Danmission afholdte den årlige repræsentantskabsmøde i Nyborg 4.-5. september, hvor den nye bestyrelse blev sammensat.
Det skriver Danmission i en pressemeddelelse.
De byder blandt andet velkommen til tre nye ansigter.
Karina Mogensen Aallmann er 51 år og arbejder som sognepræst i Hjallese Kirke samt sygehuspræst på Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus. Hun er uddannet cand.theol. fra Aarhus Universitet.
43-årige Birgitte Søgaard Lauta blev valgt ind som bestyrelsens andet nye bestyrelsesmedlem. Hun arbejder til dagligt i Rigspolitiet og er uddannet cand.mag. i arabisk/mellemøstlige samfund.
Endelig blev 34-årige Michael Hvistendahl Munch valgt som det tredje nye medlem. Han er sognepræst i Bredstrup og Pjedsted samt sundhedshuspræst i Fredericia. Michael Hvistendahl Munch er uddannet cand.theol.
Til repræsentantskabsmødet blev der samtidig sagt tak til næstformand Flemming Christensen og bestyrelsesmedlemmer Mette Møbjerg Madsen og Anne Birgitte Reiter, som fratræder deres poster i bestyrelsen.
Efter repræsentantskabsmødet blev Morten Skrubbeltrang, som har været udpeget af bestyrelsen, genvalgt som formand på det konstituerende bestyrelsesmøde. Louise Buch Viftrup blev valgt som ny næstformand.
Danmissions bestyrelse består af i alt 12 medlemmer, hvoraf ni vælges direkte af repræsentantskabet og de sidste tre udpeges af bestyrelsen.
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Røde Kors startede som en bragende fiasko på Dybbøls slagmark, men kom til at forme det danske velfærdssamfund
- Giver det magt at have statsministerens nummer i sin mobil? Ikke nok, hvis man spørger Anders Ladekarl
- Generalsekretær: Foreningslivet er ikke nostalgi og kulturarv. Det er samfundskritisk infrastruktur





















