Civilsamfundets Brancheforening: Der er brug for et sikkerhedsnet for civilsamfundet

DEBAT: Det er en førsteprioritet at sikre, at der også på den anden side af corona er stærke frivillige organisationer, der kan skabe meningsfulde tilbud til mennesker i vanskelige livssituationer, skriver Per Fruerled.

Af Per Fruerled
Formand for Civilsamfundets Brancheforening

Corona har slået benene væk under de frivillige, sociale organisationer. Ligesom resten af samfundet har vi fra den ene dag til den anden skulle indstille indsatser og tilbud.

Men vi er ikke gået hjem, vi er gået i tænkeboks og har opfundet nye veje til at levere vores indsatser og tilbud, og vi dækker nye opgaver og skaber nye tiltag, der kan hjælpe samfundet i disse corona-tider.

Frivillige er mange steder strømmet til, og de dedikerede medarbejdere har som altid taget en ekstra tørn, så her nogle uger efter nedlukningen af Danmark står civilsamfundet i fuldt flor og tager fortsat hånd om de mest udsatte borgere. Det er borgere, der påvirkes ekstra meget i disse tider og organisationerne melder om stigninger i antallet af henvendelser om vold, mistrivsel, utryghed og ensomhed.

At skabe og drive disse tilbud, både nye og gamle, er essensen og eksistensgrundlaget for de frivillige, sociale organisationer i civilsamfundet. Men det er desværre ikke gratis.

Lige nu er der ikke nogen, der rigtigt bekymrer sig om, hvad det koster. Vi er bare gået i gang, for det er nu, behovet er der. For at skabe en bagstopper, vil det derfor være fornuftigt, hvis der afsættes en pulje, hvor organisationerne senere kan søge om dækning af dokumenterbare merudgifter ved nye tiltag i forbindelse med corona.

Brug for et bredere sikkerhedsnet
Den 3. marts 2020 stiftede 19 store og små frivillige organisationer på socialområdet og sundhedsområdet Civilsamfundets Brancheforening. Målet er skabe forbedrede rammevilkår for civilsamfundsorganisationer, der arbejder for mennesker i vanskelige livssituationer.

Første punkt på vores dagsorden er at få skabt en ny bæredygtig finansieringsmodel til at afløse den nedlagte sats-puljen.

Det er stadig fuldstændig afgørende at få på plads, men med corona-nedlukning og de afledte konsekvenser, har der selvsagt meldt sig en ny førsteprioritet, nemlig at sikre, at der også på den anden side af corona er stærke frivillige organisationer, der kan skabe meningsfulde tilbud til mennesker i vanskelige livssituationer.

På kort sigt er der organisationer, der kan få likviditetsproblemer som følge af manglende indtægter. Samtidig har flere organisationer udgifter til aflyste arrangementer og aktiviteter, hvilket presser økonomien.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) har allerede lanceret en nødhjælpspakke til små organisationer, der forventes at give adgang til at låne midler og til at søge dækning af afholdte udgifter. Det er positivt, at der spændes et sikkerhedsnet ud under de mindre organisationer, men der er samtidig behov for et sikkerhedsnet, der understøtter bredere.

Tabte indsamlingsindtægter skal erstattes af staten
Civilsamfundets organisationer samler hele tiden penge ind for at kunne finansiere deres tilbud. Det, vi hører fra medlemmerne af Civilsamfundets Brancheforening, er, at der er betydelige fald i indtægterne. Genbrugsbutikkerne er lukket, facerne og telemarketing-medarbejdere er sendt hjem, og landsindsamlinger er aflyst.

Det er store indtægtskilder for mange organisationer – og det er de penge, der går til at lave varmestuer, rådgivningstilbud, besøgsvenner og meget andet, men også til den nødvendige drift af organisationerne.

Der er brug for en forsikring om, at tabte indsamlingsindtægter kan erstattes af statslige tilskud, så organisationerne på den anden side af corona kan fortsætte med at levere de uvurderlige tilbud til udsatte borgere.

Rigtig mange organisationer får tilskud fra offentlige puljer eller private fonde til at drive projekter for udsatte borgere. Med disse projektbevillinger følger der naturligt nok en forventning om, at organisationerne afvikler de aktiviteter som tilskuddene er givet til.

Det kan vi bare ikke rigtig i disse tider, men udgifterne til medarbejdere, lokaler og it er der stadig. Noget har vi som nævnt kunne omlægge til digitale tilbud, men det er jo desværre ikke alt og til alle.

Derfor er det afgørende, at både offentlige og private tilskudsgivere viser forståelse for, at aktiviteterne ikke er opfyldt, men udgifterne afholdt. Det er ikke realistisk, at al aktivitet kan indhentes efter corona og før projektudløb.

En mulighed kan være at forlænge projekterne, så målene kan opnås, men da pengene er brugt, vil det forudsætte en tillægsbevilling. Samtidig vil der være behov for, at både offentlige og private tilskudsgivere i højere grad åbner op for at der kan søges midler til drift, da det er afgørende for at organisationerne kan facilitere og udvikle tilbuddene.

Manglende afklaring om satspulje gør ondt værre
På lang sigt frygter vi, at corona-krisen vil have afsmittende effekt på danskernes mulighed for at donere penge og på fondenes afkast, som typisk er det, der deles ud af til projekter og indsatser i organisationerne.

Samtidig mangler der fortsat en politisk afklaring af, hvad der skal erstatte satspuljen. Det skal ikke blandes sammen med de nødvendige corona-tiltag, da en afløser skal sætte retning for civilsamfundets arbejde i mange år fremover.

Men den manglende afklaring føjer sig til den samlede bekymring for, at civilsamfundets frivillige organisationer på socialområdet og sundhedsområdet i en længere periode vil være hårdt presset på økonomien til skade for samfundets mest udsatte borgere.

Det er for tidligt at gøre boet op, og lige nu holder vi fokus på at gøre alt, hvad vi kan for at bidrage, men civilsamfundet har brug for et håndslag på, at politikerne både står klar til at træde til med en aktuel hjælpepakke og hjælper på lang sigt, når vi på den anden side kan se, hvad det her faktisk får af konsekvenser.

Vi er allerede nu nødt til drøfte, hvad der bliver brug for af tiltag. I Civilsamfundets Brancheforening ser vi frem til en snarlig dialog. Vi står klar til at hjælpe regeringen med input og viden om, hvordan vi kan sikre alle organisationer på både kort og lang sigt, så civilsamfundet også i fremtiden kan stå klar for landets udsatte borgere – i hverdagen og i krisetid.

Forrige artikel Social iværksætter: Coronakrise er springbræt til et bæredygtigt samfund Social iværksætter: Coronakrise er springbræt til et bæredygtigt samfund Næste artikel Globalt Fokus: Hjælpeorganisationer skal med i hjælpepakke til civilsamfund Globalt Fokus: Hjælpeorganisationer skal med i hjælpepakke til civilsamfund