Red Barnet: Frivillighed koster penge. Men mange kommuner undrer sig over, at det ikke er gratis

Line Friborg
Programleder for Småbørnsklubberne, Red Barnet
En god start på livet er helt afgørende for et barns trivsel, udvikling og muligheder. Familie og opvækst spiller en stor rolle for, hvor vi ender, og hvilke muligheder vi får i livet.
Mange voksne i udsatte positioner, der selv har oplevet vold, misrøgt, fattigdom eller andre sociale problemer, kan have det svært ved den nye rolle som forælder. De kan være nervøse for, at deres bagage og deres situation skal få negative konsekvenser for barnet. Og for mange forældre er der generelt stor usikkerhed forbundet med pludselig at stå med et lille barn i armene.
Heldigvis har rigtig mange forældre et stærkt netværk at trække på, men sådan er det bare ikke for alle. Nogle står meget alene i begyndelsen af forældreskabet, og nogle har svært ved at yde omsorg og finde fodfæste i den nye rolle. Det gør tilværelsen som forælder sårbar og vanskelig, hvilket kan påvirke og stresse familien og barnet.
Småbørnsklubber skaber et frirum
Behovet for støtte, hjælp og fællesskab forsvinder sjældent, når poderne vokser. Mange forældre oplever udfordringer og svære perioder gennem barnets opvækst.
Men hvor går man hen med sine tanker, tvivl og følelser af utilstrækkelighed, hvis man ikke har nogen at tale med?
I fem af landets kommuner har det for mange nybagte forældre været muligt at få hjælp og fællesskab i Red Barnets Småbørnsklubber – en tidlig og forebyggende indsats for børn i alderen nul til seks år og deres forældre.
Her arbejder frivillige og fagfolk sammen om at støtte og hjælpe både forældre og børn ved at skabe frirum, hvor børnene kan lege og trives, mens forældrene bliver klædt på med ny viden og støtte.
Flere kommuner har svært ved at se værdien i og finde midlerne til at etablere og drive en småbørnsklub. For hvorfor skal man som kommune betale for et tilbud, der drives af frivillige?
Line Friborg
Programleder for Småbørnsklubberne, Red Barnet
En evaluering af Småbørnsklubberne viser, at børnene bliver bedre til at knytte relationer og føler sig mere trygge i mødet med andre børn og voksne, og at forældrene får konkrete redskaber til opdragelse og viden om børns behov.
Men til trods for, at vi har skabt gode resultater, oplever vi, at flere kommuner har svært ved at se værdien i og finde midlerne til at etablere og drive en småbørnsklub. For hvorfor skal man som kommune betale for et tilbud, der drives af frivillige? Burde det ikke være stort set gratis?
Frivillighed koster
Sådan er det ikke. Frivillighed koster penge. Det er ikke gratis at lave og drive indsatser som Småbørnsklubberne – eller andre af civilsamfundets vigtige initiativer. Og det er ikke muligt at drive dem med saltvandsindsprøjtninger, klatfinansiering, og uden at kommunerne tænker langsigtet.
Mange kommuner kan godt se, at det har en værdi, at de frivillige skaber et unikt og trygt rum for forældrene, hvor man ikke bliver vurderet på, om man er en god nok forælder, eller at forældrene bliver mødt af mennesker, der sidder foran én, fordi de vil hjælpe, fordi de vil gøre en forskel – og intet andet.
Lokalpolitikerne kan se værdien i, at Småbørnsklubberne bliver et sted, hvor kommunerne kan nå udsatte børn og forældre uden for dagtilbuddenes åbningstider, og at det bliver nemmere at brobygge til andre relevante tilbud.
Det er ofte i mødet mellem det kommunale og det frivillige, at vi for alvor flytter noget.
Line Friborg
Programleder for Småbørnsklubberne, Red Barnet
De kan godt se, at Småbørnsklubberne bliver en unik indgang til kommunen, der gør, at familierne ikke går under radaren, men kan få hjælp og støtte, når der er brug for det. Og at de samtidig sikrer, at familierne får kontakt til alt fra sundhedsplejersker til tandplejere.
Når det er sagt, så er det ikke alle kommuner, der er klar til at investere i det. Og her lider mange initiativer under, at det kan være svært at dokumentere effekten af de frivilliges arbejde og det forebyggende potentiale på den lange bane.
Vi oplever, at mange kommuner vil samarbejde – men at alt for mange kommuner stadig ser frivilligheden som et appendiks, og ikke som en integreret del af løsningen. Det er en fejl.
For frivilligheden kan noget, systemet alene ikke kan: Den kan skabe tillid, relationer og nærvær. Og det er ofte i mødet mellem det kommunale og det frivillige, at vi for alvor flytter noget.
I sidste ende handler det om at hjælpe familierne, hjælpe børnene og sikre dem den bedste start på livet. Der kan frivilligheden spille en afgørende rolle, og det er efter min mening værd at investere i.





















