Bliv abonnent
Annonce
Om  
Nicolai Houe

Bestyrelse udskyder ansættelse – Cisu får konstitueret leder

Civilsamfund i Udvikling er Danmarks største medlemsorganisation for civilsamfundsorganisationer, der blandt andet bidrager til udviklingsamarbejder globalt. På billedet ses et udviklingssamarbejde med adgang til rent drikkevand i Burkina Faso.
Civilsamfund i Udvikling er Danmarks største medlemsorganisation for civilsamfundsorganisationer, der blandt andet bidrager til udviklingsamarbejder globalt. På billedet ses et udviklingssamarbejde med adgang til rent drikkevand i Burkina Faso.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
27. oktober 2025 kl. 05.00

Leder af kapacitetsudvikling i Cisu, Nicolai Houe, er konstitueret som generalsekretær frem til organisationens generalforsamling i april 2026.

Det oplyser Cisu til Altinget.

Beslutningen er truffet af bestyrelsen, efter at processen med at finde en ny generalsekretær er blevet udskudt. Stillingen forventes genopslået sidst på året, så den nye generalsekretær kan tiltræde efter generalforsamlingen.

Ifølge forperson for Cisu Peter Horne Zartsdahl er han tryg ved beslutningen og glad for, at Nicolai Houe har sagt ja til at påtage sig opgaven.

“Jeg er glad for, at Nicolai har mod på at tage ansvaret. Det viser, at han tager et stort ansvar for Cisu,” siger Peter Horne Zartsdahl.

Nicolai Houe understreger, at perioden som konstitueret generalsekretær ikke skal ses som en pause, men som en mulighed for at føre arbejdet med Cisu's nye strategi videre.

“Jeg er glad for at have fået et tydeligt mandat til at gennemføre de vigtige processer, der er i gang, og fortsat udvikle Cisu,” siger han.

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026