Hun har selv brudt den sociale arv. Nu advarer CBS-økonom danskerne: "Vi mister forståelsen for hinandens liv"

400 kroner til sommerferien

Birthe Larsen, hvorfor mener du, at alle – også dem, der ikke er ramt økonomisk af ulighed – skal interessere sig for ulighed i Danmark?

"Der mangler en generel forståelse for, hvor få penge nogen mennesker i Danmark har."

"Når der er rekordmange familier, der søger om at få 400 kroner til at tage på en sommerferie, så indikerer det, at der er nogen, der er virkelig pressede rent økonomisk. Samtidig er der mange familier, der har mulighed for at bruge 400 kroner på en enkelt dag – eller hver dag – i løbet af en hel sommerferie."

"Hvis vi bevæger os alt for langt væk fra hinanden, så risikerer man, at folk ikke kan leve sig ind i, at nogen i Danmark har meget få penge at leve for om måneden."

"Hvis man spørger folk om, hvor de ligger i forhold til gennemsnitsindkomsten, så er der mange, der tror, at de ligger sådan middel. Men faktisk ligger de i den høje ende. Det tyder på, at der er nogen, der slet ikke forstår hvor få penge, der er nogen, der har."

"Så risikerer man at ende i en situation, hvor man for eksempel laver en aftale om overførselsindkomster, hvor folk tænker: 'nå ja, det kan man vel godt leve for'."

At tro på, at færre penge i sig selv – at det vil rykke så mange ind i beskæftigelse, så man helt kan undgå at uligheden stiger. Det er naivt.  

Birthe Larsen
Lektor i økonomi, CBS

Ny aftale kan føre til mere ulighed 

Regeringen, SF, Konservative og Radikale har netop lavet en kontanthjælpsaftale, som er bygget op om at give større incitament til at få kontanthjælpsmodtagere i arbejde. Hvad viser tidligere erfaringer med at give incitament til at få flere i arbejde?

"Forskning fra Rockwool har for eksempel kigget på starthjælpen, som man gav til indvandrere, og som man skar markant for at få flere i arbejde. Og her viste forskningen, at der er nogen, der kommer i arbejde. Men det virker ikke på så mange, at det hindrer uligheden i at stige. Så én af grundene til, at uligheden er steget, er, at det ikke har rykket så meget."

Med kontanthjælpsaftalen har man forsimplet kontanthjælpssystemet, så der nu er tre satser. Den laveste sats er på 6.553 kroner om måneden. Man estimerer, at omkring 10.000 personer kommer på denne lave sats. Hvad betyder det for uligheden?

"Det er svært at forestille sig, at det ikke vil betyde noget. Det vil kræve, at rigtigt mange ekstra finder sig et arbejde."

"Men at finde et arbejde handler om andet end incitamenter. Nogen har sværere ved at finde et arbejde end andre. Det tager tid at finde et arbejde, der passer til én. Men det handler ikke kun om personerne, det handler også om, hvor interesserede virksomhederne er i at ansætte folk, der har været langtidsledige."

"Noget af den forskning, jeg har været med til at lave de seneste år, viser, at cirka 30 procent af virksomhederne er mere interesserede i at ansætte en, der er beskæftiget frem for en arbejdsløs. Igen tyder det på, at det ikke altid er så nemt at være arbejdsløs."

Mener du, at arbejdspladserne skal tage et større ansvar i forhold til at mindske uligheden?

"Nej, det tænker jeg ikke. Det er jo et spørgsmål om, hvordan vi skruer vores økonomiske politik sammen."

"Det er klart, at det ville være godt, hvis flere virksomheder ville være mere åbne overfor at ansætte arbejdsløse. Men det er klart, at fra virksomhedernes synsvinkel, så er de jo selvfølgelig interesserede i at ansætte dem, der kan give den størst mulige produktivitet."

Man kan også vende den rundt og spørge, om vi egentlig overhovedet skal have fattige børn i så rigt et land som Danmark, som ligger så højt i forhold til indkomstniveau i forhold til resten af verden.

Birthe Larsen
Lektor i økonomi, CBS

Børn ud af fattigdom 

I din bog beskriver du, hvilke konsekvenser det kan have for børn at vokse op i en fattig familie. Da den seneste kontakthjælpsaftale blev lanceret, sagde beskæftigelsesministeren, at det allerbedste for et barn er at se mor og far komme i arbejde. Hvad tænker du om det?

"Jeg synes ikke, at man skal sætte spørgsmålstegn ved, at det er rigtig godt at vokse op i en familie, hvor der er råd. Men det er jo det, der er hele bekymringen: at et stort antal børn vokser op i en familie, hvor der ikke er råd."

"Det er ikke, fordi jeg forklejner, at incitament også har betydning. Men vi kan bare ikke se bort fra, at de reformer, der hidtil er blevet gennemført, ikke har kunnet rykke så mange ud i arbejde, at man helt har kunnet undgå, at der er nogen, der er endt i fattigdom."

"Så er det selvfølgelig en politisk beslutning, hvor meget fattigdom, man vil leve med. Men at tro på, at færre penge i sig selv – at det vil rykke så mange ind i beskæftigelse, så man helt kan undgå at uligheden stiger ... Det er naivt."

Med den nye kontanthjælpsaftale sagde beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen også, at 3.500 børn nu bliver løftet ud af fattigdom. Det handler både om, at flere voksne kommer i beskæftigelse, men også om der bliver lavet et fritidstillæg. Det skal give børnefamilier mulighed for at søge om midler til, at barnet kan deltage på lige fod på en lejrskole eller til fodbold. Det er vel et godt skridt på vejen mod mindre ulighed?

"Det antal er jo positivt, men det er måske ikke så mange, når man ved, at omkring 50.000 børn lever i fattigdom."

"Man kan også vende den rundt og spørge, om vi egentlig overhovedet skal have fattige børn i så rigt et land som Danmark, som ligger så højt i forhold til indkomstniveau i forhold til resten af verden."

"For mig at se er det problematisk, at man har et stort antal børn, der lever i en familie, hvor man – for en børnefamilie – har en relativ lav indkomst. For der er mange udgifter forbundet ved at have børn såsom mad, tøj og transport."

"Men det betyder generelt også noget for, hvilken slags uddannelse og hvilken indkomst de får senere. Det vil sige, at det betyder ikke kun noget nu og her, at de lever i en fattig familie. Det betyder også noget for de livsvilkår, som man får senere."

"Er det super bekymrende eller ej? Det er en politisk diskussion. Igen er mit udgangspunkt, at jeg tænker, at vi er så superrigt et land."

"Der er nogen, der har mulighed for at tage på en weekendtur til et eller andet fancy sted tre gange om året. Og så er der andre, der knap nok kan sende deres børn afsted på en lejrskole eller gå til en fritidsaktivitet. Det er for mig at se i et rigt land et skel, der ikke behøver at være så stort."

Mindre sammenhængskraft

Du beskriver i din bog, at afstanden mellem rig og fattig er blevet større. Hvad betyder det for vores samfund, at spændet er så stort?

"Der er forskning, der tyder på, at hvis du kommer op på et meget stort spænd, så kan man risikere at få mere kriminalitet, og at der bliver mindre tillid til økonomien, hvilket ellers er noget, hvor vi ligger godt i Danmark."

"Sammenhængskraften i landet bliver meget lille, og det betyder, at man ikke rigtigt har forståelse for hinandens liv. Det ser jeg som et stort problem."

"Det andet er, at der er mindre social mobilitet. Det er altså sværere at stige op og få en højere indkomst, hvis du kommer fra en baggrund, hvor dine forældre ikke havde så mange penge. Dermed står du dårligere. Der er simpelthen en sammenhæng. Hvis der er større ulighed i et samfund, så er det sværere at rykke sig."

"Det kan man selvfølgelig godt vælge at være ligeglad med. Det har jeg bare svært ved at være ligeglad med, og det handler måske om, at jeg selv har en baggrund, der gør, at jeg kan huske, hvordan det er."