Borgerting og ’udviklingsafdeling’ på Christiansborg skal reparere nødlidende demokratikultur hos danskerne

Mens der findes ganske få ting, danskerne med rette kan bryste sig af at være bedst i verden til, er der en mængde ting, vi danskere til gengæld tror, vi er verdensmestre i, men i virkeligheden ikke er supergode til.

Demokrati er en af de ting. Det mener Sofie Carsten Nielsen, politisk leder for RV.

”Det er lidt ligesom ligestilling – vi tror, vi er rigtig gode til det, men det er vi faktisk ikke. Jeg synes, det er tankevækkende, at Danmark scorer lavest blandt de nordiske lande i det årlige demokrati-index fra The Economist Intelligence Unit,” siger hun med henvisning til rapporten, hvor Danmark ligger på en samlet sjetteplads efter Norge, Finland, Sverige og Island.

Udviklingen i Kina, Tyrkiet, USA og senest Ukraine har vist, at vi nok kan diskutere militær oprustning, men parallelt med det skal vi have en demokratisk oprustning

Uffe Elbæk
MF, FG

Men lige nedenunder den overdrevne selvtillid på området demokrati, ligger den sandhed, vi alligevel godt kender: Tilliden til politikerne er dalende og de etablerede partier bløder medlemmer. Færre og færre individer melder sig til at blive valgt af færre og færre vælgere.

Derfor står Sofie Carsten Nielsen og Frie Grønnes Uffe Elbæk bag to forslag om henholdsvis oprettelse af et center for demokratiudvikling og borgerinddragelse samt borgertingsforsøg i Folketinget. (forslaget om centeret har tre yderligere stillere). Begge forslag førstebehandles tirsdag.

Demokratisk oprustning skal følge militær ditto

Forslaget om borgerting går kort forklaret ud på at oprette et rådgivende organ til folketinget, sammensat repræsentativt, så det afspejler befolkningen på faktorer som køn, alder, geografisk placering og indkomst osv.

Borgertinget vælger selv, hvilke emner, de vil tage op, og Folketinget er forpligtet til at behandle anbefalingerne – dog ikke følge dem. Ordningen skal, ifølge forslaget, oprettes som et tre-årigt forsøg.

Blandt dem, der så engagerer sig, er tålmodighed og loyaliteten dalende - hvis man ikke er enig, så går man. Det er nyt. Det betyder ikke, at jeg ønsker mig tilbage til en tid, hvor det ikke var sådan, det betyder bare, at partierne lige nu er på sted midtimellem, hvor vi ikke ved, hvad vi skal gøre som modsvar

Sofie Carsten Nielsen
Politisk leder, RV

Uffe Elbæk henviser også til demokrati-indexet, med opmærksomheden henledt på, at kun otte procent (afrundet) af verdens befolkning lever i velfungerende demokratier.

”Udviklingen i Kina, Tyrkiet, USA og senest Ukraine har vist, at vi nok kan diskutere militær oprustning, men parallelt med det skal vi have en demokratisk oprustning,” siger han.

Partipolitik giver uønskede rygmærker

Sofie Carsten Nielsen har i sit politikervirke observeret et frafald fra partierne, inklusive hendes eget, som blandt andet får hende til at tænke, at der er brug for eksperimenter.

”Mange har en opfattelse af, at partipolitik er snærende og stift, og at man skal være enig i alt, og det har de ikke lyst til. Det er jo rigtigt, at der er nødt til at være en grad af koordinering i et parti i en virkelighed hvor mange medier og sociale medier udkommer mange gang i døgnet, så noget af det er reelt, men noget er også myter,” siger hun og fortsætter:

”Blandt dem, der så engagerer sig, er tålmodighed og loyaliteten dalende - hvis man ikke er enig, så går man. Det er nyt. Det betyder ikke, at jeg ønsker mig tilbage til en tid, hvor det ikke var sådan, det betyder bare, at partierne lige nu er på sted midtimellem, hvor vi ikke ved, hvad vi skal gøre som modsvar.”

Noget af det vigtigste ved borgerforslagene er, at de har været med til at ’ilte’ den politiske debat på en måde, som ikke ville være sket ellers. De har puffet debatter igennem til partigrupperne, som aldrig ville være sluppet igennem uden

Uffe Elbæk
MF, FG

Når nu folk er mindre og mindre engagerede i organiserede politiske partier, hvad får jer så til at tro, at de gider engagere sig – på frivillig basis - i et borgerting? 

”Jeg oplever, at folk i høj grad engagerer sig i emner, formål og bevægelser og gerne vil tage ansvar. Så er der nogen, som gerne vil have indflydelse men uden det rygmærke, som et politisk parti kan opfattes som,” siger hun og medgiver, at det også kan være sundt for toptrænede politikere som hende selv at få input fra mennesker med anderledes forudsætninger for at lave politik. Nogle ville gå så vidt som til at kalde dem forudsætningsløse.

”Jeg tror, det er en fordom, at mange mennesker ikke interesser sig for politik. Langt de fleste af os har noget på hjerte, men det kan godt være en ting, at man ikke behøver stå til ansvar for sin holdning, hvis man siger, at man ikke interesserer sig for politik. Men det tror jeg er en falsk præmis,” siger hun.

Har ventet på erfaringer fra klimaborgerting

Både hun og medstiller Uffe Elbæk peger på, at en medvirkende årsag til at forslaget om borgerting ikke kom videre sidst, det blev fremsat, var at flere partier ønskede at vente på erfaringerne fra klimaborgertinget. Nogle af de erfaringer foreligger nu. 

Uffe Elbæk trækker desuden på erfaringer fra processen med at få indført borgerforslag, som også krævede flere fremsættelser, før det blev vedtaget. Dele af borgertingsforslaget har ligeledes været fremsat to gange før. 

”Første gang vi havde debatten kan jeg huske, at der blev stillet bekymrende spørgsmål som ’Skal det erstatte det repræsentative demokrati? Er det en trussel mod det? Anden gang var holdningen blevet mere positiv,” husker han.

Derudover peger stillerne på en række eksempler fra udlandet og fra Danmark på kommunalt niveau med borgerting.

”Fordelen ved at være bagud er, at man kan lære af de andres erfaringer, selvom vi selvfølgelig også kommer til at begå vores egne fejl og lære af dem,” siger Sofie Carsten Nielsen.

Repræsentativitet skal være ægte 

Med et fagudtryk hedder den demokratiforståelse, der ligger til grund for borgerting deliberativt demokrati, men med Sofie Carsten Nielsens ord er det ’Et demokrati der hele tiden tilstræber at være for flere, og med det uopnåelige mål at være for alle.’

Netop formuleringen ’at være for alle’ kan vise sig at blive ekstra interessant. I første omgang i forhold til, hvordan man kan sikre, at medlemmer af et borgerting reelt er repræsentative for befolkningen.  

På nogle områder kan man sige, at politik er gået i stykker og har brug for reparation

Sofie Carsten Nielsen
Politisk leder, RV

Uffe Elbæk understreger, at han ikke på forhånd vil lægge sig fast på, hvordan modellen i detaljer skal se ud, men han er af den opfattelse, at modellen skal bygge på en ret præcis afspejling af befolkningen, og hvis bestemte grupper er sværere end andre at få med for at få ’udfyldt alle pladser’, må man bruge de nødvendige ressourcer for at finde personer, som passer ind i alle profilerne. 

Altså: Det er muligt, det kræver fem gange så mange telefonopkald at rekruttere en 20-30 årig kvinde fra indkomst- og uddannelsesgruppe x fra Bornholm som en 50-60-årig mand fra indkomst- og uddannelsesgruppe y fra Midtsjælland. Men så må man ringe til man finder en.

Og den prioritering er Sofie Carsten Nielsen enig i.  

Holdning til stemmeret kan ende med kompromis

Med til den radikale leders demokratiforståelse hører også den idealistisk formulerede sætning ’At kæmpe til sin død for at dem, man er uenig med, også skal kunne ytre sig.’

”Og så vil jeg kæmper med næb og kløer for, at man ikke skal kunne leve et helt liv i Danmark som borger og en del af samfundet, men uden at kunne stemme,” tilføjer hun.

Betyder det så, at der i den model for borgerting, I har fremsat, også skal kunne deltage borgere, som ellers ikke har stemmeret?

”Hm, det er et godt spørgsmål. Ja, det synes jeg. Men jeg vil også gerne have flertal for forslaget. Så det kan godt blive til et grunddilemma – hvis nu det at gå på kompromis med den holdning ville betyde at jeg kunne få forslaget igennem….”

Så hvordan slutter den sætning, så ville du hvad?

”Ja, så ville jeg nok tage det alligevel. Jeg ville gøre det klart, at her gik jeg på kompromis, men jeg er jo Radikal, så jeg vil gerne fremad.”

Internationale ambitioner for demokraticenter

En anden del af den demokratiske oprustning, som Uffe Elbæk omtaler, er forslaget om at oprette et center for demokratiudvikling og borgerinddragelse. Det forslag er også delvist fremsat før, men lige nu er der en særlig grund til at give det et skud mere.

”Hvis det skal realiseres, så er der en god mulighed nu, hvor Rigsarkivet er flyttet ud af lokalerne over for Christiansborg, og de lokaler vil være oplagte,” siger han om lokalerne på Slotsholmen, hvis fremtid har været diskuteret ad mange omgange.

At Uffe Elbæk og Sofie Carsten Nielsen har arbejdet tæt og i flere år på ideen med centret høres tydeligt i deres nærmest enslydende udlægning af, at centret er tænkt som en slags udviklingsafdeling for Christiansborg – som med Uffe Elbæks udtryk er Danmarks største demokrati-virksomhed. Begge lufter også ambitioner om at gøre centret til en international ledestjerne inden for demokratiudvikling- og forskning.

Tretrinsraket for demokrati

Og selvom forslagene om henholdsvis borgerting, center for demokratiudvikling ikke blev undfanget sammen, er de forbundne. Endda også med det tredje forslag, der behandles tirsdag, fremsat af præsidiet, og som i realiteten er en forlængelse af den eksisterende ordning om borgerforslag frem til folketingsåret 2025-2026.

”Man kan godt tale om en tretrinsraket for demokrati med først borgerforslag, så med centret og borgerting,” siger Uffe Elbæk og svarer bekræftende til, at projektet med borgerting passende kunne være en opgave under demokratiudviklingscentret.

Han mener, at borgerforslagene trods det store misforhold mellem de 1.093 offentliggjorte forslag, de 33 behandlede og de fem vedtagne samt otte forslag under behandling har haft meget væsentlig betydning.

”Nu skal man være varsom med at lave en kobling mellem antallet af stillede borgerforslag og befolkningens politiske engagement og interesse for at sidde i et borgerting. Men vi ved fra andre steder i verden, at hvis folk selv får mulighed at definere, hvad de vil fokusere på, vil vi se et stort engagement," siger han og tilføjer:

"Noget af det vigtigste ved borgerforslagene er, at de har været med til at ’ilte’ den politiske debat på en måde, som ikke ville være sket ellers. De har puffet debatter igennem til partigrupperne, som aldrig ville være sluppet igennem uden,” siger han og nævner som eksempel forslaget om at forbyde omskæring af drengebørn:

”Det er et emne, som ingen ellers ville have rørt ved, men fordi det blev til et borgerforslag, blev vi alle sammen nødt til at indhente argumenter for og imod, og man må jo sige, at det udløste en heftig diskussion,” husker han.  

Krise giver vilje til at forsøge og fejle 

Selvom ilteffekten er væsentlig, påpeger Uffe Elbæk også, at de reelle forandringer, som borgerforslag har været med til at fremme, er af stor betydning for mange. 

”Det er emner som klimalov og uddannelsesloft, selvom beslutningerne omkring det sidste ikke faldt i direkte relation til borgerforslaget, så mener jeg det havde indflydelse på, at socialdemokraterne ændrede holdning til det senere,” siger han.

Sofie Carsten Nielsen har også konstateret, blandt andet via borgerforslagene, at danskerne er engagerede i emner som klima, fødevarer og globale forhold. Men på trods af, at verden udvikler sig i mange nye og hastige retninger, udvikler politik med dens rammer og redskaber sig alligevel mere traditionelt.

”Det er en dybere krise. En splittelse. På nogle områder kan man sige, at politik er gået i stykker og har brug for reparation. Derfor har vi brug for nytænkning. Vi tror ikke, at et demokraticenter er løsningen på alt, og det kan også være, det ikke kommer til at virke, men det er et forsøg, som vi må evaluere på. Som vores kolleger i andre nordiske lande, må vi blive ved med at afsøge nye muligheder,” siger hun.