Det startede på Frederiksberg og vil slutte på Frederiksberg. Oberst Ole Peder Olsens elskede by, hvor han blev født som postpakmesterens søn i mellemkrigsåret 1935. Hér blev han valgt ind på rådhuset, og hér skal han snart bisættes fra Frederiksberg Slotskirke.
Ole Peder Olsen gik på Hærens Officersskole 1954-56 og videreuddannede sig som civilingeniør ved at tage ingeniørkurser på Forsvarsakademiet 1963-64 og 1968-70. Denne kobling førte bl.a. til, at han kunne opfinde og udvikle militært materiel.
En lang og smuk karriere i hærens tjeneste kulminerede i 1985, hvor Ole Peder Olsen blev udnævnt til oberst. Han var chef for 1. Sjællandske Brigade 1985-88 og derefter chef for Hærens Officersskole 1988-95. Han påtog sig en opgave som seniorforsker ved Handelshøjskolen i København (CBS) fra 2001.
Idræt og politik
Militærmanden havde desuden interesse for idræt og politik. Det gav sig udslag i et formandskab for Dansk Militært Idrætsforbund 1989-94, ligesom Ole Peder Olsen var medlem af bestyrelsen for Dansk Idræts Forbund 1989-94 og af repræsentantskabet for Team Danmark 1994-2001.
Han sad i Frederiksberg Kommunalbestyrelse for datidens helt dominerende parti De Konservative i to perioder, 1994-2001. Ole Peder Olsen fandt også tid til at skrive tekniske og taktiske artikler i militære tidsskrifter samt artikler om sikkerhedspolitik i dagblade.
Ole Peder Olsen, blandt venner O.P., var gift to gange. Hans første kone Jette Elisabeth Olsen, som han blev gift med tilbage i 1959, døde i 2003. Fire år senere blev han så gift igen med den omtrent jævnaldrende Gitte Kjærgaard, som han efterlader. Ole Peder Olsen var far og farfar og fornemt dekoreret med Kommandørkorset af Dannebrog.
Bisættelsen finder sted fra Frederiksberg Slotskirke torsdag 9. november 2023 kl. 11.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan er sikkerhedssituationen for ansatte i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Mike Villa Fonseca spørger Torsten Schack PedersenHvordan er det civile beredskab repræsenteret i NOST?
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 116 Hvidvaskloven med videre (Erhvervsministeriet)1. behandling
- Center fik millioner til voldsofre. Men ansøgningerne bag tegner et falsk billede
- Afsløring får styrelse til at undersøge millionstøtte til center for voldsofre
- LA reagerer på Altinget-afsløring: Vi skylder udsatte borgere mere end flotte powerpoints og gode ansøgninger
- DF lokker med billig benzin for at få støtte til borgerforslag. Ekspert kalder det ”mild form for bestikkelse”
- Udkantsdanmark er klar, når sirenen lyder. Københavnere tager nok på café
































