DGI: Flere på overførselsindkomst skal være frivillige

REPLIK: Frivilligt arbejde er en gevinst og må aldrig give træk i de sociale ydelser, skriver formand for DGI Søren Møller, der erklærer sig uenig i professor Henning Jørgensens kritik af, at det kan forlænge ledigheden. 

Af Søren Møller
Formand for DGI

Spær alle borgere inde, når de modtager dagpenge, for så kommer de hurtigere i arbejde. Sådan synes logikken at være, når arbejdsmarkedsforsker og professor Henning Jørgensen i Altinget kommenterer Beskæftigelsesministeriets analyse af dagpengeperioden og frivilligt arbejde.

Beskæftigelsesministeriets analyse, som er udarbejdet af Deloitte, viser, at folk, der laver lidt frivilligt arbejde har kortere dagpengeperiode end folk, der laver meget frivilligt arbejde. Derfor tager professoren forbehold for frivilligt arbejde, hvis det systematisk øger folks lediggang.

Problemet er, at analysen på ingen måde dokumenterer, at frivilligt arbejde er årsagen til øget lediggang. Analysen viser blot et mindre sammenfald mellem lediggang og frivillighed.

Indviklede regler
Men hvad er så sammenhængen? Afholder frivillighed folk fra at sige ja til lønnet arbejde, som de ellers ville have sagt ja til, hvis de ikke arbejdede frivilligt. Det er svært at tro på. Det er mere sandsynligt, at folk, som har vanskeligt ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet og med dårlige jobudsigter, skaber et meningsfuldt og identitetsskabende indhold i livet i en svær livssituation. 

Vi oplever desværre, at frivillige i for eksempel idrætsforeninger har store problemer med at forstå det komplekse regelsæt, der er for frivilligt arbejde og dagpenge/efterløn. Hvornår må man arbejde ubegrænset med frivillige aktiviteter, hvornår må man kun udføre frivilligt ulønnet arbejde fire timer om ugen, og hvornår må man slet ikke arbejde frivilligt, fordi opgaven kan betragtes som drift og vedligeholdelse?

Vi har også oplevet en række personsager, som vidner om forvirring, hvor gode frivillige kræfter er blevet trukket i efterløn og dagpenge, fordi A-kasser og Ankestyrelsen fejlagtigt ikke opfatter arbejdet som frivilligt foreningsarbejde. Det gælder eksempelvis frivilligt arbejde som fodbolddommer i serie 3 under DBU og foreningsfitness under DGI og DIF.

Konsekvensen er, at gode frivillige kræfter i lokalsamfundet holder sig væk fra foreningslivet på grund af den usikkerhed, som reglerne har skabt. Det kan ikke være rigtigt.

Drop træk i sociale ydelser
Fra den organiserede idræt (DGI, DIF og DFIF), ungdomsorganisationerne (DUF) og handicaporganisationerne (DH) foreslår vi derfor følgende:

Frivilligt ulønnet arbejde i en almennyttig forening må aldrig medføre træk i sociale ydelser.

To forudsætninger skal være opfyldt. Der skal være tale om ulønnet frivilligt arbejde, og det skal ske i regi af en almennyttig forening.

I organisationerne vurderer vi, at en ændring af reglerne vil give en samfundsmæssig gevinst, fordi frivillighed er en god livsstrategi – ikke mindst for borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Frivilligt arbejde og netværk øger sandsynligheden for beskæftigelse og en række opgaver løses i foreningslivet, som ellers ikke ville blive løst.

Her er arbejdsmarkedsforsker, Henning Jørgensen, igen uenig med foreningslivet. Han fremfører, ”at arbejdsgiverne vil ikke have nogen, der er socialt indstillede. De vil have folk, de kan tjene penge på. Et stort socialt engagement viser sig nærmest at være en bagdel.”

Vi er ikke enige med professorens udokumenterede synspunkt, og det er danske erhvervsledere heldigvis heller ikke. I 2014 spurgte Syddansk Universitet en lang række erhvervsledere om deres syn på frivillighed, og her svarede 92 procent af erhvervslederne i forhold til rekruttering af arbejdskraft, at det fremmer erhvervsevnerne, at være aktiv i frivillige foreninger.

I DGI har vi taget en snak med beskæftigelsesministeren og ordførere på området for at oplyse om den gevinst, det vil give samfundet, hvis frivillige på overførselsindkomst ikke begrænses i deres frivillige ulønnede arbejde.

Vi har også lagt vægt på, at Beskæftigelsesministeriets analyse viser, at en udvidelse af, hvor meget frivilligt ulønnet arbejde den beskæftigelsessøgende må lave, ikke har nogen makroøkonomisk betydning, når det gælder fortrængning af arbejdskraft. Frivillige i foreningslivet udfører altså ikke et arbejde, som ellers ville være udbudt som almindeligt lønarbejde.

Frivillige på dagpenge skal stå 100 procent til rådighed for arbejdsmarkedet, ligesom dagpengemodtagere, som ikke arbejder frivilligt, skal stå til rådighed. Vi tror på, at frivillighed er en gevinst for den jobsøgende, for foreningen og dens medlemmer og for den arbejdsgiver, som forhåbentlig ansætter en dagpengemodtager med frivillighed på CV’et. Derfor opfordrer vi politikerne på Christiansborg til at blive enige om, at frivilligt ulønnet arbejde i en almennyttig forening aldrig må medføre træk i sociale ydelser.

Forrige artikel Professor: Deloittes rapport om frivilligt arbejde kræver metodiske bemærkninger Professor: Deloittes rapport om frivilligt arbejde kræver metodiske bemærkninger Næste artikel Ny debatbog: Vil de unge Europa? Ny debatbog: Vil de unge Europa?
  • Anmeld

    BJ · x

    GRATIS ARBEJDSKRAFT BETALT AF DET OFFENTLIGT.

    HVIS MAN ER PÅ OFFENTLIGT FORSØRGELSE BØR DET VÆRE STRENGT FORBUDT AT UDFØRE FRIVILLIGT ARBEJDE .. KORT OG GODT..