Beredskabschef i svar: Vi tager hånd om mennesket bag den frivillige ved at sætte rammer

Ansvar for strukturerne omkring frivillige

Men netop derfor er det afgørende, at vi ikke stopper diskussionen ved frivillighed som kultur alene.

For hvis frivillighed også skal kunne spille en rolle i kriser, i sociale indsatser og i demokratisk sammenhængskraft, skal den organiseres. Ikke instrumentelt, men ansvarligt.

Her spiller de store, folkelige organisationer en helt central rolle.

Organisationer som Røde Kors, Red Barnet og andre landsdækkende civilsamfundsaktører har gennem årtier opbygget erfaring med netop dét, Yasin efterlyser: at organisere frivillighed på frivillighedens præmisser.

Hvis frivillighed også skal kunne spille en rolle i kriser, i sociale indsatser og i demokratisk sammenhængskraft, skal den organiseres.  

Louise K. Jühne Paulsen
Beredskabschef, Røde Kors

I Røde Kors uddanner vi vores frivillige og understøtter deres samarbejde med kommunen om hjælp til nogle af samfundets mest udsatte mennesker – også i kriser. Organiseringen handler om relationer før resultater.

Om klare rammer uden stivhed. Om fleksibilitet, ejerskab og fællesskab – ikke som forkælelse, men som forudsætning.

Når frivillighed fungerer i stor skala, er det ikke, fordi man ignorerer mennesket. Det er, fordi nogen tager ansvar for strukturerne omkring mennesket.

Frivillighed bliver ikke kapacitet af sig selv. Den bliver det, når der investeres i uddannelse, støtte, koordination og ledelse – og når der er en organisation, der bærer ansvaret, også når engagementet svinger, eller når kriserne trækker ud.

Investering i organisering 

I en tid, hvor vi diskuterer civilsamfundets rolle i vores kriseberedskab, er det derfor en farlig forenkling enten at romantisere frivilligheden som ren kultur eller at reducere den til en strategisk reserve. Sandheden ligger midt imellem.

Vi har brug for frivillighed, der er rodfæstet i tillid og lokale fællesskaber. Men vi har også brug for, at den kan mobiliseres hurtigt, sikkert og bæredygtigt, når samfundet er under pres.

Det kræver organisationer, der kan oversætte engagement til handling – uden at brænde mennesker ud.

Når frivillighed fungerer i stor skala, er det ikke, fordi man ignorerer mennesket.

Louise K. Jühne Paulsen
Beredskabschef, Røde Kors

I Røde Kors ser vi, at frivillige i stigende grad løser opgaver i velfærdssystemet. Men det er selvfølgelig ikke rimeligt at forvente, at engagement alene kan bære store samfundsopgaver uden professionel understøttelse.

Hvis frivillighed skal være mere end et potentiale for engagement og blive en reel samfundskapacitet i kriser, må vi turde tale om investeringer i civilsamfundets organisering.

Ikke som kontrol, men som støtte. Ikke som effektivisering, men som ansvarlighed.

For frivillighed er mennesker. Men mennesker kan kun bære fælles ansvar, hvis nogen bærer rammen.

Og netop dér har de store civilsamfundsorganisationer både erfaringen og et ansvar, vi ikke har råd til at overse.