DUF: Et stærkere foreningsliv kan sikre bedre trivsel hos unge

DEBAT: Vi har brug for en bedre ungdomskultur, hvor fællesskabet og det fysiske møde dyrkes, hvis vi skal gøre op med unges mistrivsel. Her spiller foreningslivet en central rolle, fordi man kan mødes med en indstilling om, at alle er noget værd, skriver Chris Preuss.

Af Chris Preuss
Formand for Dansk Ungdoms Fællesråd

Debatten om unges trivsel fylder meget. Diskussionen begyndte hos de unge, men er nu for alvor kravlet op i det politiske system. Det er kun godt, at bevidstheden bliver større, og løsningsforslagene bliver flere og flere.

Men debatten må ikke blive forsimplet. Hvor vi stiller karakterer over for sociale medier. Hvor vi stiller uddannelsessystem over for kulturer. Hvor problemet enten er et præstationssamfund eller en perfekthedskultur. Der er næppe tale om et "enten eller" – men om et "både og".

For selvfølgelig har vi en udfordring i vores uddannelsessystem. Uddannelsesloft, besparelser og fremdriftsreform har været medvirkende til mistrivsel. Og når man som ung er pligtopfyldende, så lytter man jo til de signaler, som samfundet sender.

Skru op for feedbacken
Når man kun forventede, at 1.000 studerende ville blive ramt af uddannelsesloftet, bør det vække politisk ørenlyd, når hele 25 procent af de studerende overvejede at droppe ud. Som ung vil man nok altid opleve tvivl med hensyn til, om man har ramt rigtigt i uddannelsesvalget, men med uddannelsesloftet blev der sendt et klart signal om, at der simpelthen ikke var plads til tvivl. Det skaber selvfølgelig mistrivsel.

Samtidig er debatten omkring karakterer skæv. Karakterer er jo ikke ligefrem et nyt fænomen, og derfor forklarer de langtfra alene stigningen i mistrivsel. Men jeg tror, at flere unge føler, at deres feedback er forsvundet, som de med rette mener, at de har krav på. At man bliver reduceret til et tal uden dialog om, hvordan man kan forbedre sig fagligt.

Det er blevet sværere at afkode, hvordan man leverer et godt resultat. Derfor skal vi selvfølgelig skrue op for feedbacken, så karaktererne giver bedre mening, og vi skal være mere tydelige omkring de faglige forventninger.

Vi skal dyrke det fysiske møde
Vi skal selvfølgelig også drøfte de ting, som ikke vedrører uddannelsessystemet. Både hvad sociale medier betyder for vores måde at være sammen på, og hvad det betyder for vores opfattelse af, hvad der er normalt. DUF's egen ungeanalyse fortæller os eksempelvis, at mange unge føler, at de sociale medier er en af kilderne til det pres, de føler dagligt.

Faktisk vil 77 procent af unge hellere være sammen fysisk end virtuelt. Derfor har vi brug for at snakke om, hvordan vi får en bedre ungdomskultur, og hvordan vi i fællesskab dyrker det fysiske møde. Det gør vi for eksempel gennem at styrke vores foreningsliv. Unge, der er medlem af en forening, trives i langt højere grad end unge, som står uden for foreningsfællesskabet.

I foreningerne dyrker vi mødet mellem mennesker, som samles om et formål, en idé eller en drøm, men samtidig mødes vi med en grundlæggende indstilling om, at alle har værdi, fordi de er til, og fordi de er med – ikke fordi de kan noget særligt.

Vi skal blive bedre til at snakke om det, der er svært. Om nederlag i livet, vores egen skrøbelighed og tvivl. I dag mener over halvdelen af unge, at man skal have succes i næsten alle parametre af livet for at være god nok. Det viser tal fra Psykiatrifonden. Den udfordring løser vi ikke kun gennem strukturelle tiltag, men også gennem en dialog om vores ungdomskultur unge imellem om, hvordan vi ser et godt ungdomsliv.

Her er vi i DUF ved at undersøge, hvordan vi kan styrke det gode ungdomsliv. Det er langtfra altid, at politikerne kan løse udfordringerne alene.

Alle unge skal med i fællesskabet
Sidst, men ikke mindst er det vigtigt, at debatten ikke kun handler om de ressourcestærke unge, som råber op. Vi kan se i vores undersøgelse, at det er udsatte unge, som mistrives mest. De arbejdsløse og unge uden et fællesskab. Her har vi som samfund en kæmpe opgave i at få alle unge med i fællesskabet.

Det kræver en mere holistisk tilgang hos kommunerne, som i højere grad skal møde de unge på kanten med en tro på, at de unge kan. Her kan både et arbejde, foreningsliv eller en uddannelse være en vej ind i et fællesskab, som kan opbygge de unge og give dem tro på fremtiden.

Vi skal ikke acceptere, at mange, mange tusinde unge står uden for arbejdsmarkedet og uddannelse. Deres mistrivsel må vi ikke glemme.

Udfordringerne er mange, nuancerne er mange, og det vigtigste for debatten om unges mistrivsel er, at det ikke bliver en skyttegravskrig, for så bliver løsningerne få og skænderierne for mange.

Forrige artikel Det Økologiske Råd: Flyt fokus fra Gretas fletninger og over på hendes budskaber Det Økologiske Råd: Flyt fokus fra Gretas fletninger og over på hendes budskaber Næste artikel Dansk Flygtningehjælp: Sammen kan private virksomheder og ngo’er skabe bæredygtige løsninger Dansk Flygtningehjælp: Sammen kan private virksomheder og ngo’er skabe bæredygtige løsninger