis jeg var antropolog, kunne jeg lave en analyse på det. Jeg kan ikke give dig et validt svar på det, men hvis man kan blive velintegreret med en tamilsk og en vietnamesisk baggrund, så kan det også lade sig gøre at komme med andre baggrunde og blive velintegreret. Det vigtigste for mig er ikke analysen af, hvorfor det er sådan, men hvordan vi kommer hen, hvor det kan lykkes.

Men hvis der også er kulturelle forklaringer, bliver man så ikke nødt til at bearbejde kulturelle holdninger for at løse problemet?

"Jo, men nogle gange kan man også være med til at skabe en stigmatisering. Så man skal meget tidligt i forløbet have fat i forældrene og sikre, at de forstår, hvordan man kan hjælpe sit barn muligt. Det tror jeg, alle forældre gerne vil."

Hizb-ut-Tahrir
Da Altinget interviewede Annette Vilhelmsen under formandsvalgkampen sidste år, udtalte hun til manges overraskelse, at hun var villig til at tage en dialog med den ekstreme islamistiske gruppering Hizb ut-Tahrir. Det vakte dengang en del intern kritik i SF.

Går du stadig ind for en dialog med Hizb ut-Tahrir?

"Jeg anerkender fuldt ud, at for at få en dialog skal der flere parter til. I forhold til en dansk demokratisk tankegang tilskriver vi os, at vi forsøger at gå dialogens vej. Men jeg anerkender, at det kan være rigtig vanskeligt," siger Annette Vilhelmsen i dag.

Men hvis Hizb ut-Tahrir ringer til dig i morgen og siger, de gerne ville have et møde eller en samtale med dig, hvad vil du så svare?

"Jeg synes, det vil være svært at sige: "Nej, jer vil jeg ikke tale med", slutter integrationsministeren.