Cevea: Øget automatisering muliggør radikal samfundsforandring

DEBAT: Som følge af øget automatisering vil samfundet de kommende år få frigivet en masse tid og hænder, og det bør civilsamfundet udnytte til at tænke vilde tanker og ændre samfundet radikalt. Sådan lyder opfordringen fra Ceveas analysechef, Frank Skov.

Af Frank Skov
Analysechef, Cevea

Danmark. Kan. Sammen. Det er de tre ord, der, i nævnte rækkefølge, blev brugt flest gange i statsministerens åbningstale i tirsdags. Det er svært at være imod, men spørgsmålet er, hvad det er, vi kan sammen.

Kortsigtede løsninger er der nok af i politisk tekst og tale, men langsigtet står vi med en række udfordringer, der kan trække os ned – eller give os nye muligheder, hvis vi tør give slip på vanetænkning og et bevidstløst fokus på vækst for vækstens skyld.

1/3 af alle jobs bliver overflødige
En af de helt store udfordringer, vi står over for, er IT- og automatiseringsbølgen; robotter, IT-algoritmer, nyt software og big data i en skøn sammenblanding, som er godt i gang med at forandre verden på godt og ondt. IT- og automatiseringsbølgen vil i de kommende år gøre op mod 1/3 del af alle jobs i Danmark overflødige.

Det vil blandt andet betyde, at vi i fremtiden kommer til at stå med en masse frie hænder og en masse fri tid som direkte konsekvens. Det er selvsagt en kæmpe udfordring. Men det er en udfordring, vi kan vælge at tage op og gøre til en mulighed. Nu er spørgsmålet blot hvordan.

Både marked og civilsamfund er stukket af
Rygmarvsreaktionen er at sætte fokus på, hvordan vi høster produktivitetsgevinsterne og skaber flere jobs, mere arbejde oven på den teknologiske udvikling for at skabe vækst. En simpel forudsætning for det er, at vi tænker frem, er på forkant, ellers vil vi stå tilbage med at stort arbejdsløshedsproblem. Hvilket vel at mærke ikke er et problem, vi kan løse ved at skære i ydelserne og presse folk økonomisk, for de jobs, de arbejdsløse engang havde, vil ikke være der længere.

Derfor skal vi selvfølgelig tænke i investeringer i uddannelse og målrettet opkvalificering. Ikke i morgen eller når folk har gået arbejdsløse i et par år, men nu, på forkant, så de frie hænder bliver tilpasset et nyt arbejdsmarked.

Men er det bare vækst og mere vækst, vi skal gå efter, eller er det på tide at se på vores samfund med nye briller?

Gennem efterkrigstidens industrialisering har vi opbygget vores love, institutioner og hele vor samfundsforståelse omkring industrisamfundet understøttet af velfærdsstaten. Traditionelt er der en klar forståelse af delingen mellem statens, markedets og civilsamfundets opgaver.

Men den opdeling er i forandring, markedet er stukket af, og det er civilsamfundet bestemt også med nye tiltag, der insisterer på styrken i fællesskaberne; deleøkonomien, folkekøkkener, sociale virksomheder, folkelige bevægelser som for eksempel Venligboerne og så videre.

Staten halter langt efter
Den opblomstring, vi ser i civilsamfundet blandt socialøkonomiske virksomheder samt i form af eksempelvis de flere end få, som bliver selvforsynende med grøntsager, og de familier, som flytter sammen, er et klart tegn på, at mennesker i dag vil noget andet og mere end bare kunne købe det næste.

For hvor vore politikere og økonomer aldrig stiller spørgsmålstegn ved, om vi skal have vækst for enhver pris, så er det jo netop det, civilsamfundet gør.

Den betydelige tid og det overskud af hænder, der bliver frigivet af den øgede automatisering og produktivitet, kan vi, civilsamfundet, bruge bedre end til blot at finde på nyt, der skal produceres, købes og forbruges.

Vilde tanker om at måle vækst og udvikling i andet end BNP, om borgerløn, et egentligt inkluderende arbejdsmarked, mere tid og mindre stress i familierne, mere ligestilling samt frivillige, som hjælper i institutioner, bliver pludseligt knap så vilde, når vi over år får frigivet tiden til at se op og vælge noget andet end det, vores bedsteforældre valgte for os som del af industrisamfundet. For realiteten er, at det vilde ikke er tankerne, men at staten og dens institutioner halter langt efter såvel markedet som civilsamfundet.

Forrige artikel Institut for Menneskerettigheder: FN lytter meget gerne til civilsamfundet Institut for Menneskerettigheder: FN lytter meget gerne til civilsamfundet Næste artikel DGI: Foreningslivet er en vigtig nøgle til det danske samfund DGI: Foreningslivet er en vigtig nøgle til det danske samfund
  • Anmeld

    Lilli Wendt

    Frivillige på plejehjem etc.

    Hvis folk både skal gå på fuldtidsarbejde og være frivillige på plejehjem m.m., så får vi en hel masse stressede mennesker, der ikke kan få livet til at hænge sammen. Det vil give øget stress sygdoms frekvens, depression m.m.

    Samtidig er der mange mennesker, der ikke har råd til f.eks. at tage fra Bogense til Frederiksværk hvert andet øjeblik for at følge gammelfar til lægen eller passe lille Ole, når han er syg og ikke kan komme i børnehave. Det koster 470 kr. + benzin hver gang man skal over broen.... (og man kan ikke bare flytte og sælge bolig i udkantsdanmark uden at blive forgældet op over begge ører).

    Samtidig har vi en masse ledige hænder, der er desperate efter at få et job og komme væk fra overførselsindkomster.

    Løsningen må også være, at vi opnormerer plejehjemspersonale og andre "varme hænder", således at alle kan få et anstændigt arbejdsliv og fritidsliv.

    Så frem med planer om 30 timers uge - naturligvis over en nogle år, samt med beregninger, der viser, at det kan hænge sammen.

    I første omgang kan man med fordel vælge at give småbørnsfamilier mulighed for at en forælder går på deltid (f.eks. 25 timer ugentlig) og får supplerende dagpenge. Det vil give øjeblikkelig bonus for de overordentlig trængte børnefamiliers hverdag.

    Husk at sammenligne nettobeløb med nettobeløb og glem alt om "hvilken offentlig kasse" der skal udbetale.

    Husk også hvad det koster, hver gang et menneske mister sit job og familien ender i en social deroute. Det er rigtig dyrt - særligt hvis der er børn.