Civilsamfundet i hele verden er et jaget dyr på en skrumpende jagtmark

Globalt set er presset på fundamentale rettigheder større end nogensinde. Paradoksalt nok kan en del af årsagen til den mangeårige udvikling i retning af mindre og mindre råderum være selvsamme civilsamfunds øgede muskelkraft og styrkede kapacitet

Belgien er et af de tre europæiske lande, som sidste år gik i retning af et mere indskrænket råderum for civilsamfundet, i hvert fald ifølge CIVICUS Monitor, som følger civilsamfundets råderum på verdensplan. Billedet her er fra en demonstration mod covid-restriktioner i Bruxelles i december 2021, hvor politiet tilbageholder en demonstrant. 
Belgien er et af de tre europæiske lande, som sidste år gik i retning af et mere indskrænket råderum for civilsamfundet, i hvert fald ifølge CIVICUS Monitor, som følger civilsamfundets råderum på verdensplan. Billedet her er fra en demonstration mod covid-restriktioner i Bruxelles i december 2021, hvor politiet tilbageholder en demonstrant. Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix
Gitte Skotby-Young Ballenstedt

Hvornår har du sidst læst en nyhed om, at en vilkårlig demonstrant blev tilbageholdt og smidt i fængsel i et eller andet land i verden? Det er måske ikke så længe siden.

Tænkte du så også over, at tilbageholdelse af demonstranter er det hyppigst forekommende brud på fundamentale frihedsrettigheder på verdensplan? Måske tænkte du også over det.

Men tænkte du så også over det faktum, at 9 ud af ti mennesker i verden lever i lande, hvor fundamentale frihedsrettigheder er alvorligt indskrænkede?

Svarede du ja til de to sidste spørgsmål, er du enten temmelig sortsynet, rigtig godt oplyst om civilsamfundets råderum på verdensplan eller også har du allerede læst CIVICUS Monitors årlige statusrapport om civilsamfundets råderum i 197 lande.

Hvis ikke, så gør dig klar til en fortælling, der på 11. år bliver sørgeligere år for år. Og hermed også en advarsel – budskabet i denne artikel er ikke opløftende. Men nogle vil sige, at det er ekstremt vigtigt.

Om CIVICUS Monitor

CIVICUS Monitor er et redskab, der indekserer civilsamfundets råderum i 197 lande. CIVICUS Monitor indekserer efter en omfattende akademisk metode, som omfatter både kvalitative og kvantitative data. Metoden i sin helhed er beskrevet her. 

Overordnet måles inden for områderne:

  • Foreningsfrihed
  • Forsamlingsfrihed
  • Ytringsfrihed
  • Staters evne og vilje til at beskytte disse rettigheder

Lande opdeles i fem kategorier:

  1. Åben
  2. Indsnævret
  3. Obstrueret
  4. Undertrykt
  5. Lukket 

CIVICUS Monitor er en årlig rapportering baseret på data og indberetninger om civilsamfundet og fundamentale frihedsrettigheder i 197 lande. Det bliver omsat til et civilsamfundets råderum-indeks, ligesom der for eksempel laves indeks over økonomisk ulighed og ligestilling i verden. I Danmark leverer udviklingssammenslutningen Globalt Fokus input til rapporteringen om danske forhold, men interesserer sig for udviklingen i hele verden.

Og den er på ingen måde opløftende.

Tre europæiske lande er gået baglæns

Fra 2020-2021 er 13 lande i verden faldet ’ned ad listen’ og har opnået en dårligere score end sidste år.

Tre af dem ligger i EU og et grænser op til: Belgien, Polen, Tjekkiet og naboen Belarus.

De øvrige lande er:

Botswana, Haiti, Jordan, Mali, Mozambique, Nicaragua, Singapore, Solomon Islands, Sydafrika.

Kun et enkelt, Mongoliet, rykkede en kategori opad.

Der er ingen tvivl om, at civilsamfundet er under stigende pres på globalt plan. Samtidig ser vi, hvordan civilsamfundet, herunder folkelige bevægelser, udviser voksende styrke. Altså når der f.eks. bliver flere protester, øges modtrækkene også. Vi taler nogle gange om det ved at spørge: Er det skoen der trykker, eller er det foden der vokser?

Julie Arrildt
Politisk Rådgiver for Civilsamfundets råderum og Menneskerettigheder i Globalt Fokus

Den negative udvikling bygger videre på en tendens fra de foregående år, hvor flere og flere lande rykker over i kategorierne ’closed’, ’repressive’ og ’obstructed’, der, som ordlyden antyder, har den laveste grad af frihedsrettigheder.

I 2021 levede således 88,5% af verdens befolkning i et land i en af de tre nævnte kategorier, i 2020 var det 87,1%, i 2019 82,3% og i 2018 var det 82,8% (estimat).

Konklusion: flere og flere mennesker bor i lande, hvor fundamentale frihedsrettigheder indskrænkes og civilsamfundets råderum dermed ditto.

Læs også

Tryk avler modtryk - magthavere føler sig pressede

Og hvad er så forklaringen på den kedelige udvikling?

Ifølge Julie Arrildt, Politisk Rådgiver for Civilsamfundets råderum og Menneskerettigheder i Globalt Fokus er det paradoksalt nok også et udtryk for, at civilsamfundet faktisk øger presset på magthaverne i deres respektive lande. Civilsamfundet har, påpeger hun, en imponerende evne til at finde nye måder at arbejde på trods nedslag, selvom nogle også er nødsaget til helt at stoppe deres arbejde.

”Der er ingen tvivl om, at civilsamfundet er under stigende pres på globalt plan. Samtidig ser vi, hvordan civilsamfundet, herunder folkelige bevægelser, udviser voksende styrke. Altså når der f.eks. bliver flere protester, øges modtrækkene også. Vi taler nogle gange om det ved at spørge: Er det skoen der trykker, eller er det foden der vokser?” lyder hendes udlægning,” lyder hendes udlægning.

Og det er ikke uden belæg – for en rapport fra Globalt Fokus fra januar sidste år viser, at på verdensplan steg antallet af protester med et årligt gennemsnit på 11,5 procent fra 2009 til 2019. Emnerne for protesterne spænder lige fra stigende oliepriser til andre sociale og økonomiske rettigheder og retten til at engagere sig i beslutningsprocesser.

Top 10 brud på fundamentale frihedsrettigheder 2021

 

  1. Demonstranter tilbageholdt
  2. Trusler
  3. Restriktiv lovgivning
  4. Angreb på journalister
  5. Chikane
  6. Journalister tilbageholdt
  7. Censur
  8. Menneskerettighedsforkæmpere tilbageholdt
  9. Overdreven magtanvendelse
  10. Opløsning af demonstration

Listen er på verdensplan. Regionalt findes der andre opgørelser:

Problematisk når der ikke er nogen bagkant

Tendensen til tryk, der avler modtryk ses både analogt og digitalt. Julie Arrildt beretter, at antallet af nedlukninger af internettet, blandt andet i forbindelse med valg blev registreret mindst 155 gange i 2020. Ved at lukke for internettet giver man befolkningen, politiske modstandere og rettighedsforkæmpere ringere muligheder for at deltage i politiske processer, mobilisere og koordinere.

”Og så er det oplagt, at covid i samme periode har været brugt som et påskud for at begrænse folks rettigheder. Og det er problematisk, når der ikke er proportionalitet mellem indskrænkning og formål, og når der ikke er en tidsbegrænsning på,” påpeger Julie Arrildt.

Og hvad er så konsekvenserne af det indskrænkede råderum?

”Civilsamfundet spiller en central rolle i forhold til at sikre rettigheder og holde staten ansvarlig for at beskytte menneskerettigheder. Civilsamfundet arbejder også for at opretholde rettigheder til uddannelse og ligestilling og andre ting, så hvis civilsamfundet ikke kan udfolde deres ret, bliver det svært at gennemføre sociale forandringer af nogen art. Det kan vi også se i et historisk perspektiv, hvor civilsamfundet har spillet en central rolle i at udvikle forskellige områder,” siger Julie Arrildt.

Det er, mener hun, desuden en vigtig pointe, at visse befolkningsgrupper rammes ekstra hårdt af de indskrænkede rettigheder og ofte udsættes for et dobbelt sæt restriktioner. Det gælder udsatte grupper og minoriteter – kvinder, seksuelle minoriteter, miljøforkæmpere, unge og forkæmpere for arbejdstagerrettigheder. Og så er der også tale om en skæv fordeling med et globalt snit.

Demokratier strammer også grebet

Med en bred pensel kunne man sige, at civilsamfundets råderum har essentiel betydning for, at hele sættet af FNs 17 verdensmål for bæredygtig udvikling kan opfyldes. Og den tankegang understøttes af endnu en pointe fra Julie Arrildt.

”Det handler også om mulighederne for at kunne engagere sig i beslutningsprocesser. Et meget konkret eksempel er COP26, hvor især civilsamfundsrepræsentanter fra det globale syd havde meget begrænsede muligheder for at deltage – fordi de ikke kunne rejse fysisk på grund af corona eller manglende økonomiske ressourcer. De repræsenterer samtidig de mennesker, der er mest berørt af klimakrisen. COP26 onlineplatformen kom først op at køre i den anden uge af topmødet. Derfor var mange rettighedsforkæmpere afskåret fra processen og fra at lade deres stemme blive hørt. Man skal huske, at det indskrænkede råderum vitterligt er et globalt fænomen, på den måde at det også forekommer i demokratier.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00