Ny undersøgelse om jobsøgning i frivilligsektoren – her er fem interessante nedslag

På en og samme tid gjorde krigen i Ukraine og den affødte krise 2022 til et positivt rekordår, og et år hvor også det frivillige arbejde også kom til at lide under den globale energikrise og inflation.

Organisationer som Fødevarebanken, der distribuerer overskudsmad til socialt udsatte, og som ses her, er blandt de mange tusinder af organisationer som rekrutterer frivillige via Frivilligjob.dk. Portalen undersøger hvert år brugernes vaner, adfærd og holdninger og&nbsp;har netop udgivet en ny rapport med&nbsp;vigtige tendenser og strømninger for 2022.&nbsp;<i>Arkivfoto.</i>
Organisationer som Fødevarebanken, der distribuerer overskudsmad til socialt udsatte, og som ses her, er blandt de mange tusinder af organisationer som rekrutterer frivillige via Frivilligjob.dk. Portalen undersøger hvert år brugernes vaner, adfærd og holdninger og har netop udgivet en ny rapport med vigtige tendenser og strømninger for 2022. Arkivfoto.Foto: Simon Skipper/Ritzau Scanpix
Gitte Skotby-Young Ballenstedt

Sidste år sendte mellem 13.000 -14.000 personer i alt 19.432 ansøgninger til et frivilligt job på frivilligjob.dk. Men er det egentlig bemærkelsesværdigt, og hvad er – ud over antallet – værd at notere sig om bevægelser og tendenser på det frivillige jobmarked?

Frivilligjob.dk er Danmarks største samlested for frivillige arbejdstagere og -givere og undersøger årligt det frivillige landskab i Danmark gennem en række spørgsmål til brugerne. Her er et udpluk af interessante tendenser fra frivilligåret 2022.

Fakta om undersøgelsen

Frivilligjob.dk udsender hvert år to typer brugerundersøgelser: en rettet mod ansøgere til frivilligjobs og en rettet mod organisationer, som opretter jobs.

I den seneste undersøgelse er ansøgere fra 2. halvdel af 2022 blevet spurgt om motivationer og oplevelser og aktive organisationsbrugere fra hele 2022 spurgt ind til reaktioner på samfundsudviklingen (særligt ift. krigen i Ukraine og den stigende inflation)

  • I 2022 søgte borgere et frivilligjob via Frivilligjob.dk, 19.432 gange og organisationer søgte frivillige med et opslag 5.794 gange.
  • Undersøgelsen bygger på besvarelser fra 627 ansøgerrespondenter og 318 organisationsrespondenter

Læs hele undersøgelsen her

 

Rekordår med modsatrettede tendenser 

Det kan lyde paradoksalt, men på den ene side var 2022 et år, hvor antal af opslag og ansøgninger satte nye rekorder og samtidig et år, hvor næsten 10 procent af organisationerne oplevede færre ansøgninger som en direkte konsekvens af inflation.

Besvarelserne fra brugerne taler deres eget sprog om krisen. En nævner for eksempel, at vedkommende ikke længere har råd til at transportere sig i egen bil eller med offentlig transport til et frivilligt job langt fra sin bopæl. Og en selvstændig erhvervsdrivende måtte skrue ned for det frivillige fordi vedkommende måtte lægge flere kræfter i at generere indtægt i sin egen virksomhed.

Samtidig melder sociale organisationer om at være blevet løbet over ende af interesserede frivillige. Og hele 22 procent af de organisationer, som har svaret på undersøgelsen, har søsat ekstraordinære aktiviteter i anledning af krigen i Ukraine.

Projektleder på frivilligjob.dk, Mathilde Schaumburg-Müller, forklarer de modsatrettede tendenser med at der synes at være en tendens til, at kriser på den ene side får folk til at rykke sammen og ville hjælpe til i kredse, som også er bredere end familien.

”Og så kan der også være et element af, at når det bliver tydeligt, at nogen har det endnu værre end man selv har det, får det endnu flere til at ville gøre noget – også dem, som ellers selv havde det lidt svært. Overordnet er der måske tale om et lille frafald men en samlet set endnu større øget tilslutning. Det kan også være folk bare justerer deres måde at være frivillige på, så det passer bedre til deres aktuelle situation med krise og inflation,” forslår hun med understregning af, at hendes bud alene er baseret på undersøgelsens besvarelser, direkte henvendelser til portalen fra brugere og hendes egen vurdering af de input. 

Opslag fra offentlige institutioner fylder cirka 10 procent og ligger ret konstant

Et fænomen, som mange civilsamfundsorganisationer skæver til med ikke udelt begejstring, er når det offentlige – kommuner for eksempel, søger at hverve deres ’egne’ frivillige, altså ikke i regi af en organisation men direkte til institutionen. Det betragtes af flere som en ikke altid velkommen form for konkurrence til den civilt drevne frivillighed.

Nøgternt set ligger antallet annoncer om frivillige til offentlige institutioner på et ret konstant niveau og udgør cirka 10 procent af annoncerne på frivilligjob.dk

”De fleste kommer fra plejecentre, fra regioner, psykiatrien og omhandler frivillige til sociale aktiviteter. Men det er et udviklingsområde, vi selv ser et potentiale i. Vi prøver at være opmærksomme på, at vi ikke laver ting, der er i fjollet konkurrence med hinanden – og så ser jeg en stigende andel af organisationer, der selv samarbejder med myndigheder. Men ligesom på det betalte job- og rekrutteringsmarked er der selvfølgelig konkurrence, og det er ok,” fortæller Mathilde Schaumburg-Müller og tilføjer:

”De fleste plejecentre vil hellere samarbejde med nogen end at drive noget selv. De er ikke interesserede i at træde på nogens tæer. Et af de sjove eksempler, jeg så, på et sjovt opslag fra en offentlig institution var et plejehjem, der søgte en bartender til nytårsaften.”

Læs også

Flere og flere ældre ansøgere

Den største enkelte aldersgruppe på frivilligjob.dk var de 61-70-årige, som tegner sig for hele 18 procent af ansøgningerne. De er dog skarpt forfulgt af de 18-24-årige med 17 procent.

Men de seneste år er det de ældre aldersgrupper, der er i størst stigning.

Mathilde Schaumburg-Müllers bud på forklaringer på det mønster handler dels om demografi – det faktum at der i befolkninger bliver flere og flere ældre, fordi vi lever længere og på grund af årgangenes forskellige størrelser.

”Derudover kan det være et udtryk for, at ældre i dag heller ikke er sky for digitale værktøjer, og mange ældre har trænet i generationer på digitale platforme. Vores platform er jo af den mere solide type, måske mere som en slags Facebook i forhold til generationer, og unge i dag søger måske mere frivilligt arbejde andre steder. Vores opslag ligner i stigende grad ’rigtige’ jobopslag, og det er mange måske trygge ved, fordi det ligner det, de kender fra deres arbejdsliv,” siger hun.

Mathilde Schaumburg-Müller understøtter den tese med den generelle udvikling i henvendelser til support:

”Tidligere gav vi support til de ældre damer fra genbrugsen, der var helt fremmede for teknologi, og nu får vi flere henvendelser fra nogen, der bare har glemt deres password. For få år siden måtte jeg spørge ofte: Ved du hvad et pop-up-vindue er?’ Det gør jeg ikke så meget mere. Danmark er bare meget digitaliseret inden for alle aldersgrupper,” siger hun.

Stor og stigende repræsentation af mennesker med handicap

Hele 17,3 % af ansøgerne i undersøgelsen har svaret ’ja’ til at de leve med udfordringer såsom bevægelseshandicap, psykiske lidelser som depression eller intellektuelle udfordringer som udviklings-forstyrrelse sygdom.

Det er højt i forhold til de forskellige estimater af, hvor stor andel af befolkningen, som lever med forskellige typer begrænsninger. Opgørelser svinger fra 10 procent (Dansk Handicapforbund) til 21 procent (VIVE)

Mathilde Schaumburg-Müller tror, at en digital platform kan være et trygt sted for netop den målgruppe at søge et frivilligt job, og brugerne opfordres desuden til at gøre særligt opmærksom på, at/hvis deres opslag er egnet til den målgruppe.

Desuden henviser mange lokale frivilligcentre til portalen, og de er i kontakt med et stort antal udsatte og psykisk sårbare for hvem direkte kontakt kan virke overvældende, fortæller hun.

Læs også

Unge foreninger står for det største frafald og socialområdet er fortsat størst

I den del af undersøgelsen, som fokuserer på organisationerne, ses en halvering af andelen af foreningerne med mindre end fem år på bagen – andelen er gået fra 13 til 7 procent.

Foreninger, som har eksisteret mellem fem og 10 år ligger stabilt på 11 procent, mens foreninger, der har eksisteret i over 10 år, er steget til 79 med stigning på 5 procentpoint i forhold til året før.

Til gengæld viste 2022 en stort set ligelig fordeling mellem landsorganisationer, lokalafdelinger og uafhængige/lokale initiativer: alle tre grupper ligger ca. på 30 procent, og de offentlige institutioner udgør som tidligere omtalt de sidste 10 procent.

Socialområdet tegner sig fortsat som den del af organisationerne, der bruger frivilligjob.dk mest. Men derudover er der også brugere fra nichesportsklubber samt interesse fra nye, kreative fællesskaber med fokus på klima og genbrug samt borgerinitiativer med fokus på rettigheder.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00