Fondseksperter: Fonde og kulturlivet er ved at indgå ny samfundskontrakt

De almennyttige fonde i Danmark har haft en unik position og rolle i udviklingen af det danske samfund, herunder kulturlivet. Den position og rolle er under forandring i takt med at der sker en opblødning af grænserne mellem fonde, stat, marked og civilsamfund.

Hver aktør har stadig en selvstændig rolle i samfundsudviklingen, men deler i 2021 et fælles ansvar for at løse en række fundamentale tværsektorielle problemstillinger omkring lighed, klima, sundhed og trivsel, kultur, transparens, accountability, demokrati med mere.  

Samfundskontrakten

Forståelsen af "samfundskontrakten" er derfor helt afgørende. Samfundskontrakten sætter de implicitte rammer for forholdet mellem stat, marked, civilsamfund og fonde.

Dele af en samfundskontrakt kan være i form af lovgivning og en forfatning, mens mange andre elementer af en samfundskontrakt er mere uformelt reguleret gennem normer, forventninger og konventioner.

Som oftest tager en samfundskontrakt mere form af en overordnet forståelse for rammerne i et samfund, der er funderet i normer og værdier frem for nedskrevne eksplicitte regler. Hos Kraft & Partners definerer vi samfundskontrakten som:

“En overordnet ramme for forholdet mellem samfundets aktører, der definerer rollerne, forpligtelserne og rettighederne for hver enkelt aktør.”

Forandringer fornyer kontrakt

Samfundskontrakten indeholder en implicit forventning om, at samfundets aktører tager hensyn til fundamentale systemiske ubalancer i alt, hvad de gør.

Samfundskontrakten indeholder en implicit forventning om, at samfundets aktører tager hensyn til fundamentale systemiske ubalancer i alt, hvad de gør.

Peter Bentzon og Markus Bjørn Kraft
Stifter, Peter Bentzon & Co. og stifter og partner, Kraft & Partners

Ændringer i samfundskontrakten sker som oftest som følge af store omvæltninger, og det er derfor ikke overraskende, at vi på ryggen af covid-19 ser en fornyet samfundskontrakt tone frem.

Kriser tvinger os til at nytænke vores værdier og vores samfunds indretning og funktionsmåde samtidig med, at de eksisterende uligheder og problematikker bliver forstærket, og herved får større resonans.

FN’s generalsekretær António Guterres udtrykte i tråd med dette i sin tale “Tackling the Inequality Pandemic: A New Social Contract for a New Era”, hvordan pandemien har forværret og belyst samfundets uligheder samt skabt behovet for en ny samfundskontrakt med omdefineret aktøransvar.

Kulturen og fondene i nyt samarbejde

Tidligere gjaldt den sektoropdelte samfundskontrakt på kulturens område, at rollerne var fordelt således, at staten tog sig af den offentlige driftsfinansiering af kulturinstitutionerne, virksomhederne betalte skat og skabte økonomisk råderum, fondene udviklede kulturen gennem donationer og bevillinger for cirka 2 milliarder om året, mens borgerne i civilsamfundet nød godt af dette kulturelle økosystem ved at forbruge kulturtilbuddene.

Et velsmurt arrangement, hvor hver part passede sit.

Men i lyset af den nye samfundskontrakt, hvor en fond skal sikre sin "accountablity" og legitimitet samt skal agere demokratisk i samfundslivet, bliver det afgørende for fonden, hvornår kunst er relevant/værdiskabende, og hvem der afgør denne relevans.

Er det fonden (som betaler), kunstneren (som frembringer), kulturinstitutionen (som kuraterer og organiserer) eller slut-kulturforbrugeren (som stemmer med fødderne)?

Man skal her huske på, at fondene altid tager udgangspunkt i en forandringsteori og retter indsatserne mod enten et indhold eller en målgruppe med en målsætning om at forbedre menneskers liv som ønsket effekt.

Effekt og fokus

Fonde kan sjældent have kunsten/værkerne som sådan som et slutmål, men som katalysator for den ønskede effekt: Det kulturelle, sociologiske aftryk/impact opnås ved at knytte kunstnerisk indhold til målgrupperne og gøre en forskel hos dem.

Denne nye bevillingsform (deltagende filantropi) vil vokse markant de kommende år og styrke fondenes effekt af uddelingerne, deres legitimitet og indgå i den nye samfundskontrakt mellem fonde og de andre samfundsaktører.

Peter Bentzon og Markus Bjørn Kraft
Stifter, Peter Bentzon & Co. og stifter og partner, Kraft & Partners

Hidtil har kulturfondene primært været fokuseret på selve kunsten (forstået som værker) eller på de institutioner/organisationer, der formidler den til omverden. Men fondene har også ofte støttet "publikumsudvikling".

Begrebet tolkes for det meste således, at kulturinstitutionerne skal danne og udvikle et publikum, så der i fremtiden stadig er en kritisk masse, der har tillært sig at finde kulturinstitutionens tilbud relevante. Publikumsudvikling betyder ikke, at publikum hjælper med at udvikle kulturinstitutionens tilbud, så de fremstår relevante i tiden.

Relevans og brugerinvolvering

Mange fonde ønsker at blive skarpere på relevansen af de kulturtiltag, deres bevillinger går til. De vil som følge af normændringerne i den nye samfundskontrakt komme til at indføre en øget grad af brugerinvolvering i deres kulturstøtteprogrammer.

I denne proces vil fondene gå fra at have tre aktører i ligningen til fire (fonden, institutionen, kunstneren + kulturforbrugeren) i kulturfondenes værdiskabelse. Det bliver simpelthen en forudsætning, når de skal foretage relevante kulturbevillinger og leve op til samfundskontrakten.

Et godt eksempel er Bikubenfonden, der udmærker sig ved allerede at benytte en lang række forskellige nye bevillingstyper i deres filantropiske værktøjskasse

De vil tage et nyt skridt, når det nye hovedsæde på Thorasvej i København NV indvies lige midt i målgruppe-land og nærmest får karakter af et kulturelt "venue" med en sammenbragthed af individuelle kunstnere, selvstændige institutioner som Art Hub og så et fungerende fondshovedsæde."Uden relevans, ingen impact" er konklusionen tydeligvis.

Denne nye bevillingsform (deltagende filantropi) vil vokse markant de kommende år og styrke fondenes effekt af uddelingerne, deres legitimitet og indgå i den nye samfundskontrakt mellem fonde og de andre samfundsaktører.