DGI: Foreningslivet er en vigtig nøgle til det danske samfund

DEBAT: Foreningslivet spiller en lige så vigtig rolle for integration som job og uddannelse, skriver formand for DGI Søren Møller. Han opfordrer derfor regeringen til at satse ambitiøst på foreningslivet, hvis integrationen af indvandrere og flygtninge skal lykkes.

Af Søren Møller
Formand, DGI

At spille fodbold i en klub, gå til svømning eller deltage i foreningslivet på anden vis er lige så vigtigt for integrationen som at få indvandrere i uddannelsesforløb eller job. Job giver grundlag for selvforsørgelse, uddannelse giver kvalifikationer, og deltagelse i foreningslivet giver relationer og aktivt medborgerskab.

Job, uddannelse og foreningsliv er således tre vigtige nøgler til det danske samfund, som har en stor betydning hver for sig, og som gensidigt understøtter hinanden.

Mere end at have et job
Den 24. september havde statsminister Lars Løkke Rasmussen inviteret DGI og mange andre til 'Civilsamfundets topmøde' om en bedre integrationsindsats. Topmødet kom til at handle meget om job og beskæftigelse. Men ikke alle indvandrere kan indgå på arbejdsmarkedet fra starten, og integration er mere end at have et job.

I 1960'erne og 70'erne kom mange ”gæstearbejdere” til Danmark, og de kom direkte i job. Men det var ikke alle, der blev velintegrerede af den grund. Et eksempel på, at personer med både uddannelser og job ikke automatisk føler sig som en integreret del af det danske samfund – der skal ofte mere til end job og uddannelse.

I DGI har vi ingen holdning til, hvor mange indvandre og flygtninge, der skal være i Danmark. Holdningerne hos vore medlemmer, idrætsforeningerne, fordeler sig formodentlig over hele det politiske spekter. Men det ligger i vores folkelige DNA, at vi tilstræber at finde det, som man kan være fælles om, frem for at fokusere på det, som skiller.

Mange af de fremmede kommer til at være i Danmark i en del år, og nogle bliver her for altid. Vi skaber ikke et bedre Danmark ved at fastholde folk i asylcentre. Vi viser ikke vores værdier ved at holde os for os selv. Derfor skal vi møde flygtninge og indvandrere i dagligdagen, så der opstår en gensidig forståelse.

Den dag mange af de syriske flygtninge kan rejse tilbage og deltage i genopbygningen af deres hjemland, så er det et bedre bidrag til en god fremtid, at de har oplevet vores civilsamfund, end at de er blevet ”eksperter” i at leve i et asylcenter.

Der er mange eksempler på, at indvandrere, som deltager i foreningslivet, opnår tillid til deres kammerater i foreningen, og de får også en højere grad af tillid til samfundsinstitutionerne. Men vigtigst af alt, så høster de selvtillid til at være en aktiv del af samfundet. 

Idrætsforeningerne er klar til at gøre en forskel
DGI har i lang tid arbejdet med målsætningen om, at indvandreres deltagelse i foreningslivet skal være lige så høj som etniske danskeres deltagelse. En undersøgelse fra DGI har vist, at andelen af medlemmer med anden etnisk baggrund er steget fra 3,6 procent i 2010 til 8,2 i 2014. Målet er at nå op på 11,6 procent, som er andelen af befolkningen med anden etnisk baggrund.

Undersøgelsen er baseret på et skøn, for foreningerne må ikke registrere deres medlemmer på etnicitet, men den giver en god indikation. Og fremgangen viser både vilje og evne til at rumme andre kulturer i foreningslivet.

Og der er mange gode eksempler på, at idrætsforeningerne er klar til at gøre en forskel. I Mariagerfjord Kommune har Hobro Svømmeklub oprettet to hold til flygtninge. Målet er at give børnene basale svømmefærdigheder, og som kommunens største idrætsforening føler klubben også et medansvar for at integrere flygtninge i foreningslivet. Så på sigt skal børnene spredes ud på de almindelige svømmehold i håb om at få skabt gode relationer med de andre børn.

På Bornholm har idrætsforeningerne med en særlig aktivitetsdag vist deres aktiviteter frem til flygtninge i håb om, at flygtninge får lyst til at være med i de lokale foreninger. På Als har flygtninge reddet håndboldafdelingens seniorgruppe fra at gå i opløsning på grund af for få spillere. Og i TG Kvindesport i Høje-Taastrup mødes kvinder på tværs af kulturer og får både sved på panden og netværk.

Integrationspolitik med foreningslivet i centrum
I Lars Løkke Rasmussens invitation til 'Civilsamfundets topmøde' beskrev han integrationsindsatsen indtil nu som forfejlet. Det er ikke det samme som, at alt med overskriften integration har været forkert. Men integration lykkes ikke, hvis den alene skal løftes af svage boligområder, socialkontoret og sprogskoler. Mange af de tiltag, som skulle række ud over det, har været båret af projekter og kortsigtede puljer. Det virker ikke godt nok.

Derfor foreslår DGI, at regeringen sætter sig som mål, at i år 2025 skal den procentvise andel af flygtninge og indvandrere, som deltager i foreningslivet, være den samme som andelen af etniske danskere.

En ny politik skal have et langsigtet og vedvarende fokus på integration i civilsamfundet. Integrationsministeriet bør samle frivillige organisationer, herunder DIF, DUF og DGI, og lave en national handlingsplan om foreningslivets bidrag til bedre integration.

Forrige artikel Cevea: Øget automatisering muliggør radikal samfundsforandring Cevea: Øget automatisering muliggør radikal samfundsforandring Næste artikel Civilsamfundet til debat: Samspillet mellem frivillige og sekretariat Civilsamfundet til debat: Samspillet mellem frivillige og sekretariat