Natasha Al-Hariri
Marina JanellNatasha Al-Hariri bliver direktør for flygtningeorganisation
Dansk Flygtningehjælp Ungdom har ansat jurist og debattør Natasha Al-Hariri som ny direktør.
Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.
Natasha Al-Hariri er en markant skikkelse i flygtninge- og minoritetsdebatten, og den profil passer godt til direktørstillingen, fortæller DFUNK's forkvinde, Marina Janell.
"Med Natashas personlige gennemslagskraft og engagement i sagen har vi valgt en naturlig og visionær leder, der kan inspirere vores frivillige og udvikle organisationens profil," siger Marina Janell i pressemeddelelsen.
Den nye direktør er uddannet cand.jur. med speciale i udlændingeret og menneskerettigheder. Hun har indtil nu været selvstændig, og så har hun bestyrelsesposter i blandt andet Refugees Welcome og Indvandrer Kvindecentret. Hun er altså langtfra fremmed for de problemstillinger, hun skal beskæftige sig med i DFUNK.
"Jeg har et livslangt erfaringskatalog med alt, der hører til at vokse op som flygtning i Danmark, og jeg ved, hvad det betyder, når etablerede organisationer påtager sig et ansvar for at sikre et bedre liv og rettigheder for borgere med flygtningebaggrund," lyder det fra Natasha Al-Hariri i pressemeddelelsen.
Det er en nyoprettet direktørstilling, som Natasha Al-Hariri tiltræder 1. august. Tidligere har organisationen haft en sekretariatsleder, Nicholas Farr, som stoppede 1. maj.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan er sikkerhedssituationen for ansatte i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Mike Villa Fonseca spørger Torsten Schack PedersenHvordan er det civile beredskab repræsenteret i NOST?
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 116 Hvidvaskloven med videre (Erhvervsministeriet)1. behandling
- Amnesty: Vores frihed kan ikke længere tages for givet
- Vi kritiserer politikere for at være populister, mens vi labber deres fordummende synspunkter i os
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Nyvalgt var bange for at blive ensom på Borgen: "Som aktivist har fællesskaber styrket min trivsel"
- Skoleelever skal lære at skændes ordentligt. Også med dem, de ikke respekterer
























