Dignity: Konkurrence-udsat bistand sætter partneres liv i fare

Af Henrik Rønsbo
Antropolog og afdelingsleder i DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur
En periodisk gentænkning af bistandens virkemidler er altid relevant.
Særligt hvis vi derved kan fastholde eller forøge vores kost-effektivitet og dermed indvirkningen.
Udviklingsministerens forslag om konkurrenceudsættelse af civilsamfundsbistanden har dog en række utilsigtede konsekvenser for vores samarbejdspartneres sikkerhed. Det er helt afgørende, at dette faktum inddrages, når vi vurderer forslaget.
Når vores samarbejdspartnere forfølger deres håb om at leve i retsstater, udsættes de for et aggressivt pres fra myndigheder og magtfulde private interesser.
Henrik Rønsbo
Afdelingschef, Dignity
Civilsamfund under pres
Civilsamfundspolitik er i store dele af verden et farligt spil at bedrive. Når vores samarbejdspartnere forfølger deres håb om at leve i retsstater, udsættes de for et aggressivt pres fra myndigheder og magtfulde private interesser.
De chikaneres, trues, fængsles, tortureres, og i enkelte tilfælde dræbes de.
Når vi konkurrenceudsætter deres aktiviteter, konkurrenceudsætter vi deres sikkerhed.
En af de vigtigste sikkerhedsressourcer, vores samarbejdspartnere har i sådanne situationer, er den synlighed, vi som globale samarbejdspartnere giver.
Partnere i risikozonen
Sikkerhed producerer vi sammen. Den er erfaringsbaseret, skabt ved at vi sammen håndterer den vold og de trusler, vores samarbejde bliver mødt med. Den er ikke produktet af en fireårig aftale.
Dette gælder ikke kun i vores arbejde mod tortur (der klogeligt nok ikke konkurrenceudsættes), men også for mange af de andre områder af dansk civilsamfundsbistand:
Indfødtes jordrettigheder i Sydamerika, homoseksuelles rettigheder i Uganda, kvinders rettigheder i Mali eller gadebørns rettigheder i Cairo.
Budfasen øger vores partneres risici helt unødvendigt. En åben budproces vil blotlægge de netværk af aktivister, der ønsker at deltage.
Tabere og trusler på sikkerhed
I en konkurrencesituation vil netværk, der ’taber’ stå tilbage uden partner, og hvem skal så håndtere truslerne mod dem?
Og hvis den danske partner taber en budrunde efter fire års arbejde, vil netværket pludselig stå uden den beskyttelse, det internationale samarbejde bidrog med. Hvem skal håndtere truslerne i en sådan situation?
Dernæst kan forslaget betyde mindre robuste organisationer. Flod og ebbe i funding-verdenen vil forøge usikkerheden og mobiliteten blandt nøglemedarbejdere.
Etisk valg
Forøget mobilitet forringer kendskabet til de områder, hvor aktiviteterne udføres og til de konkrete trusler, der eksisterer. Danske organisationers kapacitet til at foretage løbende risikovurderinger bliver reduceret.
Vi vil med konkurrenceudsættelsen stå med et etisk valg: Enten fastholder vi vores aktiviteter og forhøjer vores partneres risici, hvilket er uetisk. Alternativt omlægger vi arbejdet, så truslerne mindskes.
For rettighedsbaseret arbejde betyder dette mindre politisk indvirkning. Dårlig etik eller mindre værdi for pengene er ultimativt det valg, en konkurrenceudsættelse vil sætte os i.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan er sikkerhedssituationen for ansatte i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Mike Villa Fonseca spørger Torsten Schack PedersenHvordan er det civile beredskab repræsenteret i NOST?
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 116 Hvidvaskloven med videre (Erhvervsministeriet)1. behandling
- Center fik millioner til voldsofre. Men ansøgningerne bag tegner et falsk billede
- Afsløring får styrelse til at undersøge millionstøtte til center for voldsofre
- LA reagerer på Altinget-afsløring: Vi skylder udsatte borgere mere end flotte powerpoints og gode ansøgninger
- DF lokker med billig benzin for at få støtte til borgerforslag. Ekspert kalder det ”mild form for bestikkelse”
- Udkantsdanmark er klar, når sirenen lyder. Københavnere tager nok på café

































