Bango vil gøre op med dårlige arbejdsforhold i ngo'erne

Af Tanja Kjeldgaard
Freelancejournalist

Egentlig havde hun tænkt sig at holde de to verdener adskilt: den, hvor ‘Konsulent-Julia’ holder kurser i organisationsudvikling hos Ingerfair, og den, hvor ‘Fagforenings-Julia’ er formand i DM Privat.

Men i begge sammenhænge hører hun historier og oplevelser omkring ngo-branchens dårlige arbejdsmiljø. Og når det kommer til stykket, så er der kun én Julia Bjerre Hunt under de to kasketter: nemlig Julia, der møder verden med oprigtig interesse.

"Jeg var nødt til at gøre noget, at handle på det. Jeg gik i gang med at holde små kaffemøder med folk for at høre mere konkret om deres erfaringer med arbejdsmiljøet, og i efteråret inviterede jeg dem til at møde hinanden,” siger Julia Bjerre Hunt.

Nogle får at vide, at ‘du er heldig overhovedet at have et arbejde her − for der er 700 ansøgere, hver gang vi slår en stilling op.

Julia Bjerre Hunt
Initiativtager, Bango

Fra kælder til konstruktivt netværk
På en måde kan det ikke blive mere bottom-up. For historien om Bango starter i en kælder. Julias kælder. Med billige småkager og danskvand på bordet. En kommer for sent, fordi det er svært at finde parkering. En anden er syg. Så sidder de der. Seks mennesker rundt om et bord og deler oplevelser og erfaringer om arbejdsmiljø i ngo-branchen.

“Det var sindssygt befriende for dem at kunne få lov at tale frit med andre, der oplevede de samme problemer. Der var bare så meget power − og folk ville det bare så gerne! Og så besluttede de selv at starte et netværk, så det er sådan set ikke mig, der har startet det,” siger Julia Bjerre Hunt.

Det var i november sidste år. I dag er der over 60 medlemmer af facebookgruppen, 20 har deltaget i et eller flere af de fire afholdte møder, og nye medlemmer er løbende kommet til.

Fælles stemme i en usikker situation
Bango skal styrke medlemmerne, komme med modsvar og argumenter på usikkerheden og de ledelseslogikker, der findes i branchen. Det sker gennem møder og workshops afholdt hver sjette uge og planlagt af netværket selv.

Omdrejningspunktet, 'usikkerhed', skal forstås i en bred forstand: usikkerhed i ansættelsesforhold, hvad man bliver målt på som medarbejder og i forhold til ledelsen, lyder det fra Julia Bjerre Hunt.  

“På det andet møde, vi holdt, gav en af Dansk Magisterforenings konsulenter eksempler på, hvordan man i museumsverdenen har arbejdet med nye ansættelsesformer, hvordan man kan skabe mere sikkerhed i ansættelsen og flere fastansættelser, selvom finansieringen er bundet op på funding,” forklarer hun.

På sigt er målet for Bango at blive en fælles stemme i debatten:

“Vi skal have nogle af de her historier om dårligt arbejdsmiljø frem, uden at det bliver med navns nævnelse,” siger Julia Bjerre Hunt.

For den enkelte ngo-ansatte kan det være en sårbar situation at stå frem alene, forklarer hun.

“Folk er bange for at ødelægge deres karriere. At ingen vil ansætte en, fordi man opfattes som en sladrehank," siger Julie Bjerre Hunt.

Ølkasser, whataboutism og blinde vinkler
Oplever du, at der er nogle særlige arbejdsmiljøproblematikker i ngo-branchen?

“Min vurdering er, at folk er så fedtet ind i ligningen, at det skaber særlige problemer. Det, jeg hører, er, at folk i den her branche går sindssygt meget op i deres arbejde. Og der vil man jo ikke have, at ens italesættelse af dårligt arbejdsmiljø skader sagen.”

Der er arbejdsmiljøproblemer i alle brancher, men i ngo-branchen eksisterer det, Julia kalder whatabaoutism: den der med, at målgruppen altid har det værre end de ansatte.

Og når ngo-ansatte brænder for sagen og kommer til at måle egne behov op imod målgruppens, så bliver det en usund cocktail:

"Det kan være svært at bede om efteruddannelse, hvis det betyder, at de så sparer på arbejdet ude i fronten − hvis det betyder, at X antal piger ikke kommer i skole i Asien. Og sådan hænger tingene jo ikke sammen i virkeligheden,” siger Julia Bjerre Hunt.

Logikken smitter også af på ledelsesstilen.

"Jeg hører for eksempel, at nogle får at vide, at ‘du er heldig overhovedet at have et arbejde her − for der er 700 ansøgere, hver gang vi slår en stilling op’," siger hun.

Julia Bjerre Hunt har hæftet sig ved CBS-lektor Lina Matz' udlægning af ngo-ledelse:

“Hun siger sådan lidt kort gengivet, at ngo’erne ikke er en branche med mange penge, og dem, der kommer til tops, er ildsjæletyperne. De er visionære og kan stå på en ølkasse og tale, men de er ikke nødvendigvis de bedste ledere. De kan havde enormt mange blinde vinkler," forklarer Julia Bjerre Hunt.

Isen slår revner
Er der berøringsangst internt i de enkelte ngo’er i forhold til at arbejde med arbejdsmiljø?

“Ja. Folk bliver jo lagt ned af stress, fordi de hele tiden skal funde deres egen stilling. Der er ikke tillid på arbejdspladsen, fordi man er i konkurrence med hinanden − især hvis man er midlertidigt ansat. Så det at blotte den sårbarhed og den usikkerhed, som folk går rundt med, det sker ikke altid på arbejdspladsen. Ikke engang de steder, hvor vi har tillidsrepræsentanter. Man tør ikke gå i gang med den snak, for det er som en isflage − hvis der først kommer en revne − så braser det hele sammen,” siger Julia Bjerre Hunt og fortsætter:

"Så et vigtigt element i netværket er, at der sidder mange, der har det ligesom dig. Alene det, at man begynder at tale med sine kollegaer om, hvad der er galt, og hvad vi skal gøre ved det … Det lyder jo helt banalt, men det gør folk jo ikke, fordi folk er så pissebange. Det er jo vanvittigt.”

Et hemmeligt, men handlekraftigt netværk
Der er kun omkring 60 medlemmer af facebookgruppen. Er det ikke et udtryk for, at problemerne med arbejdsmiljø slet ikke er så store?

“Det tror jeg ikke − det er nok bare, fordi gruppen er hemmelig. Når man lukker nogen ind i facebookgruppen, så voucher man for dem, fordi det er vigtigt, at netværket er et slags ‘safe room’," forklarer Julia Bjerre Hunt.

På den måde adskiller Bango sig markant fra de netværk, man typisk indgår i som en del af sit arbejde.

“Med Bango er der ikke nogen, der får penge for at være her. Din leder ved ikke, at du er der, og det er noget, du gør i din fritid,” siger Julia Bjerre Hunt.

Netværket er blevet forankret i Dansk Magisterforening − er der noget samarbejde på tværs af fagforeningerne?

"Ikke endnu, men det kan jo være, det kommer. Vi har i DM rigtig mange ansatte i denne branche, så det giver jo fin mening, at det er her, det er startet. Men jeg kender heller ikke til andre netværk, ud over Bango, der har fokus på det her område," siger Julia og tilføjer, at man ikke skal være med i en fagforening for at deltage i Bango.

Adgang kræver invitation
Hvem er med i netværket?

“Der er nogle, der er ansat i større NGO’er med tillidsrepræsentant på arbejdspladsen, men også aktive, der sidder for sådan nogle ‘alene-nogen’ − små, lidt spøjse ngo’er med en eller to ansatte. Nogle er mere sikre i deres ansættelser og glade for at kunne dele ud af deres erfaring. Og det en fordel, at det ikke kun er dem, der sidder yderst på stolen, der er med,” siger Julia Bjerre Hunt.

Hvordan bliver man en del af Bango?

“Man skriver til mig på Facebook. Og så laver jeg sådan en indledende screening. Det er ikke for ledere − det skal være folk, der har haft eller har det her arbejdsmiljø inde på livet, og som vil handle på det. Ellers er det sådan, at man skal inviteres ind i netværket, og den, der inviterer én, er så også den, der sikrer sig, at man er o.k. På den måde vokser Bango eksponentielt,” siger Julia Bjerre Hunt.