Frivilligkonsulent i Brøndby: Mange overser, hvor meget tid og opmærksomhed det kræver at samarbejde med civilsamfundet

Hvor meget fylder 'kommunale frivillige' i din kommune i forhold til frivillige fra civilsamfundet?

I Brøndby Kommune har vi især mange frivillige tilknyttet de kommunale institutioner på social- og sundhedsområdet og i kommunens indsats med at forebygge og afhjælpe ensomhed blandt ældre.

Samarbejdet med foreninger og andre civilsamfundsaktører fylder også en del og eksisterer på forskellige niveauer i alle kommunens forvaltninger.

Hvad er det sværeste i dit job som frivilligkonsulent?

Ledelse af frivillige kan være en kompleks størrelse. I de indsatser vi har, hvor de frivillige varetager en aktivitet for og med kommunens ældre borgere, ligger det sværeste i at finde en balance, hvor der på den ene side tages højde for den frivilliges interesser, behov og ønsker, samtidig med, at der på den anden side stilles passende krav og forventninger til den frivilliges indsats.

Som kommune skal man turde slippe kontrollen og gøre tingene på en anden måde, end man plejer.  

Kristina Dyrlund
Frivillighedskonsulent, Brøndby Kommune

Der skal således både være klare forventninger og tydelige rammer. Men rammerne skal også være tilpas fleksible, så de frivillige oplever, de kan bidrage på egne betingelser.

Balancen er vigtig, hvis vi vil fastholde de frivillige og sikre, at de er motiverede på sigt.

Hvad er mest overset blandt politikere, der ønsker mere frivillighed i velfærden?

Mange overser, hvor stor opmærksomhed og omtanke det kræver at samarbejde med civilsamfundet om løsningen af velfærdsopgaver.

Som kommune skal man turde slippe kontrollen og gøre tingene på en anden måde, end man plejer.

Man skal være åben for de kompetencer, perspektiver og levede erfaringer, de frivillige aktører bringer til bordet, hvis samarbejdet skal fungere godt og være ligeværdigt – og der i sidste ende skal findes nye og bedre velfærdsløsninger til gavn for borgerne.

Det kræver omstilling og stiller krav til nye måder at arbejde på som kommune.

En anden faktor, som mange overser, er, hvor stor en mængde tid og ressourcer et tæt og vellykket samspil med civilsamfundet kræver.

Det tager tid at etablere og vedligeholde et godt samarbejde – særligt, når man som kommune og civilsamfundsaktør kommer fra to forskellige sektorer, hvor det at forstå hinandens tilgange og værdisæt er væsentligt for et velfungerende samarbejde.

Hvornår oplever du, at samarbejdet mellem en civilsamfundsorganisation og kommunen er godt?

I min optik er det vigtigt, at både civilsamfundsorganisationen og kommunen kan se en gevinst eller værdi ved samarbejdet, og at begge indgår som ligeværdige parter.

Samarbejdet har gode forudsætninger, når begge tydeligt kan se, at de arbejder mod et fremme en fælles sag og sammen kan opnå mere end på egen hånd.

Der er væsensforskelle mellem den frivillige sektor og den kommunale sektor.

Derfor er det også afgørende, at man har et godt kendskab til hinandens verdener, forskellige arbejdsgange, logikker, regelsæt og så videre.

Og at begge parter udviser respekt og forståelse for hinandens forskelligheder.

Det kan kræve en del af begge parter, men er som regel det hele værd. For det er netop i mødet mellem de forskellige verdener og i de forskellige bidrag, at nye innovative løsninger kan opstå.

Hvad er dit bedste råd til civilsamfundet, når de skal samarbejde med kommunen?

Ligesom ved et hvert andet samarbejdet er det vigtigt, at der fra start og løbende er en tydelig forventningsafstemning parterne imellem.

Min anbefaling til civilsamfundet vil derfor være, at man sikrer sig, at forventningerne er afklaret, så der er enighed om formål og retning for samarbejdet og en klar fordeling af roller og ansvar.