Dansk Teater: Fonds- og statsstøtte er to sider af samme mønt

DEBAT: De private fondes støttekroner er - ligesom statsstøtten - afgørende for bibeholdelsen af et rigt, mangfoldigt dansk kulturliv, og derfor bør kritikken af fondene som "elitære" og "udemokratiske" forstumme. Det skriver direktøren i Dansk Teater, Louise Stenstrup.

Af Louise Stenstrup
Direktør, Dansk Teater

I perioden 2011 til 2015 har private fonde uddelt omkring 8,5 milliarder kroner til kulturelle formål. Og sammenligner man fondsdonationerne med de frie offentlige puljemidler, så står fondene for omtrent lige så store donationer på kulturområdet som det offentlige, viser opgørelsen af professor Anker Brink Lund (Dansk Fondshistorie, 2016).

En undersøgelse af Kulturstyrelsen fra 2014 viser samtidig, at der i 2013 specifikt til teaterkunsten blev uddelt 68 millioner kroner i fondsstøtte og at de private fondes bidrag til teatre siden 2009 er steget med hele 84,5 procent.

Fondene spiller afgørende rolle
Der er derfor ingen tvivl om, at de danske fonde spiller en afgørende rolle for udviklingen og udbredelsen af kunst og kultur i Danmark, og uden fondene ville flere af landets teatre ikke være vokset eller have udviklet sig til at besidde det niveau, de gør i dag. Uden bidrag fra fonde ville det ikke have været muligt at igangsætte byggeriet af et nyt Limfjordsteater med den bredde og nyskabelse.

Her bidrog Morsø Kommune med 6 millioner kroner, mens A.P. Møller Fonden bidrog med 13 millioner kroner og Færchfonden med 3 millioner kroner. Det samme gælder for en række andre teaterbygninger som Svalegangen i Aarhus, Sort/Hvid i Kødbyen, København, og Vendsyssel Teater i Hjørring, hvor blandet andet fonde som Realdania, Det Obelske Familiesamfund, Sallings Fond og Villum Fonden har bidraget med hovedfinansieringen til opbygning, istandsættelse og udvidelse af teaterbygningerne.

Fondene er aktive medspillere
Men ikke kun når det gælder selve teaterbygningerne, spiller fondene en afgørende rolle. Fondene er også aktive medspillere i forhold til at skabe innovation, bredde og udvikling i teaterkunsten.

Projektmidler fra Bikubenfonden muliggjorde eksempelvis, at Sydhavn Teater kunne realisere det internationale udviklingsprojekt Mod til Overmod, som undersøger publikumsrelationer, ligesom donationen fra A.P. Møller-Fonden har gjort det muligt for Aarhus Teater at igangsætte et teaterpædagogisk projekt i samarbejde med seks folkeskoler i Aarhus og Odder Kommune, med fokus på hvad scenekunst og æstetiske læringsprocesser kan bidrage med i danskundervisningen i forhold til både læringsmål og dannelsesprocessen. På den måde er fondene afgørende for, at nye udviklingsinitiativer ser dagens lys.

Utidig statslig indblanding 
Men netop her lyder kritikken ofte, at fonde er ”udemokratiske”, ”elitære”, ”et kulturelt mørkeland” og fremmer ”en bestemt kultur”.

Fonde er ikke underlagt de samme krav om gennemsigtighed, hensyn til bredden og demokratisk kontrol, som gælder for offentlige tilskud, og det har i flere sammenhænge fået både forskere og beslutningstagere til at kræve større statslig indblanding i fondenes uddelinger, hvis de skal opnå skattefradrag.

Men her må vi huske på, at det er private fonde, som uddeler private midler.

Hvis fradragsretten skulle resultere i, at staten så har en legitim ret til at afgøre, hvad de private fonde skal støtte, ville det så ikke også betyde, at staten har samme ret til at vælge, hvilke materialer vi skal benytte i vores husombygning, hvis vi får håndværkerfradrag?

Øget gennemsigtighed vil sikre demokratisk kontrol
Fondene er lige så forskellige, som vi har fisk i det danske farvand. Mens nogle satser på bevarelse – af vores fælles arvegods af kulturarven – satser andre på det nyskabende og innovative. Det skaber en mangfoldighed i de kulturelle tilbud, som gavner hele landet.

Hvis man derfor skulle appellere for noget, er det ikke større statslig indblanding, men derimod en øget åbenhed og gennemsigtighed i, hvad fonde støtter, hvorfor de gør det, og hvem de giver afslag. Det ville både gøre det mere transparent for kunstaktørerne og ikke mindst sikre en demokratisk kontrol i form af en åben og offentlig diskussion af, hvilken kulturel udvikling fondene bidrager til.

Fonde og stat bør tage hinanden i hånden
Hvor fondene har mulighed for at satse på det elitære, på det nyskabende og på det banebrydende, har staten en forpligtelse til at sikre bredden, bevarelsen af kulturarven og en lige adgang til kunst af høj kvalitet. Det er derfor heller ikke et spørgsmål om ”enten/eller”, men derimod et ”både/og”. Fondsstøtten kan ikke afløse statsstøtten. De bør derimod gå hånd i hånd og fremme de to sider af den samme mønt.

Forrige artikel DF: Lad fondene bevare deres frihed DF: Lad fondene bevare deres frihed Næste artikel Lektor: Den store velfærdskagedyst giver vigtig debat Lektor: Den store velfærdskagedyst giver vigtig debat
Filosof i ny bog: Bureaukratiet er hemmeligheden bag den danske frivillighed

Filosof i ny bog: Bureaukratiet er hemmeligheden bag den danske frivillighed

CIVIL FOR DUMMIES: I ny bog afsøger filosof og idrætskonsulent Preben Astrup hemmeligheden bag den danske frivillighed. Og konkluderer, at noget så usexet som vores stærke bureaukratiske tradition er årsagen til, at næsten to millioner danskere er engageret i frivilligt arbejde. Altinget har mødt ham til en snak om perspektiverne.