Debat: Derfor fungerer collective impact

DEBAT: Collective impact er sund, langsigtet fornuft, der sagtens kan betale sig, skriver Søren Møller, formand for Collective Impact Det åbne land som dobbelt ressource. Han afviser den skepsis, der præsenteres i Altinget-artikel fra 22. juni.

Af Søren Møller
Formand for Collective Impact Det åbne land som dobbelt ressource

Er Collective Impact filantropiens nye ord for ineffektivitet? Det er både et spørgsmål og titlen på en artikel i Altinget 22. juni 2017.

Det synes vi ikke. Vi har foreløbigt 2,5 års erfaring med metoden. Vi er 11 parter fra landbrugs- og skovbrugserhverv, grønne organisationer, kommunerne og friluftsorganisationer, som deltager i Collective Impact-styregruppen Det åbne land som dobbelt ressource.

I artiklen stilles der grundlæggende spørgsmål ved, om Collective Impact er besværet værd? Uanset at der er noget ”intellektuelt rigtigt” og ”appellerende” ved Collective Impact, er koordinationsomkostningerne så ikke uoverskuelige? Er processen ikke ukontrollabel? Kan den enkelte organisations mål opfyldes? Og matcher det langsigtede arbejde overhovedet behovet for at demonstrere kortsigtede resultater?

Det er naturligt, at man udviser en sund skepsis, når nye metoder og buzzwords dukker frem. Men Collective Impact er ikke tryllestøv, men snarere sund, langsigtet fornuft i en kortsigtet verden. Hvem skal trække de langsigtede samfundsdagsordner i en hektisk medieverden, hvor genvalg og oplagstal forståeligt nok let kan komme til at styre opmærksomheden? Det skal de almenvelgørende fonde og etablerede interesseorganisationer, fordi de kan tillade sig at have en meget længere horisont.

Ny jordreform i 2022
Parterne i Det åbne land som dobbelt ressource har en fælles erkendelse af, at det er nødvendigt at arbejde sammen for at udvikle brugen af Danmarks lille areal – på tværs af sektorer, nationale og lokale interesser og med langsigtede mål.

Vores arealer spiller en hovedrolle i at løse de globale udfordringer i forhold til f.eks. klimakrisen, biodiversitetskrisen og ressourcekrisen. Det danske areal understøtter f.eks. også, at dansk landbrug har en stærk position på det globale marked. Men da det er det samme land, som vi taler om, kan vi ikke kun se én udfordring og ét behov ad gangen.

Parterne i Det åbne land som dobbelt ressource har en fælles vision om, at der i 2022 iværksættes den største jordreform i Danmark siden stavnsbåndets ophævelse. En forhandlingsbaseret multifunktionel jordfordeling er i 2022 udviklet til at blive et centralt redskab, der vil blive rullet ud i det danske landskab over en årrække og sikre en optimal anvendelse af landskabet i forhold til landbrugets produktionsøkonomi og rentabilitet, natur, miljø og klimabelastning, rekreative formål og landdistriktsudvikling.

De foreløbige resultater fra tre pilotprojekter, hvor vi afprøver, hvordan jordfordeling kan gennemføres ud fra brede samfundsøkonomiske interesser, tyder på, at der vil være store samfundsmæssige gevinster at hente.

Vi ved godt at, det hverken er kortfattet eller sexet, men det er sund fornuft og god samfundsøkonomi. Vores opgave er at dele resultater og erfaringerne med politikere og bidrage til at kvalificere beslutninger om moderne jordreformer, som indfrier uudnyttede potentialer for samfundet lige så effektfuldt som dem, der forandrede store del af Danmark for 200 år siden ved den seneste store jordreform.

Collective Impact er redskabet
De 11 organisationer ville ikke være fundet sammen om at udvikle fælles, langsigtede løsninger uden Realdanias Collective Impact initiativ. Nogle af parterne havde allerede jordfordeling på dagsordenen inden Collective Impact-samarbejdet. Men multifunktionel jordfordeling er en langt større samfundsagenda end jordfordeling, der enten vil forbedre beliggenheden af landmandens, eller skabe bedre natur, eller passe bedre på vandmiljøet. Vores tilgang er både og! Den brede agenda kan kun løftes i flok.

Sammenfattende viser de foreløbige erfaringer fra Det åbne land som dobbelt ressource, at Collective Impact-arbejdsformen har sin berettigelse i forhold til samfundsudfordringer, som kræver en langsigtet indsats, og hvor traditionel tilgang bliver præget af politisk profilering og organisatorisk suboptimering. Realdania har med Collective Impact-initiativet Det åbne land som dobbelt ressource skabt et forum med langsigtet samfundsansvarlighed i centrum.

Det bør være til stor inspiration for andre fonde, fordi effekterne af projekter kan forbedres ved at støtte, at interessenter tænker deres indsats for konkrete problemstillinger sammen – frem for at yde støtte til konkrete projekter hos interessenterne individuelt.

Citat: "Vi er et lille land – og i grunden er vi ikke ret mange, der arbejder konstruktivt og med mandat til at ændre på dagsorden i det åbne land. Derfor skal vi være vores opgave bevidst og forstå at få det bedste ud af vores indsats. Man bliver meget skarp på det i Collective Impact, da jeg faktisk tror, at det er første gang, at der er samlet så meget viden og så mange handlekraftige personer og ressourcer under én hat. Det er sjovt – og kan blive virkelig godt det her” - Marianne Fisker, projektleder i Jammerbugt Kommune.

Arbejdsformen er dog ikke en garanti for succes i sig selv. Det handler først og fremmest om engagementet hos deltagerne og deres evne til at sætte sagen over snævre profileringsinteresser. De gode løsninger er dem, vi finder i fællesskab, ikke dem der bliver trukket ned over hovedet på nogen af parterne.

Baggrund
Bag Collective Impact Det åbne land som dobbelt ressource findes en styregruppe, flere arbejdsgrupper samt en sekretariatsleder og formand Søren Møller. Følgende 11 organisationer er repræsenteret i styregruppen: Kommunernes Landsforening, Landbrug & Fødevarer, Friluftsrådet, Økologisk Landsforening, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Skovforening, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Sportsfiskerforbund, Bæredygtigt Landbrug, Dansk Ornitologisk Forening og Realdania. Realdania tog i 2014 initiativ til at samle parterne og deltager selv i styregruppen.

I artiklen af 22. juni 2017 henvises til Mark Kramer og John Kania fra konsulentfirmaet FSG, som de, der ”coinede” Collective Impact-begrebet i 2011. Samme FSG fik med baggrund i deres globale erfaringer i 2015 til opgave af Realdania at evaluere Realdanias rolle i Collective Impact.

FSG pegede på, at Collective Impact-processen bl.a. har bidraget til at nedbryde siloer, som de forskellige parter normalt opererer inden for. Møderne skaber rum til, at de parter, der til daglig hver især arbejder med dele af udfordringen, mødes for at tænke sammen. Flere perspektiver på problemstillingerne åbner døre til fælles løsninger.

Forrige artikel Novo Nordisk: Velkommen til første eksamen om verdensmålene Novo Nordisk: Velkommen til første eksamen om verdensmålene Næste artikel Sociolog: Timebanker bør være en del af civilsamfundsstrategien Sociolog: Timebanker bør være en del af civilsamfundsstrategien