Frivilligkonsulent i Aalborg: Civilsamfundet skal ikke være en lappeløsning for hullerne i velfærden

Desuden arbejder jeg med at få civilsamfundets hjælpe- og støttetilbud og fællesskaber koblet tættere på praksis.

Jeg bruger tid på kaffemøder med civilsamfundet og sidder i flere netværk med frivillige sociale foreninger, hvor jeg som kommunal repræsentant får indsigt i, hvad der rører sig i civilsamfundet, og hvilke tilbud og fællesskaber der eksisterer – både formelle og uformelle.

Hvor meget fylder 'kommunale frivillige' i din kommune i forhold til frivillige fra civilsamfundet? 

Der er størst tradition for at benytte "kommunalt frivillige" på ældrecentrene. Det gælder også for Aalborg Kommune.

For børn, unge og familieområdet, hvad enten det er det almene område eller det specialiserede område, er samarbejdet med kommunalt frivillige ikke helt så udbredt endnu. Det kan skyldes flere ting.

Her hos os oplever vi, at der er langt flere civilsamfundsaktører på det sociale område, der har børn, unge og familier som målgruppe. Det betyder, at der er flere tilbud/aktiviteter til børn, unge og familier end på ældreområdet.

Hvad er det sværeste i dit job som frivilligkonsulent? 

Som frivilligkonsulent føler jeg mig i høj grad som en blæksprutte, der skal agere i rummet mellem den frivillige verden, kolleger (frontpersonalet) og ledelse.

Civilsamfundet skal stå fast på, at de er mere end et supplement til den kommunale velfærd.

Ken Nielsen
Frivilligkonsulent, Aalborg Kommune

Selvfølgelig er den frivillig verden den vigtigste samarbejdspartner. Det er jo dem, vi gerne vil samarbejde med.

Ledelse er også vigtige samarbejdspartnere, da de jo udstikker den strategiske retning og foretager prioriteringer i forhold til andre myndighedspålagte opgaver.

Kollegerne er måske de allervigtigste samarbejdspartnere. Det er jo dem, som foreningerne skal arbejde sammen med om at implementere lovgivningen. Det skal de kunne uden at blive holdt i hånden af en frivilligkonsulent.

Både civilsamfund og frontpersonalet er afgørende for, om vi lykkes.

Hvad er mest overset blandt politikere, der ønsker mere frivillighed i velfærden?

Jeg synes, at vores lokale byrødder har været visionære på området. Der har været fokus at forbedre de frivillige sociale foreningers rammevilkår i kommunen.

Vi har et meget velfungerende frivilligcenter, der er gode til at understøtte frivilligheden. Desuden er der udstukket en strategisk retning for, hvad vi gerne vil med frivilligheden i vores kommune.

Generelt synes jeg, at der er en manglende forståelse for civilsamfundets logikker i samarbejdet. Civilsamfundet er ikke sat i verden for at "løse" velfærdsopgaver for kommunerne. Foreningerne er drevet af noget helt andet, og de skal have lov at eksistere på deres egne præmisser.

Omfavner man det som kommune, vil man også opdage, at potentialet er stort.

Hvornår oplever du, at samarbejdet mellem en civilsamfundsorganisation og kommunen er godt? 

Vi har mange vellykkede samarbejder, synes jeg.

Forenklet skrevet er det, når der opstår en win-win-win-situation. Altså når alle parter i samarbejdet profiterer på samarbejdet for eksempel:

En kommunal afdeling eller institution har en udfordret målgruppe. En frivillig social forening har aktiviteter eller indsatser for netop denne målgruppe. Barnet og familien oplever at blive en del af et stærkt fællesskab i den sociale forening. Det bidrager til kommunens arbejde med målgruppen.

Hvad er dit bedste råd til civilsamfundet, når de skal samarbejde med kommunen? 

Civilsamfundet skal stå fast på, at de er mere end et supplement til den kommunale velfærd.

Ud over at repræsentere stærke og støttende fællesskaber tilbyder de også sårbare mennesker deltagelse og medskabelse i og af fællesskaber.

Det frivillige arbejde og foreningsliv løser en række udfordringer i velfærdssamfundet, som ikke uden videre kan løses af andre.

Ken Nielsen
Frivilligkonsulent, Aalborg Kommune

Dermed bidrager de i høj grad til sammenhængskraft og medborgerskab.

Vi skal bevæge os væk fra narrativer om, at civilsamfund supplerer den kommunale velfærd.

Civilsamfundet skal ikke være en lappeløsning for hullerne i velfærden. I stedet bør samarbejde med frivillige og civilsamfund grundlæggende ses som komplementerende i forhold til kommunale indsatser – og ikke en erstatning.

Det frivillige arbejde og foreningsliv løser en række udfordringer i velfærdssamfundet, som ikke uden videre kan løses af andre, heller ikke af personer i det professionelle hjælpesystem. Stærke og inkluderende fællesskaber, relationer uden udløbsdato med videre.

Frivilligheden bidrager i høj grad til sammenhængskraften i vores samfund. Det gælder i alt fra aktiviteter for udsatte unge og ensomme ældre, støtte til hjemløse og psykisk syge, sportsklubber, lokalforeninger, lektiehjælp og det sociale liv.