Aktivist om ghettolov: Når noget har så massivt politisk flertal bag, er der kun civilsamfundet tilbage

Almen Modstand har protesteret massivt mod parallelsamfundslovgivningen siden 2018. Med den seneste udvikling, hvor EU-Domstolen skal vurdere beboernes sagsanlæg mod Indenrigs- og Boligministeriet, går den civile bevægelse ind i en ny fase. Men selv hvis afgørelsen giver medhold til beboerne, er Almen Modstand ikke færdige med at kæmpe for retfærdig boligpolitik.

Almen Modstand har fået støtte af andre etablerede civilsamfundsorganisationer som f.eks. Mellemfolkeligt Samvirke. Her går aktivister fra flere organisationer i demonstration og fakkeloptog i protest mod ghettoloven i 2020. 
Almen Modstand har fået støtte af andre etablerede civilsamfundsorganisationer som f.eks. Mellemfolkeligt Samvirke. Her går aktivister fra flere organisationer i demonstration og fakkeloptog i protest mod ghettoloven i 2020. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Gitte Skotby-Young Ballenstedt

Det gik først rigtigt op for Alex Young Pedersen, hvad ghettoloven egentlig betød, da hans egne børn begyndt at spørge, om de ville få deres legetøj med og få nye værelser, hvis de skulle flytte.

Indtil da havde hans reaktion været som de fleste i Bispehaven i Aarhus V, hvor han bor sammen med sin hustru og deres tre børn, da Bispehaven i 2018 fik stemplet som ’hård ghetto’ på den liste, der siden blev kaldt liste over parallelsamfund, og som nu hedder ’omdannelsesområder.’

Det har jo været en del af strategien bag den politik at sige åbent, hvilke boliger, der skulle nedrives, for at få folk til at flytte og så kunne sige, at de var flyttet frivilligt. Og det har jo virket,

Alex Young Pedersen
Næstformand, Initiativet for retfærdig boligpolitik

Altinget logoCivilsamfund
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget civilsamfund kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00