Børnefonden: Vi har brug for et bredt forum til verdensmålene

Af Bolette Christensen
Administrerende direktør i Børnefonden
Der var fine kager og farverige balloner i luften i FN Byen, da regeringen - repræsenteret ved finansminister Kristian Jensen (V) og udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) - for nylig præsenterede den nationale handlingsplan for verdensmålene. Og der var god grund til fejringen.
En del af det daglige lovgivningsarbejde
Det er halvandet år siden, at de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling blev vedtaget i FN i New York. Siden er vi mange, der har set frem til, at regeringen ville fremlægge sin nationale handlingsplan. Handlingsplanen sætter rammen for Danmarks tilgang og prioriteter for opfølgningen på verdensmålene, og den danner afsæt for partnerskaber på tværs af det danske samfund.
Den festlige stemning i FN Byen blev ikke mindre efter Kristian Jensen annoncerede, at regeringen vil understøtte sammenhængende politikker for national og global bæredygtig udvikling, og at ny, dansk lovgivning derfor skal vurderes i forhold til verdensmålene. Det er yderst positivt, da det betyder, at lovforslag og andre tiltag vil blive vurderet på de konsekvenser, det har for udviklingslande og den globale udvikling, og dermed bliver målene en del af det daglige lovgivningsarbejde.
Send en mail til debat@altinget.dk
Et andet vigtigt initiativ for opfølgningen på verdensmålene er det tværpolitiske netværk, som MF’er Kirsten Brosbøl (S) tog initiativ til at lancere tidligere i år, og som skal skabe det fornødne rum for debat blandt politikerne på Christiansborg.
Forum mangler
Begge disse tiltag er positive, da de kan være med til at sikre Danmarks opfølgning på verdensmålene. Men én ting mangler vi dog fortsat; nemlig et bredt forum for verdensmålene, hvor alle øvrige aktører kan gå i dialog.
Men én ting mangler vi dog fortsat; nemlig et bredt forum for verdensmålene, hvor alle øvrige aktører kan gå i dialog.
Bolette Christensen
Administrerende direktør, Børnefonden
Børnefonden har tidligere sammen med Novo Nordisk og UNDP foreslået, at Danmark opretter et sådant forum. Det er vigtigt, at verdensmålene ikke kun får politisk ejerskab, men at der også skabes ejerskab blandt andre aktører, som kan være med til at løfte verdensmålene - alt lige fra den private sektor, civilsamfund og parlamentarikere til forskere, fagforeninger, kommuner og regioner.
Det er ikke alle, der har fulgt tilblivelsen af verdensmålene lige så intenst gennem de seneste år, som vi har i Børnefonden. Vi har fulgt forhandlingerne om målene, da de udgør et stort potentiale for de børn og unge, vi hver dag arbejder med i nogle af verdens fattigste lande, og fordi vi har en interesse i at få skabt de bedste løsninger til gavn for disse børn og unge. Og i mange tilfælde gøres det bedst, når vi gør det sammen med andre.
Men for mange andre aktører er verdensmålene en ny mulighed, der har åbnet sig, og som giver nye forretningspotentialer og mulighed for nye typer samarbejder. Vi har derfor brug for at få udbredt kendskabet til verdensmålene, for ingen kan udfylde hele denne dagsorden alene. Og det er i virkeligheden en af de største styrker ved verdensmålene: Målene er universelle, hvilket betyder, at alle lande skal leve op til dem, og de bryder med de klassiske siloer og lægger op til samarbejde på kryds og tværs af sektorer.
Derfor bør vi skabe et nyt forum med bred deltagelse til at understøtte dette: Et sådan forum kan være med til at opsamle viden og ekspertise på området, det kan være med til at udbrede kendskabet til verdensmålene og styrke den offentlige debat, og ikke mindst vil det koble nye aktører på tværs af sektorer i Danmark. Og det er i virkeligheden den bedste måde at forløse det fulde potentiale i verdensmålene på.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan er sikkerhedssituationen for ansatte i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Mike Villa Fonseca spørger Torsten Schack PedersenHvordan er det civile beredskab repræsenteret i NOST?
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 116 Hvidvaskloven med videre (Erhvervsministeriet)1. behandling
- Borgernes Partis barnagtige kollaps afslører en større sandhed om fløjpartierne
- Nyvalgt var bange for at blive ensom på Borgen: "Som aktivist har fællesskaber styrket min trivsel"
- To ud af tre danskere vil gøre det sværere at blive valgt til Folketinget
- Amnesty: Vores frihed kan ikke længere tages for givet
- Vi kritiserer politikere for at være populister, mens vi labber deres fordummende synspunkter i os
























