
Der skal skabes en ny forståelse for global ulighed.
Det støtter Det Europæiske Forskningsråds grundforskningspulje, der har bevilget cirka 18,6 millioner kroner til professor Steffen Bo Jensen fra Aalborg Universitet.
Det skriver Aalborg Universitet i en pressemeddelelse.
Steffen Bo Jensen står i spidsen for forskningsprojektet Confined, der over fem år skal undersøge familienetværks liv på tværs af grænser med deltagelse af internationale forskere og samarbejdspartnere i Libanon, Thailand og Sydafrika. Han er tilknyttet menneskerettighedsorganisationen Dignity og Kultur og Globale studier på Aalborg Universitet.
"Uligheden både driver og er drevet af indespærring og udelukkelse. Når uligheden og håbløsheden stiger på grund af krig, fattigdom eller klimaforandringer, søger folk nye steder hen, og hvis man ikke finder nye måder at håndtere det på, vil man ende med at gribe til mere vold og indespærring," fortæller Steffen Bo Jensen.
Et af målene med projektet er at etablere et globalt ”sprog” for indespærring og udelukkelse for bedre at kunne forstå og agere mod social uretfærdighed.
- Røde Kors startede som en bragende fiasko på Dybbøls slagmark, men kom til at forme det danske velfærdssamfund
- Generalsekretær: Foreningslivet er ikke nostalgi og kulturarv. Det er samfundskritisk infrastruktur
- Giver det magt at have statsministerens nummer i sin mobil? Ikke nok, hvis man spørger Anders Ladekarl
- Navneskifte på civilsamfundsuddannelse giver håb om flere ansøgere: “Det er stadig fugle på taget”
- Forbund: Små foreninger skal selv søge indflydelse i kommunerne






















