Debattør: Politikerne spænder ben for succesfuld integration

Af Lisbeth Vibe Utzon
Leder, Integrationshuset Kringlebakken

Populisme, frygt og fremmedhad vinder ofte over den faglige og saglige viden, der findes om succesfuld integration.

Lisbeth Vibe Utzon
Leder af Integrationshuset Kringlebakken

Integration og følelsen af at høre til i et nyt samfund er en længerevarende proces, som ikke kan eller skal tvinges ned over hovedet på folk. Dette står i skarp modsætning til praksis på integrations- (og socialområdet) i disse år, hvis fællesnævnere er tvang og økonomiske sanktioner.

Praksis udmøntes for eksempel i lavere integrationsydelser og kontanthjælpsloft. Argumentationen er, at det er nødvendigt for vellykket integration. Menneskesynet, der ligger til grund, bygger på mistillid og frygt.

Flygtninge og indvandrere opfattes som et problem, og en del politikere glemmer, at de taler om mennesker og ikke ting. Helt aktuelt ses det i debattens meget hårde og populistiske tone, der ikke forholder sig realistisk til løsninger af landets integrationsudfordringer.

Civilsamfundets særlige rolle
Konsekvenserne af praksis og den medfølgende integrationspolitik er det modsatte af integration. Folk bliver demotiverede og presses ud i fattigdom, hvilket skaber større ulighed, marginalisering, isolation fra samfundet og polarisering.

Her har civilsamfundet en vigtig opgave med at råbe regering/politikerne op, når der i integrationens navn vedtages love, som fjerner Danmark mere og mere fra et lige og ligeværdigt retssamfund.

Hvis integrationen skal lykkes, skal regering, politikere og det system, de repræsenterer, tage civilsamfundets organisationer med på råd og bruge dets tilgang og erfaringer med integrationsarbejde.

Civilsamfundet kan noget særligt, da man her møder mennesker ligeværdigt og anerkendende og har fokus på den enkeltes ønsker og ressourcer. Dette motiverer og bevirker, at folk føler sig velkomne, og giver det bedste udgangspunkt for en vellykket integrationsproces, hvilket handler om langt mere end at komme i arbejde.

I civilsamfundets organisationer hersker der stadig en tro på, at alle mennesker som oftest gerne vil bidrage til og være en del af samfundet, også selvom de ikke bliver presset til det yderste. Det er en af civilsamfundets vigtigste opgaver – blive ved med at gentage og vise i praksis – at vi når længst ad frivillighedens vej, fordi langt de fleste mennesker gerne vil integreres. Det nytter at vise folk tillid.

De rette rammer får folk ud af isolation
I indsatser, hvor der ikke bruges tvang/sanktioner, når civilsamfundsorganisationer udsatte flygtninge og indvandrere, som lever i ikke-selvvalgt isolation. De vil gerne bidrage til samfundet, men passer ikke ind i det etablerede systems rammer og har brug for en særlig indsats.

Et eksempel fra mit daglige arbejde er kvinder med anden etnisk baggrund med små børn, som er isolerede, blandt andet fordi de endnu ikke taler dansk eller har kendskab til samfundet. Kvinderne er meget motiverede for at komme ud fra hjemmet, lære dansk, få viden om samfundet og netværk.

Med de rette rammer – mulighed for at have deres babyer med til undervisning og pasning af de lidt større børn – skabes mulighed for, at kvinder og børn kommer ud af isolationen helt frivilligt, og samtidig starter integrationen, fra børnene er helt små!

Populisme, frygt og fremmedhad
Min erfaring er altså, at et frivilligt (tvangsfrit), ligeværdigt, anerkendende møde giver det bedste udgangspunkt for succesfuld integration. Men det er, som om at al den viden og erfaring, som eksisterer i civilsamfundets organisationer, ofte ikke kommer i spil, selvom politikerne lytter.

Vi mangler at se landspolitisk vilje til at opbygge stabile og vedvarende rammer for de nødvendige særlige indsatser. Populisme, frygt og fremmedhad vinder ofte over den faglige og saglige viden, der findes om succesfuld integration. Vi oplever i stedet det modsatte: øget marginalisering og polarisering med autoritære og antidemokratiske tendenser hos begge poler.

Heldigvis sker der i en række kommuner en fornuftig indsats: Baseret på samarbejde med og på de præmisser, som gør civilsamfundsorganisationernes integrationsindsats succesfuld.

Min afsluttende opfordring til politikerne er derfor: I skal turde gennemføre vidensbaserede beslutninger og få anstændigheden tilbage i dansk integrationspolitik.