Per Thau
Signe Didde Frese
Kræn Østergaard NielsenCoop nedlægger 180 stillinger og laver ledelsesrokade efter stort underskud

Supermarkedskoncernen Coop nedlægger 180 stillinger samt foretager ledelsesrokade.
Nedskæringer kommer efter at Coop i sidste uge præsenterede et historisk underskud på 628 millioner kroner. Det er første gang koncernen præsenterer et underskud i over 10 år.
To direktører forlader ledelsestoppen, og derudover nedlægges 180 stillinger i koncernens hovedkontoret i Albertslund.
Det oplyser Coop i en pressemeddelelse til FødevareWacth.
”Vi skal fokusere yderligere på vores kerneforretning og lave bevidste til- og fravalg med vores kunder og kæder i fokus. Derfor flyttes en række centrale beslutningsmandater og ressourcer til kæderne,” udtaler Coops administrerende direktør Kræn Østergaard Nielsen.
Fremtidens Coop
På LinkedIn skriver Coop, at nedskæringerne er en del af deres nye organisationsstrategi, "Fremtidens Coop".
Supermarkedskoncernen Coop meldte i vinters ud, at de gennemførte en organisatorisk omstrukturering.
En organisatorisk slankekur som medførte, at organisationen i november lagde supermarkedskæderne Fakta, Kvickly, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen og Irma i graven.
"Det er aldrig nemt at sige farvel til gode og dygtige kollegaer. Men det kan være nødvendigt. Og det har det desværre været i dag, hvor vi som det fremgår af nedenfor har tilpasset og forenklet vores organisation som del af Fremtidens Coop strategien," skriver Kræn Østergaard Nielsen på LinkedIn.
Coop vil i deres nye struktur sammenlægge otte tidligere supermarkedskæder til blot tre, henholdvis Coop, 365discount og Brugsen.
Rokade i ledelsestoppen
Også ledelsestoppen vil fremover se anderledes ud hos Coop. Både koncernlederen Per Thau og ansvarlighedsdirektør Signe D. Frese stopper i samme ombæring.
Per Thau, som tidligere var koncerndirektør for "Kategori, Supply Chain og Ansvarlighedsfunktioner" vil fremover være at finde som repræsentant for Coop i en række bestyrelser, skriver han via LinkedIn:
"Jeg træder ud af Coop Danmarks Direktion og Ledelses Team fra den 1. maj og fokuserer herefter på bestyrelses- og rådgiverarbejde.
2 dage om ugen vil være optaget af Coop, hvor jeg dels vil være Senior Advisor for Coop Danmarks Topledelse og dels vil repræsentere Coop i en række bestyrelser og organisationer."
Jeff Salter, som kommer fra en stilling som kommerciel direktør i 365discount, vil overtage Per Thaus ansvarsområder.
Også Coops ansvarlighedsdirektør Signe D. Frese, har valgt at stoppe i koncernen, da Coops CSR-arbejde fremover vil blive delt i to afdelinger.
Per Thau og Signe D. Frese fratræder begge deres stillinger 1. maj.
Omtalte personer
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan er sikkerhedssituationen for ansatte i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Mike Villa Fonseca spørger Torsten Schack PedersenHvordan er det civile beredskab repræsenteret i NOST?
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 116 Hvidvaskloven med videre (Erhvervsministeriet)1. behandling
- Borgernes Partis barnagtige kollaps afslører en større sandhed om fløjpartierne
- To ud af tre danskere vil gøre det sværere at blive valgt til Folketinget
- Nyvalgt var bange for at blive ensom på Borgen: "Som aktivist har fællesskaber styrket min trivsel"
- Folketinget tabte historisk meget erfaring ved folketingsvalget i marts
- Amnesty: Vores frihed kan ikke længere tages for givet





























