Forenet Kredit: Nej, demokratiske virksomheder er ikke et fortidslevn

DEBAT: Demokratiske virksomheder har hverken partifarve eller er velgørenhed. De skaber god forretning, mulighed for ejerskab og kan medvirke til at løse globale problemer, skriver Louise Mogensen.

Af Louise Mogensen
Direktør i Forenet Kredit og næstformand i Demokratisk Erhverv

"Medlemsejet" og "demokratisk ejerskab" lyder både støvet, kedeligt, en smule venstreorienteret eller som noget, der ikke kan klare sig på markedsvilkår.

Det bliver jeg i hvert fald ofte skudt i skoene, når jeg siger, at jeg arbejder i en forening og tilmed er næstformand i en tænketank, der arbejder for at udbrede og styrke demokratiske virksomheder i Danmark.

Om det skyldes, at Enhedslisten som det eneste parti har en decideret politik for at styrke de demokratiske virksomheder, skal jeg ikke kunne forklare. Men en ting er sikkert. Det er ærgerligt, hvis folk har den opfattelse, for intet kunne være længere fra sandheden.

Mere end velgørenhed og partifarve
Demokratisk ejerskab er ikke et eller andet venstreorienteret velgørenhedsprojekt. Det er omvendt heller ikke et højreorienteret eller et midtersøgende projekt.

Demokratisk ejerskab har hverken partifarve eller politisk tilhørsforhold, og vores forretning er ikke dårligere, fordi vores medlemmer har indflydelse på beslutningerne.

I den finansielle sektor er der dårlig plads til virksomheder, der ikke kan tjene penge. Det samme gælder i for eksempel dagligvarehandlen, i landbruget og i energisektoren, hvor andre demokratiske virksomheder slår deres folder.

Derfor er det også forkert at tro, at demokratiske virksomheder er et fortidslevn eller underpræsterer. Faktisk viser undersøgelser, at demokratiske virksomheder er både effektive og robuste.

Sidste år viste en kortlægning fra Tænketanken Demokratisk Erhverv, at selskaber, der er demokratisk ejet, er mere produktive end andre virksomheder. Og en analyse fra Copenhagen Business School viste for nyligt, at demokratiske finansielle virksomheder i Europa gør det lige så godt som andre banker målt på gennemsnitligt afkast, og at udsvingene i afkast er langt mindre, for eksempel når konjunkturerne vender.

Dertil kommer, at de er villige til at tage ansvar i forhold til lokalsamfundets interesser. Og de har en længere levetid. 

Deltag i demokratiet
Det er ikke sikkert, at du er klar over det, men du er sandsynligvis selv medlem af en række demokratiske virksomheder og forsyningsselskaber. Demokratiet er for eksempel udbredt i både vores energi- og vandforsyning, men også blandt forsikrings- og pensionsvirksomheder.

For alle demokratiske virksomheder gælder det, at vi er afhængige af, at medlemmerne deltager i demokratiet. Og det kan være en udfordring at få forklaret, at engagementet gør en forskel.

På samme måde, som man opfordrer danskerne til at gå i stemmeboksen hvert fjerde år for at sætte et kryds til valgene Folketinget eller rådhuset, bør vi som foreningsejede virksomheder også blive bedre til at opfordre danskerne til at søge indflydelse i de foreninger og virksomheder, hvor de har interesser.

Faktisk kan gevinsterne ved at sætte et kryds i sin forening være større, end man lige tror. Hvert år, når politikerne forhandler finanslov, er der for rullende kameraer højlydte skænderier om fordelingen af mindre millionbeløb, der kan synes store.

Men realiteten er, at vi i de medlemsejede virksomheder kan allokere store beløb til for eksempel grønne løsninger langt hurtigere, langt mere målrettet og uden at skulle tage politiske særhensyn.

Vi har for eksempel i Forenet Kredit lige afsat 200 millioner kroner, der skal bruges til at fremme den grønne omstilling hos kunderne i Nykredit og Totalkredit til for eksempel hjælp til at energirenovere huset eller udskifte oliefyret.

Grib mulighederne
Det er derfor en skam, at danskerne ikke i samme omfang flokkes om vores valg til Forenet Kredits repræsentantskab eller forsøger at blive valgt ind i andre demokratiske virksomheders bestyrelser, hvor man direkte kan påvirke vigtige prioriteringer for for eksempel klimadagsordenen. 

Langt hen ad vejen er det vores egen skyld, for vi har måske forsømt at fortælle om mulighederne. Men hermed skal der lyde en opfordring. Går du og drømmer om at skubbe på for eksempel den grønne omstilling, så kan du påvirke noget ved at deltage i demokratiet i dit lokale forsikringsselskab, i din pensionskasse eller i din bank.

For hvis du som medlem i et virksomhedsdemokrati fravælger at gøre din indflydelse gældende, så er der andre, der tager beslutningerne på dine vegne. Du kan altså være med til at træffe store beslutninger. Og vi vil meget gerne have dig med. 

Forrige artikel SF: Juridiske og administrative barrierer blokerer for demokratiske virksomheder SF: Juridiske og administrative barrierer blokerer for demokratiske virksomheder Næste artikel Knud Aarup: Civilsamfundet skal drive daginstitutioner, skoler og plejehjem Knud Aarup: Civilsamfundet skal drive daginstitutioner, skoler og plejehjem