Dansk Folkeoplysnings Samråd: Lad staten betale, når foreninger pålægges nye byrder

Administrativt bøvl og bureaukratiske byrder er desværre en stor del af hverdagen for mange folkeoplysende og amatørkulturelle foreninger. Og trods mange års debat, forslag og gode viljer fra politikerne fylder bøvlet stadig mere i det daglige arbejde for de mennesker, der har valgt at være aktive af helt andre årsager: de kulturelle og folkeoplysende fællesskaber.

Jeg ved, at der fra politisk side arbejdes for at lette foreningslivets administrative byrder. Men selvom politikerne skulle lykkes med deres ambitioner, vil der stadig være mange byrder tilbage – og der vil kun komme flere til i fremtiden.

Vi lægger op til, at pengene skal modsvare de øgede omkostninger for foreningerne en-til-en. Det gælder også arbejdstimer til administration.

Per Paludan Hansen
Formand for Dansk Folkeoplysnings Samråd

Mange administrative opgaver, som foreningerne bliver pålagt, er nemlig en konsekvens af lovgivning, der har en god forklaring. Når en forening eksempelvis søger om puljemidler, skal den naturligvis kunne dokumentere, at aktiviteterne er gennemført via indsendelse af et regnskab. Og når amatørteateret opfører Romeo og Julie, så skal der selvfølgelig være fuld sikkerhed for, at balkonen ikke braser sammen midt i forestillingen, så vi undgår, at Julie falder ned og brækker både arme og ben.  

Mange af de regler kan og bør vi ikke afskaffe. Men de skaber en virkelighed, som mange foreninger – især de mindste – ikke kan håndtere. De kræver mange arbejdstimer, juridisk indsigt i svært tilgængelige regler og betydelige udgifter, der ikke står mål med foreningernes ofte beskedne økonomi.

Pengene skal følge omkostningerne en til en

Der er brug for, at vi ændrer denne udvikling, og det er på tide, at vi trækker en streg i sandet. Derfor præsenterer jeg fredag den 25. august DFS’ forslag til et såkaldt ’totalbalanceprincip’ for Folketingets Kulturudvalg på Kulturmødet Mors.

Det er politikernes beslutninger, som skaber problemerne og udgifterne, og foreningerne kan ikke bare øge deres indtjening. De har kun kontingenter, deltagerbetaling og evt. offentlig støtte.

Per Paludan Hansen
Formand for Dansk Folkeoplysnings Samråd

Princippet tager afsæt i, at det som oftest er det offentlige – staten og kommunerne – der pålægger foreningerne de administrative opgaver. Dermed bør det også være det offentlige, der finansierer dette arbejde. Derfor skal der følge penge med, hver gang myndigheder pålægger foreningerne nye byrder. Det vil sikre, at det administrative bøvl og de bureaukratiske byrder ikke bliver et større problem år for år, fordi foreningerne med totalbalanceprincippet automatisk får ressourcer til at håndtere det.

Vi lægger op til, at pengene skal modsvare de øgede omkostninger for foreningerne en-til-en. Det gælder også arbejdstimer til administration. Det er den samme logik, som ligger til grund for Det Udvidede Totalbalanceprincip, der pålægger staten at kompensere kommuner og regioner, når ny lovgivning forøger deres omkostninger.

Skal både gælde danske og europæiske byrder

Det nye totalbalanceprincip skal både gælde de direkte byrder, som staten og kommunerne pålægger foreningerne, og de indirekte byrder, som opstår som konsekvens af EU-direktiver, EU-domme og national lovgivning – eksempelvis de kontrol- og dokumentationsopgaver, som bankerne pålægger foreningerne med henvisning til Hvidvaskloven.

For mig at se er det et enkelt og retfærdigt princip. Det er politikernes beslutninger, som skaber problemerne og udgifterne, og foreningerne kan ikke bare øge deres indtjening. De har kun kontingenter, deltagerbetaling og evt. offentlig støtte. Derfor vil det gøre livet lettere for de mange folkeoplysende og kulturelle foreninger, der hver dag skaber læring, trivsel og fællesskaber til gavn for hundrede tusinder af mennesker over hele Danmark.