Dansk Erhverv: Formelle krav til pårørendesamarbejde vil gøre mere skade end gavn

Pårørendesamarbejde må ikke blive endnu en opgave for medarbejderen

Pårørende kan være den nærmeste og mest engagerede støtte i plejen af den ældre sammen med den lokale ældrepleje – hvad enten det er i hjemmeplejen eller på plejehjemmet. Deres store kendskab til den ældre og hjemmet kan bidrage til en mere individuel og personlig pleje, som tager udgangspunkt i den ældres unikke behov.

Derfor er pårørendesamarbejdet selvfølgelig en værdifuld investering i ældres livskvalitet, men det er vigtigt at finde den rette balance mellem hjælp og bureaukrati.

Er pårørendesamarbejde løsningen?

Forleden udkom en rapport om samarbejdet mellem pårørende og hjemmeplejen fra Sundhedsstyrelsen. I rapporten foreslås det, at samarbejdet med pårørende skal prioriteres som fagligt område, og at pårørendes behov skal være et særligt fokusområde som del af indsatsen i hjemmet med klare rammer for og aftaler omkring samarbejdet.

I stedet for at fokusere på formelle krav bør man fokusere på åben og ærlig dialog mellem ældreplejen og pårørende

Anders Nyberg Olesen
Markedschef for velfærd og samfund, Dansk Erhverv

Mange steder kan pårørende være en vigtig støtte og omsorg for den ældre, men det er vigtigt at huske, at ikke alle pårørende har muligheden for at indgå i et aktivt samarbejde med hjemmeplejen. For at sikre, at den ældres behov stadig bliver opfyldt, er det vigtigt at skabe fleksible rammer for samarbejdet, der tager højde for den enkelte pårørendes situation og ressourcer.

Men hvordan finder vi denne balance mellem at drage fordel af pårørendes engagement og at undgå at skabe unødige byrder for både medarbejderen og den pårørende?

Samarbejdet med pårørende kan være en boomerang

Her kommer bagsiden af pårørendesamarbejdet ind. Det kan nemlig hurtigt blive oversvømmet af unødvendigt bureaukrati og formelle krav, hvilket i sidste ende kan skade det naturlige samarbejde og føre til flere opgaver for medarbejderne.

Det er centralt at have øje for balancen mellem pårørendesamarbejde og effektivitet i ældreplejen

Anders Nyberg Olesen
Markedschef for velfærd og samfund, Dansk Erhverv

På den måde kan det risikere at have den modsatte effekt, end hvad man håber på – nemlig, at der bliver mindre og ikke mere tid til den ældre. Det skal vi undgå.

Derfor er det vigtigt at have et skarpt blik rettet mod, at de pårørende ikke skal blive en ekstra opgave for medarbejderne. Man skal undgå at stille formelle krav til, hvordan og hvornår pårørende inddrages.

Færre krav og mere dialog

I stedet for at fokusere på formelle krav bør man fokusere på åben og ærlig dialog mellem ældreplejen og pårørende, så alle parter har en klar forståelse af hinandens forventninger og muligheder. Det kan føre til et samarbejde, som er bygget på tillid og åbenhed, hvor både ældreplejen og pårørende føler sig hørt og forstået.

Overordnet set er det vigtigt at erkende, at det er den lokale ledelse, der er bedst i stand til at afgøre, hvordan man bedst tilrettelægger pårørendesamarbejdet i den konkrete situation. Det kan være forskelligt fra sted til sted, fra person til person, og det er vigtigt at have tid og rum til at tilpasse samarbejdet efter den enkelte ældres behov. 

Derfor er det centralt at have øje for balancen mellem pårørendesamarbejde og effektivitet i ældreplejen. Dansk Erhverv mener, at vi gennem god kommunikation, lokal ledelse og fleksible rammer kan opnå et både effektivt og personligt samarbejde, som kan give den ældre en højere livskvalitet.