Mette Raun Fjordside
Nis Peter NissenAlzheimerforeningen finder ny direktør hos Forbrugerrådet
Alzheimerforeningen henter Mette Raun Fjordside som ny direktør. Hun kommer fra en stilling som vicedirektør i Forbrugerrådet Tænk.
Det offentliggør Alzheimerforeningen i en pressemeddelelse.
"Alzheimerforeningen har været igennem en imponerende udvikling, som jeg glæder mig til at blive en del af. Og jeg ser frem til – sammen med de mange gode kræfter i hele landet – at være med til at udvikle foreningens aktiviteter til gavn for alle de danskere, der lever med demens tæt inde på livet," udtaler den 51-årige Mette Raun Fjordside.
Mette Raun Fjordside har en kandidatgrad i statskundskab fra Københavns Universitet og begynder i sin nye stilling 1. juni. Hun har tidligere arbejdet i blandt andet Frederiksberg Kommune og hos Danske Handicaporganisationer.
"Vi har lagt vægt på at finde en empatisk, stærk og dygtig leder, når vores nuværende direktør går på pension. Og med Mette har vi fundet en både nytænkende og erfaren leder, som brænder for det politiske og strategiske arbejde i en organisation som vores, hvor den gode sag og menneskers liv og rettigheder er i fokus," udtaler Bestyrelsesformand i Alzheimerforeningen, Birgitte Vølund.
I mart offentliggjorde Alzheimerforeningen, at afgårende direktør Nis Peter Nissen går på pension, og han forlader derfor Alzheimerforeningen efter 15 år i direktørstolen.
"I år fylder jeg 67 år, og jeg har i den forbindelse besluttet at gå på pension. Det har ikke været en nem beslutning efter 15 års ansættelse, for det har været det bedste og vigtigste job, jeg har haft i hele mit liv," udtalte Nis Peter Nissen dengang ifølge pressemeddelelse.
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Vi kritiserer politikere for at være populister, mens vi labber deres fordummende synspunkter i os
- Ny ordfører vil fremme lokalmedier og foreningsliv: “Hverdagskulturen skal styrkes”
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april



























